Avatar billede nu_igen Professor
03. oktober 2021 - 16:38 Der er 10 kommentarer

Imac - Bootcamp - Win 7 - ændre partitionen?

Hej
Det er meget sjældent jeg bruger Mac delen og den har  130 GB lagerplads, udover installationen, som jeg godt kunne bruge på Win - delen. Det tør jeg dog ikke selv pille ved.
Kunne jeg med hjælp fra nogen eksperter gøre det?
Avatar billede INK Ekspert
03. oktober 2021 - 21:23 #1
Ifølge Apples hjemmeside skal størrelsen af Windows partitionen fastlægges under oprettelse og kan ikke ændres. Så ny installation med bootcamp er vejen frem desværre. Måske er der nogen, der kender et særligt trick, men har ikke kunnet finde det.
Avatar billede Henrik Hansen Forsker
04. oktober 2021 - 09:40 #2
Jeg startede selv med at installere og konfigurere BootCamp via Apples egen BootCamp app, og lavede Windows-partitionen på 32GB. Jeg brugte derefter CampTune fra Paragon Sofrtware, da jeg senere skulle lave størrelsen om på min Windows-partition. Desværre er denne software rimelig dyr i sig selv. Jeg fik den lidt billigere som en del af en "Bundle" sammen med noget af deres anden software.
Jeg har også brugt Parallels Desktop, hvor man kan køre Windows sammen med MacOS på samme Skrivebord, evnt. via en BootCamp patition. Med denne software behøver du ikke boot i Windows, for at køre Windows apps. Parallels Desktop er også betaling-software og er også ret dyrt - men det værd, hvis du skal bruge begge systemer samtidigt.
Er det en lidt ældre iMac, kan det være den ikke understøtter nyere OS'er og software til bruge af Virtualisering. Yderligere anbefales det at dit system har både CPU'er og RAM nok til begge systemer.
Avatar billede nu_igen Professor
04. oktober 2021 - 10:03 #3
Tak for svaret. Der er en 8 år gammel Imac, som kun kan køre win7. Derfor er det nok ikke sandsynligt at jeg kan lave om på partitionen. Startede med omkring 500 GB ialt, hvor jeg delte med 325 GB til Win delen.
Jeg kunne bruge de overflødige GB på Mac delen til billeder, som ligger på Win delen. Jeg gjorde det for mange år siden, men i dag husker jeg ikke, hvordan jeg får disse billeder flyttet. Kan nogen hjælpe med det?
Billeder fra min Win HD kan ikke umiddelbart flyttes til Mac, så vidt jeg husker, på grund af HD’ens formatering.
Avatar billede Henrik Hansen Forsker
04. oktober 2021 - 14:39 #4
MacOS kan som standard kun læse NTFS, men har ikke lov til at skrive til NTFS formaterede HD'er. Så du burde kunne kopiere billeder fra din BootCamp HD til din Mac HD, men ikke den anden vej (uden hjælp af "FileSystem-software" som Paragons NTFS for Mac eller macFUSE).
Da det også er lidt tricky af mounte en BootCamp HD (hvis den ikke allerede er det), ville jeg nok anbefale en FAT-formateret USB-stick ;)
Avatar billede nu_igen Professor
04. oktober 2021 - 15:13 #5
Tak for svaret. Jeg anede ikke at man kunne/skulle formatere et USB STICK. Hvordan gør man det? Har aldrig været ude for at blive spurgt ved ibrugtagningen.
Ingeborg
Avatar billede Henrik Hansen Forsker
05. oktober 2021 - 09:18 #6
Mange USB-Sticks er allerede formateret fra fabrikkens side - som regel FAT, så hvis du kan gemme filer på den på din Mac, er der sikkert ikke et behov for at formatere den
NTFS er det fil-system Windows bruger. APFS (eller HFS+) er det fil-system Mac's bruger. FAT er et gammel fil-system, som begge platforme kan bruge. FAT har 2 varianter (FAT32 og exFAT) - begge er ok til dit formål.

Husk: Format sletter ALLE filer på enheden!
En USB-Stick bliver brugt og formatere lige som andre lager-enheder (HDD, SSD).
I Windows åbner du "Denne computer" eller et vindue med "Enheder og drev", og højre-klikker på din USB-Stick - og vælger Format... - herefter kan du vælge "Fil system" også der skulle står FAT i en af valgmulighederne.
På Mac skal du bruge Disk Utilities (i din Hjælpefunktioner mappe), hvor du også skal vælge USB-Strick'en og klikke Format/Slet - herefter også vælge FAT.

YouTube har sikkert en lang listen af folk, som kan vise dig det, og forklare teknikken i detaljer.
Avatar billede nu_igen Professor
05. oktober 2021 - 10:52 #7
Mange tak for en fin forklaring.
Kan jeg så fra en windows formateret HD eller stick kopiere til en FAT formateret enhed?
Avatar billede Henrik Hansen Forsker
05. oktober 2021 - 16:12 #8
Ja. Windows kan skrive filer en FAT formateret USB-stick :)
Bare husk: Formaterer du en enhed, forsvinder alle data/filer på den enhed !
I de fleste tilfælde behøver du slet ikke at gøre noget ved USB-stick'en - Dit system vil brokke sig, hvis det ikke kan læse/skrive data fra/til enheden.
Avatar billede supportsiden Professor
06. oktober 2021 - 21:20 #9
Du kan resize med "MiniTool"
https://www.partitionwizard.com/partitionmagic/reszie-boot-camp-partition.html
Jeg har selv BootCamp men har ikke haft brug for det der, så det er på eget ansvar
Til gengæld har jeg kørt det på masser af Windows installationer uden problemer
Min er en iMac "Late 2012" - den kan sagtens køre Windows 10
En grundig oprydning i din Windows med Diskoprydning og Ccleaner vil nok kunne give dig noget plads i øvrigt
Avatar billede supportsiden Professor
06. oktober 2021 - 21:33 #10
Et gratis alternativ til Parallels er VirtualBox fra Oracle
https://www.virtualbox.org/wiki/Downloads
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester