Avatar billede M.Nielsen Novice
30. oktober 2021 - 15:47 Der er 1 kommentar og
1 løsning

AVCHD til Mp4

Hej!

Jeg har lånt et kamera af en ven til at optage nogle indslag til et bryllup - Nu står jeg så og ikke kan overføre filerne til brudeparret... Hvordan får jeg dem nemmest konverteret om, så jeg kan sende dem med wetransfer eller andet?

Lige umiddelbart har jeg ikke kunne finde nogen platform som kan sende det som AVCHD - Brudeparret er ligeglad med hvilket format de får det i.


På forhånd tak.

Mette
Avatar billede eurositi Ekspert
30. oktober 2021 - 16:29 #1
AVCHD er videoformatet, som typisk også benyttes i M2TS-filer på Blu-ray film. Brudeparret kan formentlig godt afspille dem, så dit problem handler mest om at få komprimeret videoerne ned i en filstørrelse, som ikke overstiger dét, som fildelingstjenesterne tillader - uden at det giver et synligt kvalitetstab.

Handbrake er et fremragende videokonverteringsprogram til dette formål: https://handbrake.fr/

Vælg f.eks. presettet "HQ 1080p30", som jeg har valgt på dette skærmbillede: https://i.imgur.com/1uI6W0v.png
- Dette vil give et ganske fint resultat.

Justeringsmuligheder:

Hvis output-filen stadig er for stor, kan du ændre Constant Quality-slideren til f.eks. 22 eller 24. Hér må du prøve dig lidt frem. Jo højere værdi, desto dårligere kvalitet. Hvis billedet pludselig ser pixeleret ud nogle steder, er du nødt til at sænke værdien lidt.

Hvis du sænker konverteringshastigheden fra Slow til "Slower" eller "Veryslow" kan du optimere resulatet endnu mere uden at øge filstørrelse. Men det tager selvsagt længere tid. "Placebo" tager vanvittigt lang tid uden at give et synligt bedre resultat end "Veryslow".

Hvis du har et hurtigt grafikkort, kan du speede konverteringshastigheden helt vildt op ved at vælge f.eks. "Intel QSV" eller "NVIDIA NVenc" fra Video Codec listen i stedet for "H.264 x264". Det vil gå mindst 50 gange hurtigere, fordi grafikkortets hardwareressourcer udnyttes. Men tjek lige resultatet.
Avatar billede M.Nielsen Novice
05. november 2021 - 07:49 #2
Tusind tak for det fine uddybende svar - Det prøver jeg :D
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester