I 1984 kunne man for første gang vælge ”datalære” som valgfag i folkeskolen.
Og der var en god chance for, at vejen ind i EDB-verdenen gik gennem mikrocomputere som Piccoline, der var udviklet og produceret i Danmark.
Når man i dag kigger på sin Lenovo, sin Mac eller sin HP, er det svært at forestille sig, at en dansk virksomhed prøvede at erobre markedet med computere produceret i Præstø.
Men det prøvede danske Regnecentralen ikke desto mindre.
Den historie og mange andre fortæller historiker Kurt Jacobsen i sin nye bog ”Regnecentralen – Fra elektronhjerne til World Wide Web”, som netop er udkommet.
Det startede dog ikke med computere til skoler og valgfaget datalære, da Regnecentralen blev stiftet i 1955 af Akademiet for de Tekniske Videnskaber med støtte fra den amerikanske Marshall-hjælp.
Regnecentralen holdt til i en villa i Valby på et tidspunkt, hvor de økonomiske begrænsninger i efterkrigstiden gjorde det svært bare at købe sig adgang til udlandets dyre elektroniske regnemaskiner.
Kurt Jacobsen forklarer således, at etableringen af Regnecentralen fra begyndelsen handlede om at opbygge viden og kapacitet herhjemme.
I villaen i Valby gik man derfor i gang med at bygge Danmarks første elektroniske computer, som fik navnet DASK – eller Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator.
DASK blev udviklet i 1956-57 og indviet i februar 1958. Det var på et tidspunkt, hvor en computer fyldte et helt lokale, og det var også tilfældet med DASK, som tog en stor del af pladsen i Valby-villaen.
Bogen fortæller i detaljer om Regnecentralens forretning, som blandt andet omfattede kodningskurser og datakørsler på DASK. Kunder kunne altså købe sig til regnekraft og ekspertise, mange år før computeren blev et helt almindeligt arbejdsredskab.
Regnecentralen forsøgte også tidligt at omsætte forskning og udvikling til en eksportvare.
Det skete blandt andet med bygningen af computeren GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine), der blev solgt i omkring 50 eksemplarer i Danmark og udlandet.
Kurt Jacobsen fortæller også historien om RC 4000, der fulgte efter GIER og blev udviklet til processtyring og især blev kendt for et banebrydende styresystem. Software og datalogi var i høj grad en del af grundstammen ved siden af den hardware, man også selv producerede.
Bogen følger også Regnecentralen ind i datanetværkenes tid og PAXNET, der kom i drift i 1983 og fra 1987 dannede grundlag for det første offentlige, landsdækkende datanetværk. PAXNET var i drift til 2006.
Men det er også historien om en virksomhed, som måtte laves om til et aktieselskab i 1964 for at få kapital til at vokse, og som igen og igen endte i likviditetskriser, kapitaludvidelser og skiftende ledelse.
Og altså også de dyre Piccolo- og Piccoline-computere, som fik skarp konkurrence fra blandt andre IBM og den nye generation af pc’er med styresystemet MS-DOS.
Resultatet blev, at de danske datamater efterhånden blev overhalet af udviklingen og endte i et støvet hjørne i skolernes EDB-lokaler.
Støvet er Kurt Jacobsens historie om Regnecentralen til gengæld bestemt ikke, når han fortæller om de første årtier i computeralderen set fra et dansk perspektiv.
