Blæser i UPS starter selv
Blæseren på min PowerWalker UPS, model 2200 SH IEC starter op, tilsyneladende uden grund.Kapacitet 2200 V/A 1200 W
Apparaterne der er tilsluttet UPS´en er en stationær pc, og en skærm. Der er ikke tale om en gamer-pc.
Det begyndte med en morgen i midten af maj, hvor jeg hørte at blæseren var aktiv, selvom pc´en havde været slukket i over otte timer. I de to efterfølgende uger har den fungeret uden problemer. Men i går 28/5, gjorde den det igen og igen i dag 29/5 er det sket to gange, men pc´en og skærmen var i brug. Der var tale om ganske almindelig brug.
Nu har jeg flere gange slukket den på knappen på fronten, samt trukket stikket fra lysnettet ud. Når dette stik trækkes ud, vil jeg mene at både pc´en og skærmen skal fungere, men lige så snart lysnetledningen tages ud, slukke både pc og skærm. Det er jo netop meningen med at have en UPS tilsluttet, at pc´en og skærmen kan forblive tændte, ind til man får lukket progemmet ned, og får lukket Windows korrekt.
Derfor vil jeg formode at der må være opstået en fejl i UPS´en.
Kabinettet er temmelig lunt.
Jeg har indsat et billede af UPS´ens front.
https://ibb.co/PZPc0LKN
1. Der er én knap, øverst.
2. To grønne lysdioder på linje hvor der står ”Normal”.
3. Nedenunder er der et ikon med et batteri, og en gul lysdiode
4. Nedenunder et ikon med et batteri med et vekselstrømssymbol og en
grøn lysdiode,
5. Nederst en trekant med et udråbstegn, med en rød lysdiode.
Jeg vil formode hvis der er opstået en fejl, så vil den røde lysdiode lyse, men denne er slukket.
Bagpå er der en ”Reset” knap. Alle stik IN/OUT er af typen C 14.
Jeg er lidt bekymret over at pc´en/skærmen går ud, ved fjernelse af ledning frem lysnettet, for dette kan jo tyde på en fejl - der skulle jo nødig opstå en brand. Jeg skal i hvert fald ikke skille den ad.