Avatar billede bas Forsker
23. januar 2023 - 05:46 Der er 7 kommentarer

Fra DisplayPort til USB-C

Hej
Er der nogen der har gode erfaringer med at få konverteret DisplayPort til til USB-C?
Hvad kræver det i så fald konkret?
Løsningen skal bruges til at forbinde
en stationær Windows PC med DisplayPort med en skærm med USB-C.
Skærmen er en bærbar USB skærm.

Jeg tænker på, om et kabel som det
på nedenstående side mon vil fungere?
Så vidt jeg kan læse mig til, skal det
understøtte DisplayPort alternative mode
og være bidirectional. Skal det også være aktivt på en eller anden måde?

https://www.proshop.dk/USB-kabel/StarTechcom-33-ft-1-m-USB-C-to-DisplayPort-14-Cable-Bidirectional-USB-DisplayPort-cable-1-m/2843538?gclid=CjwKCAiA2rOeBhAsEiwA2Pl7Q7M2am5RPYvFCl6nslTFmE2wpj9K0u2fyG-d_NiXSowdBxuQ8-DEWxoCV1sQAvD_BwE

På forhånd tak.
Avatar billede INK Ekspert
23. januar 2023 - 08:23 #1
Ifølge denne guide findes det nævnte kabel ikke. Det vender den anden vej.

https://www.av-cables.dk/guide/?gclid=EAIaIQobChMIt-q20pPd_AIVxdDtCh3QQA5SEAAYASABEgKWNfD_BwE

Men du kan jo altid forsøge alligevel. Du har returret. Pak forsigtigt ud, så du kan returnere i original indpakning.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
23. januar 2023 - 10:18 #2
Hvis det er en ægte USB-skærm, kan du ikke forbinde denne til en DP-port på PC´en. Så kan du kun forbinde til en USB-port.

Der findes USB-DP kabler, men disse har indbygget et chipset, der fungerer som et mini-grafikkort. Disse vil du ikke kunne bruge.

Er du sikker på det er en USB-port der er på skærmen, og der ikke findes andre porte på den? - ofte kan man sætte USB-USB til en skærm, fordi skærmen så indeholder en USB-hub og evt. lydkort m.m. - men så kan man ikke overføre selve skærmsignalet denne vej - det skal køre over et andet kabel.

Hvis det er den egentlige "grafik-indgang" der er en USB-port, SKAL denne forbindes til en USB-port på PC´en, uden et converterstik.
Avatar billede eurositi Ekspert
23. januar 2023 - 13:48 #3
Nu er det vel ikke en Thunderbolt-port? Thunderbolt-porte har et lille lyn-symbol. Men selve stikkene har samme dimensioner som almindelige MiniDisplayPort og USB-C stik. Det er dog selvsagt også et Thunderbolt-kabel, der skal bruges, hvis der er et lyn-symbol på porten.
Avatar billede bas Forsker
25. januar 2023 - 15:01 #4
Mange tak for jeres kommentarer.
Det havde nok været bedre, hvis jeg i stedet havde købt en rigtig/almindelig PC skærm.
Ville det have hjulpet noget, hvis det i stedet havde været en bærbar USB skærm med en micro HDMI indgang?
Nej, den stationære PC har ikke en Thunderbolt-port.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. januar 2023 - 15:44 #5
Hvilken skærm er der tale om? (mærke, model).
Og hvad oplever du, siden den ikke fungerer via USB-kablet? (Dukker den op som en enhed i Enhedshåndteringen? - sker der slet ikke noget?)
Avatar billede bas Forsker
25. januar 2023 - 16:15 #6
Skærmen er en AOC I1601FWUX.
Der er bare sort skærm - No connection.
Det virker, når den i stedet bliver sat til en bærbar PC.
Jeg har ikke tjekket i enhedshåndteringen.
Det er måske noget med at USB-C porten på den stationære PC ikke er med Thunderbolt eller noget i den dur.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. januar 2023 - 21:00 #7
Det første du skal gøre, når du ikke ved om den er "installeret", er da at gå i enhedshåndteringen og se om den dukker op. Måske er der en ukendt enhed? - så prøv at installere driverne herfra: https://eu.aoc.com/da/products/monitors/i1601fwux/downloads

Ser alt rigtigt ud i enhedshåndteringen, så prøv først og fremmest at genstart PC´en - mange USB-baserede grafikenheder er først aktiv når de har været tilsluttet under opstarten.

Hjælper det heller ikke, så prøv med Windowstast+P for at vælge hvordan den ekstra skærm skal vises. Det vil samtidig gøre den aktiv, hvis den ikke er det i forvejen.

Men det første man skal gøre, når en "dims" ikke virker på en PC, det er altså at se om den er fundet af PC´en, og/eller om den mangler en driver...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester