13. november 2001 - 22:22Der er
9 kommentarer og 2 løsninger
Signal Forstærkning ?
Hvor langt skal et kabel være før det er nødvendigt at forstærke signalet. Jeg har et kabel ned til en server en der står en etage under hvor min workstation er. Kablet fra switchen ned til serveren er ca. 25 meter. Problemet er at jeg ikke kan opnå forbindelse ved direkte tilslutning fra switchen til serveren, hvilket køre med 100 Mbit. Men kun ved at sætte en hub som er på 10 Mbit imellem switchen og serveren. Kan det være fordi at afstanden mellem de to enheder er for stor?
Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.
Er du sikker på, at enten switchen eller serveren ikke er sat til kun at køre 10? Det kunne også forklare dit problem.
Repeatere øger ikke den tilladte længde på 100Mbit! Længden er et spørgsmål om udbredelseshastigheden. Hvis signalet skal rejse længere end de 100 meter kan man risikere late collisions; altså at en maskine kan nå at starte med at sende, før signalet fra den anden maskine er nået frem.
Når du skifter mellem 10 og 100 ændrer du så også på duplex setting? Hvis du låser serveren til fuld duplex og switchen kører auto eller half, kan du risikere, at switchen vil lukke porten, når serveren forårsager hyppige kollisioner. Dette problem løser hubben, fordi den kører half begge veje, og ikke videresender kollisionen, som serveren forårsager.
Jeg har slet ikke ændret på nogle indstillinger efter flytningen af serveren. Før var serveren og switchen forbundet med et 10 meter langt kabel. Og her kørte det 100 Mbit uden problemer. Nu har jeg flyttet serveren, og det eneste jeg har gjort er at skifte kablet på 10 meter ud med et på 25 meter.
Kan der godt opstå late collisions på et 25 meter kabel ???
Nej, der kan ikke opstå late collisions, når den samlede længde kun er 25 meter. Der kan til gengæld være fysiske skader på kablet, som gør at der vil være for meget støj på til at køre 100 Mbit. Hvis man overvåger forbindelsen, når den kører 10Mbit på kablet vil der formodentlig også opstå en del problemer, men åbenbart indenfor tolerancerne.
Der kan måske også være støj i de omgivelser, som 25 meter kablet har? Ligger det langs andre kabler? Prøv evt at koble server og switch sammen med 25 meter kablet, mens de står ved siden af hinanden.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.