Avatar billede casablanca Seniormester
08. oktober 2021 - 13:45 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

en plex mappe virker ikke efter opdatering

Jeg har lige lavet den store opdatering af min synology. Alt ser fint ud, på nær min mappe med fotos, som jeg pludselig ikke længere kan se på mine enheder.
Jeg har tre mapper: Fotos, film og musik. Film og musik kunne jeg forbinde let. Fotos er mig en gåde.
Jeg vil blive meget glad, hvis nogen kan hjælpe mig til en løsning.
Avatar billede puren Ekspert
08. oktober 2021 - 13:48 #1
hvad fejl får du??
hvad siger loggen-log??
Avatar billede ole_madsen Ekspert
08. oktober 2021 - 14:07 #2
Og du har lavet den "store" migrering af Plex, også (se bl.a. https://www.androidcentral.com/how-fix-plex-migration-issues-synology-dsm-7 ) - i så fald tyder det på at du ikke har fået givet Plex brugeren rettigheder på din fotos mappe.
Avatar billede casablanca Seniormester
08. oktober 2021 - 14:19 #3
Ole, jeg er inde på dit link, men den går galt for mig i step 4 mht "custom" check-box. Aner ikke hvad det er og hvor den er. Jeg får i hvert fald slet ikke det billede, der vises i step 5
Avatar billede casablanca Seniormester
08. oktober 2021 - 14:21 #4
Forøvrigt var der krydset ved læs/skriv ved plex media. Men som nævnt, kan jeg ikke komme videre og få samme billede som i step 5
Avatar billede casablanca Seniormester
08. oktober 2021 - 15:26 #5
Jeg har også opdaget, at jeg efter opdateringen af synology ikke længere kan opdatere plex. Der er lige kommet en opdatering til plex, men jeg kan heller ikke få det til at virke. Har allermest lyst til at afinstallere plex fuldstændig fra synologien og begynde forfra, men tvivler på om det mon hjælper.
Avatar billede casablanca Seniormester
10. oktober 2021 - 02:40 #6
Kan se der er et generelt problem i forbindelse med synology og Plex, så jeg har henvendt mig til synologys support. Jeg lukker tråden her
Avatar billede ole_madsen Ekspert
12. oktober 2021 - 08:39 #7
Jeg tror ikke du får så meget ud af at henvende dig til Synology, da det er Plex der skal rette deres program til at passe med DSM7 - som har meget anderledes sikkerheds-funktionalitet. Det er dette der giver problemer.

Der var en bruger herinde, der var hurtigt ude med at opgradere til DSM7, og derefter fik problemer - så da jeg selv kastede mig over det for 14 dage siden, læste jeg meget grundigt på de forskellige artikler der er skrevet - af PLEX brugere og supportere. En af dem er https://www.blackvoid.club/plex-migration-with-dsm-7/

Men har du ikke taget de indledende skridt, så må du give dig tiden og læse godt på problematikken.

Overordnet, har PLEX tidligere kørt med meget grundlæggende systemrettigheder, for at kunne trevle hele systemet igennem for mediefiler. Det tillades ikke længere.

Derfor skal man ind og manuelt tildele disse rettigheder - FØR PLEX installeres. D.v.s. du skal afinstallere din gamle udgave af PLEX, men beholde filer m.m. - så skal du installere PLEX på ny. Det vil stadig ikke virke, for nu skal du ind og give grundlæggende rettigheder til PLEX-brugeren, både i den gamle og den ny installationsmappe.
Herefter skal PLEX afinstalleres (gem filer) og installeres igen - og da der denne gang er udviddede rettigheder i installationsbibliotekerne, vil den forsøge at migrere data, og installationen går godt.

Herefter skal du "bare" sætte almindelige læse/skrive rettigheder for PLEX brugeren for de mapper du vil tillade PLEX at bruge mediefiler fra.

Omstændigt, ja - men med den højnede sikkerhed absolut nødvendigt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester