Avatar billede wjens Guru
10. august 2022 - 14:32 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Er en PDF fra Microsoft Publisher målfast?

Kan man stole på at en A4 PDF fra Microsoft Publisher (File > Export) er helt målfast med dokumentet?

Trykkeriet siger at man ikke kan stole på et Publisher dokument, de ønsker en PDF. Det er første gang jeg har brugt Publisher. Jeg spørger fordi trykket skal være 100% målfast som tegnet. Er der faldgruber jeg skal være opmærksom på?
Avatar billede Lille Hjælper Seniormester
10. august 2022 - 20:55 #1
Publisher er vist generelt ikke særligt populært i den grafiske branche - endnu værre er det med Word :-)
Prøv at lave en test - det er den eneste sikre måde at få det afgjort. Der findes en masse meninger om, hvordan det børe gøres korrekt - men hvis Publisher fungerer i praksis, kan meninger være ligegyldige.
Når du laver en PDF fra Publisher, skal du være opmærksom på, at den bliver gemt i højest mulige kvalitet / opløsning, hvis siderne indeholder pixelbaseret grafik.
Avatar billede FinnRasmussen Ekspert
10. august 2022 - 21:41 #2
Hvis du printer pdf-filen, kan du tjekke, om Publisher har eksporteret målfast.
Avatar billede jernrosen3 Seniormester
11. august 2022 - 07:52 #3
Jeg har udført en test af Publisher-fil gemt som Pdf-fil - derefter konverteret til Illustrator-fil.

Her er resultaterne :

Firkant på 60 x 60 mm placeret 20 x 20 mm fra øverste venstre hjørne.
Firkant på 60 x 60 mm placeret 160 x 160 mm fra øverste venstre hjørne.

Når Pdf-filen når Illustrator har den "tabt" størrelse fra 60,0000 mm x 60,0000 mm til
59,9998 mm x 60,0009 mm. Det er en forøgelse/formindelske på mindre end en 1000/del af en millimeter.

Jeg tror godt jeg tør lægge hovedet på blokken for at Pdf er målfast.

Min Publisher har en "gem som" funktions indstilling der hedder Pdf - trykkemaskine. Det er den jeg har valgt i det før viste eksempel.
Avatar billede jernrosen3 Seniormester
11. august 2022 - 08:12 #4
Når jeg en gang imellem laver blade eller reklamer for min sportsklub bruger jeg Publisher, da den har et let forståeligt brug af de enkelte værktøjer.

En feature jeg holder meget af er at man kan placere ting i baggrunden på flere eller alle sider - spejlvende dem så stilen fortsætter hele publikationen igennem.

Prøv det i Illustrator eller InDesign og Du flygter skrigende ind på det nærmeste psykiatriske afsnit.

Det har i mange år været diskuteret om Publishers håndtering af fotos/billeder er lige så god som Photoshop/Illustrator/InDesign.
Jeg kan ikke svare dig på om foto/billede kvaliteten skal være 100% nøjagtig i lige præcis DIN reklame/publikation. Det kan KUN du selv svare på.
Jeg er lidt ligeglad med om jeg kan skrue op eller ned for en lille grøn frøs farve i et hengemt hjørne af billedet - hvis jeg til gengæld kan stole på at tingenes kunstneriske kvalitet kommer helskindet frem til trykkeriet.

Jeg bruger Publisher fordi det er nemt at gå til - WYSIWYG - WhatYouSeeIsWhatYouGet. Dét du kan se - er det du får.
Det var Publisher først med allerede i 90'erne og det har været nok til at jeg stadig bruger det.
Avatar billede wjens Guru
11. august 2022 - 09:33 #5
#3 -Jernrosen3:
Tak for hjælpen, det var betryggende. Jeg har fundet ”Save for commercial printer”-funktionen (jeg har engelsksproget installation), som må være den sikre vej frem.

#4 - god info. Jeg har grafik, men ingen foto i den aktuelle sag, så ingen bekymring her.
Avatar billede ejvindh Ekspert
11. august 2022 - 09:36 #6
Jeg synes nogle af svarene herover går lidt ved siden af spørgsmålet.

Det er helt almindelig praksis at trykkerier foretrækker pdf-filer, da det netop altid er målfast. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du har tekst i dine filer, skal du få alle fontene med i pdf'en, da det ellers godt kan se lidt underligt ud hos modtageren.

Om Publisher er et godt program er i virkeligheden lidt ligegyldigt lige i denne sammenhæng. Så snart resultatet er eksporteret som pdf, har du opfyldt trykkerens ønske.
Avatar billede wjens Guru
11. august 2022 - 10:16 #7
#6, tak, jeg checker fonte. Publisher var ok til denne opgave og den var installeret (via Office pakken), så de andre var ikke overvejet.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester





CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital