Avatar billede Asky Forsker
22. oktober 2026 - 15:45 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

lukke sikkerhedshuller

som webmaster på flere hjemmesider .dk og skrevet i PHP er jeg i vildrede om hvad der skal opdateres for at lukke hullerne Det er vel ikke nok bare at uploade på ny?
Måske er det webhotellet, der skal opdatere?
Avatar billede arne_v Ekspert
22. oktober 2026 - 15:58 #1
Det er selve PHP som skal opdateres.

Hvis det er et web hotel så er det dit web hotel som skal opdatere.
Avatar billede arne_v Ekspert
22. oktober 2026 - 16:00 #2
Avatar billede Asky Forsker
22. oktober 2026 - 16:37 #3
Det  er også sådan, jeg har tænkt det. Jeg har været inde på mit webhotel (Webhosting) og konstateret, at de opdaterer dagligt. Så er det bare, om jeg har lavet fejl i mine egne koder. Men det er vel ikke sandsynligt, hvis de virker som de skal.
Avatar billede arne_v Ekspert
22. oktober 2026 - 17:24 #4
Webhosting opdaterer selve PHP og beskytter mod de to meget omtalte problemer kaldet php4shell.

Du er ansvarlig for din PHP kode. Men det er ikke anderledes end i sidste uge.
Avatar billede ejvindh Ekspert
23. oktober 2026 - 13:15 #5
Du skal dog være opmærksom på, at de fleste webhoteller kun opdaterer php8.2 og fremefter. Så hvis du kører på en gammel php-udgave, kan du ikke være sikker på, at den opdateres. Det er i hvert fald sådan, det har været (fx) hos simply.com.

Jeg ved, at du tidligere har haft lidt bøvl med at komme op på højeste php-udgave, men at du vistnok endte med at få det til at lykkes. Men hvis du har flere sider, skal du sikre dig, at alle er på omgangshøjde.
Avatar billede Asky Forsker
23. oktober 2026 - 15:55 #6
Mine sider er netop skrevet i PHP 8,2, så der skulle ikke være problemer der. Er det fornuftigt, at jeg opdaterer versionerne yderligere ? Lige nu fungerer det fint i 8,2.
Avatar billede arne_v Ekspert
23. oktober 2026 - 16:37 #7
Jeg har hørt at der er lavet patches til 7.4, 8.0, 8.1 hvilket i teorien tillader et web hotel at lave en egen build med patch.

Jeg ville ikke satse på det. En supporteret PHP version er at foretrække.
Avatar billede arne_v Ekspert
23. oktober 2026 - 16:40 #8
Ja du bør opdatere fra 8.2 til 8.4 eller 8.5.

8.2 går ud af support ved årets udgang.
Avatar billede ejvindh Ekspert
26. oktober 2026 - 10:22 #9
Ja, enig med #8. Det kan godt være, at arne_v har ret i, at der i denne situation faktisk er lavet patches til de lidt ældre versioner. Men for det første er det jo ikke en given ting, at alle webhoteller ruller dem ud. Og for det andet er det heller ikke noget du kan regne med sker i fremtiden.

PHP har en rimelig klar oversigt over, hvor længe de opdaterer de forskellige versioner:
https://www.php.net/supported-versions.php

Det vigtigste her er den orange bar, og som du kan se (og arne_v også nævnte), så bortfalder sikkerhedsopdateringer til PHP8.2 med udgangen af i år.

Jeg tror også du vil opleve at overgangen fra 8.2 til nyere er mindre bøvlet end du oplevede da du skulle gå fra PHP7 til PHP8. Der kan godt være lidt småting, hvis du går helt op til 8.5, så i første omgang kan du jo nøjes med at gå til 8.4. Men på et tidspunkt skal du jo op til de nyeste alligevel, så det er en god ide, at få sat lidt tid af til det på et tidspunkt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester