Avatar billede John Fredsted Mester
02. januar 2024 - 15:50 Der er 41 kommentarer og
1 løsning

Windows update chikane

Jeg har nu i omkring et par måneder haft problemer at opdatere Windows. Den kumulative opdatering KB5033372 bliver ved med at fejle: den kommer næsten hele vejen igennem (99%), men melder så, at den ikke kan afslutte og fortryder derfor ændringerne. Jeg har forsøgt at opdatere manuelt fra Microsofts officielle Update Catalog. Samme resultat.

Jeg har kørt diverse DISM, samt et sfc scan. De fandt ingen problemer. Jeg har kørt Windows Update fejlfindingsværktøj. Den fandt intet galt. Jeg aner således ikke, hvad problemet er. Men fra en netsøgning ved jeg, at mange andre også har problemer med KB5033372. Indtil i går har jeg kunnet så nogenlunde leve med problemet, idet jeg efter hver fejlslagne update i det mindste kunne udskyde næste update med 35 dage. Men det kunne jeg så lige pludselig ikke længere i går.

Af frygt for nu således at være udsat for dette perspektivløse update-cirkus hver eneste dag, besluttede jeg derfor i går at forsøge at permanent deaktivere Windows Update via Opgavestyring. Jeg kom endda (lidt ved en fejl) til direkte at slette opgaven. Men upåagtet det, så startede Windows Module Installer automatisk op som tilsyneladende planlagt klokken 11.00 og gik i gang med nøjagtig samme forgæves to-tre timers mølle med forsøg på update, fejl, og tilbagerulning. Det er fuldstændig absurd invasivt software.

Jeg aner ikke, hvad jeg nu skal gøre. Derfor følgende to spørgsmål:

- Er der nogen, der har et idé om, hvad der foregår med denne kumulative opdatering? Jeg kører Windows 10. Måske Microsoft i aggressiv markedsføring forsøger at smugle noget Windows 11 halløj (Copilot?, TPM?), som min computer ikke kan køre, ind?

- Er der nogle gode råd til, hvorledes jeg permanent gør Windows Update tavs, så jeg ikke hver eneste dag, indtil jeg i det mindste får fundet/købt en ny computer, skal igennem ovennævnte mølle?
Avatar billede John Fredsted Mester
02. januar 2024 - 16:10 #1
Update: Har lige fundet ud af, hvorledes jeg kan slette de såkaldte 'Udløsere' til en given opgaven. En af disse var en planlagt update (samme trummerum) i morgen formiddag. Måske jeg kan nøjes med at slette sådanne udløsere som det første hver morgen, hvis de skulle dukke op fortløbende. Tør jeg mon være forsigtig optimistisk?
Avatar billede poko1 Ekspert
02. januar 2024 - 16:53 #2
Har du prøvet at køre disse opdateringer? Start nedefra!
og kør dem efter tur.
https://www.catalog.update.microsoft.com/Search.aspx?q=%20Windows%2011%20Version%2023H2%20til%20x64-baserede%20systemer%20
Avatar billede falster Ekspert
02. januar 2024 - 17:03 #3
Jf. #2 er der også forslag her

https://www.minitool.com/news/kb5033372-fails-to-install.html

hvoraf du vist har prøvet nogle.

For hvad det nu er værd: i omkring et par måneder rimer ikke med, at KB5033372 was released on December 12, 2023, så det er måske ikke nævnte KB, der er problemet.
Avatar billede 220661 Ekspert
02. januar 2024 - 17:17 #4
Fra en udenlandsk side:

Press WIndows key + R and type: cleanmgr press Enter;
Click Clean System Files and wait for the files to load;
Select all items and click Ok to delete them;
Clean temporary files;
Press Windows key + R and type: %TEMP% hit Enter;
Delete all contents of the folder;
Press Windows key + R and type: TEMP press Enter;
Delete all contents of the folder;
Delete the WIndows Update download cache;
Stop Windows Update services;
Press Windows key + X and click PowerShell (Admin) to open PowerShell as administrator;
Copy and paste the commands below and press Enter after typing each command line:
net stop bits
net stop wuauserv
net stop msiserver
net stop cryptsvc
Remove Windows Update files;
Press the shortcut keys "Windows + R" and in the run box: %windir%\softwaredistribution\ press Enter;
Delete all content inside the softwaredistribution folder;
Restart Windows Update Services;
Press Windows key + X and click PowerShell (Admin) to open PowerShell as administrator;
Copy and paste the commands below and press Enter after typing each command line:
net start bits
net start wuauserv
net start msiserver
net start cryptsvc
restart pc

Kør Windows update igen manuelt
Avatar billede 220661 Ekspert
02. januar 2024 - 17:30 #5
Jeg fik min installeret den 18 december uden problemer
https://ibb.co/t4jTGd0
Avatar billede 220661 Ekspert
02. januar 2024 - 17:31 #6
Min pc her er 13 år gammel, så du må have fejl i din Windows Update som #4 forhåbentligt løser.
Avatar billede falster Ekspert
02. januar 2024 - 18:08 #7
ad #5:

Her kom den 13-12-2023 på "dagligdags-pc'en" og

i dag på en bærbar, der ikke har været tændt et par måneder.

Begge uden problemer (Windows 10 Home).
Avatar billede poko1 Ekspert
02. januar 2024 - 19:55 #8
Angående TPM
Så tryk på Windowstasten + R og skriv " tpm.msc "
Hvis den findes  i din Bios Kan du opgradere til Windows 11
Hvis du vil!
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 08:46 #9
@Poko:

#2: Min computers hardware er ikke tilstrækkelig til at køre Windows 11, så jeg kan/bør ikke køre de foreslåede opdateringer.

#4: Tak for tippet. TPM findes ikke i min BIOS.
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 09:03 #10
@falster, #3:

Præcis den side har jeg netop brugt diverse tips fra allerede.

Du har selvfølgelig ret i, at den specifikke update KB5033372 ikke er et par måneder gammel, men problemet har i hvert fald været akkurat det samme i et par måneder.
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 09:05 #11
Hov: #4 for poko skulle selvfølgelig være #8.
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 09:54 #12
@220661 (#4): Tak for listen. Har nu foretaget alt det på den, der kunne gøres. Nogle filer/mapper kan ikke engang slettes med Powershell i admin mode. Men Windows Update cachen kunne da heldigvis. Og nogle af de angive processer kunne ikke stoppes (de eksisterer nok ikke). Jeg forsøger nu igen en manuel opdatering. Vender tilbage senere.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 09:59 #13
Krydser finger for du kommer igennem 👍
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 10:03 #14
Hvis ikke du kommer igennem kan en "In Place Upgrade" måske løse problemet. Her vil Windows blive installeret på ny og opdateringer lægges på under processen. Dog skal man være obs på det er en installation og have backup af private filer hvis de ligger på c drevet og også på diverse licenser og installations filer hvis man skal installere fra bunden af. Men vi håber ikke du skal derud.
Avatar billede poko1 Ekspert
03. januar 2024 - 10:20 #15
Hvis du har et USB Stik med den seneste udgave af Windows 10 kunne du ved  at  starte inde fra Stifinder i første omgang vælge at beholde dine personlige filer og  APP ´s.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 10:28 #16
#15 Det er nemlig rigtig hvad poko1 skriver. Det er nemlig sådan at man laver "In Place Upgrade"
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 10:41 #17
@poko1 of 220661:
Jeg puslede allerede selv med tanker om en geninstallation af Windows. Min plan var følgende:

1.) Gem relevant data fra C-drevet, hvilket i praksis vil sige Desktop, idet alle mine andre data ligger på D-drevet.
2.) Formattering af C-drevet.
3.) Installation af Windows 10 direkte fra original CD skive med tilhørende nøgle.
4.) Og så selvfølgelig installation og opsætning af de programmer, jeg ellers bruger.

Men kan man med en In Place Upgrade, som I foreslår, undgå det meste af alt dette bøvl?
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 10:47 #18
#17 Ja in place upgrade installerer kun Windows og ikke andet.
Men som jeg skrev før så skal du have backup da det er en installation der kan fejle.
Jeg har brugt funktion en gang da jeg heller ikke kunne få Windows update til at virke.
Som backup bruger jeg systembackup fra Aomei Backupper. Og da jeg som du har gjort har delt det op så får men kun små systembackups.
Så kan sådan en altid rulles tilbage. Har brugt image filer i over 20 år.
Avatar billede poko1 Ekspert
03. januar 2024 - 10:47 #19
Nettop derfor Og så får du en mappe med navnet  Windows old. Til fortrydelse Og så skal du meget sjældent ud og finde drivere .og det meste findes ved næste opdatering!
o Windows Old kan hvis maskinen ellers nu kører optimalt fjærnes med  Cleanmgr!
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 10:52 #20
#19 Helt enig.
Hvis systemet eller fungerer rigtigt så mener jeg at windows.old automatisk bliver slettet efter 10 dage. Sådan var det i hvert fald før i tiden. Har ikke haft sådan en på længe da jeg bruger systembackup fra Aomei.
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 12:28 #21
Hermed update: Den manuelle update (#12) fejlede akkurat som tidligere: ved 99% meddeler Windows igen så opløftende, at "Kan ikke fuldføre opdateringerne. Fortryder ændringer." Det kommer man altså bare i så godt humør af.
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 12:34 #22
@220661 og poko1: Tak for fif angående In Place Upgrade. Hmm, jeg ved ikke lige med alt dette backup. Det er faktisk aldrig noget, jeg har gjort i. Jo, af mine egne data naturligvis, men ikke af systemet som sådan. Og hvis jeg ellers har backet mine data op, så kan det jo egentlig også være ligegyldigt, om jeg ikke kan genskabe mit nuværende setup, der jo alligevel er broken. I så fald kan jeg vel lige så godt lave en clean install på C-drevet.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 12:53 #23
Når du har backup af dine data, er det jo programmer og de indstillinger du har lavet til disse samt indstillinger i Windows du vil miste når du vælger en ren installation.
Når du ikke har en anden backup mulighed ville jeg først have  afprøvet In Place Upgrade, da du så ikke skal igennem ekstra arbejde med at installere alle programmer mm. om igen.
Avatar billede poko1 Ekspert
03. januar 2024 - 12:54 #24
Du kan jo så bare vælge at du ikke vil gemme noget! Hovedsagen er jo at du henter den sidste opdaterede  Windows 10 Download! Jeg hopper af her det ser jo ud til at vores meninger ikke tæller???
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 12:55 #25
En ren installation er for mig den sidste måde at løse et problem på.
Men det kan jeg jo sagtens skrive når jeg har Aomei Backupper Free.
Tror også poko1 bruger programmet, men måske til andre formål.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 12:57 #26
#22 Du skal være klar over det kun er Windows der er "broken", og ikke alle dine andre programmer
Avatar billede poko1 Ekspert
03. januar 2024 - 13:00 #27
# 25 Jeg laver med jævne mellemrum en ren Clon som jeg bruger Hvis og når jeg har eksperimenteret for meget og noget er gået galt!
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 13:02 #28
@poko1: Det er skam ikke, fordi jeg ikke værdsætter dit/jeres input. Det er alene, fordi jeg ikke er tryg ved det forestående. Jeg har ikke den samme tekniske kunnen, som du og andre eksperter herinde har, og jeg har heller aldrig tidligere i mine mange år med Windows oplevet et sådan problem med Update og har derfor heller aldrig haft brug for ting som In Place Upgrade.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 13:02 #29
#27 Det er  en god løsning. Jeg har også en ssd liggende som jeg kan putte i hvis den anden dør med samme opsæt som jeg har på den jeg bruger nu
Avatar billede poko1 Ekspert
03. januar 2024 - 13:05 #30
Jeg fylder i næste måned 81 så en fremtrykkende demens er nok nært forestående?
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 13:07 #31
#28 Vi vil aldrig anbefale noget vi ikke selv har testet. Jeg har som før skrevet brugt den en enkelt gang før hvor jeg heller ikke kunne få Windows Update til at virke. Jeg havde på det tidspunkt prøvet DSIM kommandoer og sfc /scannow uden det hjalp.
Kørte ved den lejlighed ikke den smøre igennem jeg først kom med. Det er et tip jeg efterfølgende har set der har kunnet afhjulpet for nogle. Når jeg sed dine tilbagemeldinger studser jeg over at der er visse tjenester du ikke kunne se eller ikke fik svar på. Det tyder jo så enten på de er deaktiveret eller korrupte, så det er derfor din Windows Update ikke virker.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 13:09 #32
#30 Ja okay. Jeg oplever nu ikke dine oplæg herinde at du er i nærheden af dette. Du er stadig en absolut brugbar hjælp herinde poko1 :-)
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 13:13 #33
@220661:

#26: Jo, det er jeg godt klar over.

#31: Det er skam ikke, fordi jeg tiltænker dig/andre nogle slette motiver. Når jeg tøver, så er det alene, fordi jeg er nervøs ved at kaste mig ud i noget, jeg måske simpetlhen ikke kan teknisk bunde i.
Avatar billede falster Ekspert
03. januar 2024 - 13:13 #34
Et par langskud fra "hjørnerne" af min googling:

- er Microsoft Edge installeret og kørende på pc'en (kan downloades her https://www.microsoft.com/en-us/edge/download?form=MA13FJ )

- tjenesten "App-parathed" skal have starttypen "Manuelt"

måske er det også vildskud. Men du har jo allerede prøvet meget :-(
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 13:18 #35
@falster:
- Edge er givetvis installeret, omend jeg måske ved lejlighed har 'slået den ned' til fordel for Mozilla Firefox.
- App-parathed står til Manuelt.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 13:27 #36
#33 Hvis du føler du teknisk kan bunde i at lave en ren installation samt at få alle programmer tilbage du har, samt med det opsæt af Windows du også ønsker. Så er In Place Upgrade en noget lettere løsning.
Som med alle installationer er der valg man skal tage. Og disse valg få du hen ad vejen. Også det med hvad du vil bibeholde i din installation.
In Place Upgrade erstatter simpelthen dine systemfiler med nye friske filer så dem der er fejlbehæftede erstattes.
Avatar billede John Fredsted Mester
03. januar 2024 - 15:55 #37
Jeg har nu foretaget en In Place Upgrade ved at følge den aldeles simple Way 5 på siden https://www.minitool.com/news/kb5033372-fails-to-install.html. Og sandelig om det ikke lykkedes. Yeah! Det kørte fuldstændig problemfrit. Mange tak for hjælpen. Tråden er hermed markeret som løst.
Avatar billede 220661 Ekspert
03. januar 2024 - 16:29 #38
Velbekomme.
Vidste du kunne klare det
Avatar billede John Fredsted Mester
04. januar 2024 - 09:03 #39
@220661: Tak for det :-).

Her til morgen ville jeg lige lave en Windows Update for at tjekke, at alt var i orden. Til min store overraskelse dukker så følgende opdateringer op:

- Samlet opdatering til Windows (KB5033372). Den famøse!
- Opdating til Windows (KB4023057).
- .NET (KB5011048).

Jeg fatter egentlig ikke en bjælde. Her gik jeg naivt og forestillede mig, at en In Place Upgrade ville medtage alle opdates op til dags dato. Det eneste, jeg nu kan håbe på, er, at installation af de to andre på listen gør, at der ikke bliver problemer med den famøse. Og så måske, at de services, som du i #31 påpeger kunne være problemet, nu faktisk kører ordentligt grundet In Place Upgrade.

Anyway, jeg vender tilbage senere med en status på, om installationen af KB5033372 denne gang lykkes.
Avatar billede John Fredsted Mester
04. januar 2024 - 09:27 #40
Det lykkedes!!! Nu melder Windows Update endelig, at min computer er opdateret. Yeah! Hermed faldt der en sten fra mit hjerte.
Avatar billede John Fredsted Mester
04. januar 2024 - 09:40 #41
Nå, jeg var for hurtigt ude. Ved endnu et Windows Update tjek kommer den med følgende liste:

- Samlet opdatering til Windows (KB5033372). Den samme igen!
- Akkumuleret opdating for .NET (KB5032339).
- Sprogpakker til .NET (KB5027937).

Så juryen er stadig igang; det kan desværre stadig nå at fejle.
Avatar billede John Fredsted Mester
04. januar 2024 - 10:22 #42
Nå, de gik heldigvis også igennem.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester