En mærkelig besked ved åbning af Outlook
I midten juli installerede jeg Windows 11 på min stationære pc, der indtil da kørt med Windows 10. Det var faktisk en fejl, men efter at jeg har fået "tæmmet" Win 11, med bl.a. installering af Classic Shell, fået fjernet One Drive, og andre irriterende funktioner, så kører Win 11 faktisk ganske godt. Da opdateringerne til MS Office 2019 jo snart ophører, så tog jeg skridtet fuldt ud, og købte MS Office 2024.Dette fungerer helt fint. Ifm. Office afinstallerede jeg Office 2019, vha. Revo Uninstaller, således at der ikke lå rester af dette program.
Da jeg som så mange gang før fredag 8/8 klikkede på Outlook ikonet på skrivebordet poppede nedenstående vindue op.
https://ibb.co/GQxKxJJZ
Jeg klikkede på øverste linje "Åbn".
Nu kom der i stedet for at Outlook åbnede, i stedet en besked om at der ikke kunne køre to versioner af Office. Dette var jeg totalt uforstående over for, da maskinen har kørt med Office 2024 siden midten af juli. Jeg genstartede maskinen, og prøvede igen. Stadig kom vinduet op. Hvis jeg derimod klikkede på "Kør som administrator" åbnede Outlook med det samme.
Senere virkede alt som det plejer og gør det stadig.
Kan nogen komme med en forklaring på hvordan denne hændelse kunne finde sted?
På forhånd tak.
Mvh.
ErikHg