Avatar billede goglov Seniormester
29. maj 2023 - 21:00 Der er 11 kommentarer

Ukendt modtager

Fidus trick
Hvordan er det muligt at sende en mail til mig når min mailadresse er erstattet af en helt anden og mig ubekendt.
Jeg har efterhånden modtaget rigtig mange mail med uimodståelige opfordringer til at købe totalt uundværligt juks.
Det der undre mig er, hvordan en mail sendt til kb@winko.dk kan ende hos mig, der har en helt anden mailadresse.
Ville jeg svare mailen er modtageradressen meget exotisk.
Er her nogen der vil stille min nyskerrighed?
Avatar billede ebea Ekspert
29. maj 2023 - 22:15 #1
Hvis du dykker ned i detaljerne omkring emailen, vil du opdage, at den er sendt igennem flere "kanaler" før at den ender hos dig. Og at få det til at se ud som at email adressen er en anden, end virkelighedens email adresse, er ikke så svært endda.

Men tag et tjek først (i linket herunder), og se om ikke din email adresse er endt på en liste over tilgængelige email adresser til salg på nettet.

https://haveibeenpwned.com/
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. maj 2023 - 08:40 #2
Det kan ske på to måder - enten er mail-headeren forfalsket. Det kunne man på ældre systemer.. - jeg er ikke sikker på man kan længere.

Men i dag er langt den letteste måde at få den til at så sådan ud, ved at sætte en "tilfældig" modtager adresse på (som måske ikke findes - det er ligegyldigt), og så sætte alle spam-modtagere ind under "BCC" - så vil alle "BCC" modtagerne stadig se den tilfældige modtageradresse som "Sendt til" adressen, mens egen adresse er skjult...
Avatar billede supportsiden Professor
30. maj 2023 - 11:54 #3
Prøv at kopiere den rå e-mail ind her (metode til at få dette afhænger af mailklient)
https://mxtoolbox.com/EmailHeaders.aspx

Hjælp:  https://mxtoolbox.com/Public/Content/EmailHeaders/
Avatar billede goglov Seniormester
30. maj 2023 - 18:44 #4
Jeg har nu forgæves ledt efter BCC som er umulig at få frem i denne mail. Det kan være fordi jeg ikke er så skrap på iPad. Men jeg har da før modtaget almindelige mail som del af en masseudsendelse hvor mailinglisten var synlig.
Ang. Mxtoolbox.com har jeg, uden held, forsøgt mig frem med indstillingerne for Mac OS X Mail. Jeg kan ikke finde andet der bare ligner iPads indbyggede mailprogram.
Så forslag modtages gerne til at få BCC frem
Avatar billede kurt54 Ekspert
30. maj 2023 - 19:35 #5
Du kan ikke se BCC i de mail du modtager - det er når man sender den bruges - f.eks hvi men sportsklub ikke vil eksponere de 500 medlemmers mail-adresser.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. maj 2023 - 19:44 #6
Pointen med BCC (Blind Carbon Copy) er at du IKKE kan se dette felt - det er kun afsender der kan se dette felt.

Du kan formentlig få det frem som felt for de mails du vil sende. Men hele meningen er at de adresser der skrives i dette felt, er usynlige for modtageren, så man kan sende masse mails ud, uden at alle kan se alle de andres mailadresse.

https://da.wikipedia.org/wiki/Blind_carbon_copy
Avatar billede goglov Seniormester
30. maj 2023 - 20:44 #7
Jeg har forsøgt at sende en mail til den meget eksotiske afsenderadresse men BCC feltet dukkede ikke op. (Jeg afsendte ikke mailen)
Er der forslag til andre hjemmesider ala Mxtoolbox.com eller hvordan jeg kan bruge Mxtoolbox.com
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. maj 2023 - 20:56 #8
Hvorfor synes du den er eksotisk? - winko.dk er da et helt almindeligt "hjemmesite"... - en fyr der ikke har fået lagt SSL certifikat på.

Hvad er dit formål med at forske så meget i en mail, du formoder er en spam/phishing mail? - er det fordi der alligevel er noget i den?

Du kan altid slå domænenavne op og se hvem der ejer den: https://punktum.dk/domaene/optaget?domain=winko.dk

Om det så siger dig noget, ved jeg ikke.

Men igen - BCC feltet vises i de fleste mailprogrammer først, når man har været inde og aktivere det. 99,9% af mail-brugere har aldrig brug for feltet, så der er ingen grund til at have det synligt fra start af.
Avatar billede goglov Seniormester
30. maj 2023 - 22:28 #9
Det er heller ikke winko.dk jeg synes er eksotisk. Han er jo den uskyldige fiktive modtager af mailen.
Den eksotiske afsender der først åbenbares når jeg vil sende en mail er derimod: enmovhr@sile.armenia.su
Jeg forsker i det af ren nyskerrighed. Det undre mig hvordan det teknisk kan lade sig gøre at sende bunkemail ud til ‘en fiktiv person der tilsyneladende dækker over en mailingliste. Samt tilsyneladende kamuflere mailinglisten så godt at det ikke er muligt at se den.
Grunden til at mailen i øvrigt vækker min mistanke er, at rigtig mange ordentlige firmaer sender mig post fra mailinglister ,hvor min korrekte mailadresse er vist.
Ligeledes har jeg bemærket, at flere og flere sælgere af dimser benytter fremgangsmåden med en fiktiv modtager af mail fra en mailingliste.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. maj 2023 - 22:49 #10
Med adresser i BCC feltet er modtageradresserne skjult.

Virksomheder der sender dig mails, hvor din mailadresse er synlig, sender mails via en mail-robot - her står din adresse i "To" feltet, og ikke BCC.

INGEN seriøse firmaer laver masse-udsendelser længere med mange adresser i "To" feltet - de ville simpelthen blive lynchet i GDPR galgen...

Spam og phishing robotter gør brug af alle de teknikker de kan komme til... - så mit bedste bud er at du aldrig finder ud af det. I hvert fald kræver det at du kan tilgå headeren/"den oprindelige mail" og hvad det nu hedder i forskellige mail-klienter. PLUS at du har adgang til de mail-gateways mailen er passeret gennem.
Avatar billede goglov Seniormester
02. juni 2023 - 20:41 #11
Suk. Jeg må vel slå mig til tåls.
Men nyskerrig er jeg stadigvis.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester