Avatar billede tumlehund Nybegynder
06. december 2001 - 14:19 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

Backup

Hey!

Nogen der har erfaringer med backup, vil jeg gerne høre mere!

Jeg har en server kørende, og jeg overvejer kraftigt at lave een eller anden form for backup strategi.

- Hvad skal man gå efter?
- Skal man tage backup hver dag?
- Skal man bruge det samme bånd?
- Hvor længe holder et bånd?
- Hvad er det bedste/hurtigste (inden for rimeligt beløb)?
- Skal det være DAT eller DLT eller noget tredie?
- SCSI eller IDE eller USB eller?
- Hvad med kapacitet?
- Jeg vil helst have en intern, men hvad så, hvis man vil tage backup af en anden maskine på LAN\'et?
- Hvad skal man bruge af backupprogrammer?

Min server er filserver, webserver, databaseserver, FTP-server og PDC, og indeholder en hulens masse forskellige dejlige ting og sager... :-)

Der er flg. partitioner:
C-drev: Windows2000 samt installerede programmer (database, webserver, FTP-server osv.)
D-drev: Brugernes data (Worddokumenter osv.)
E-drev: Websites
F-drev: Installationsfiler
G-drev: Musikfiler

Jeg har overvejet at gå efter flg. strategi:
C-drev backes op een gang for alle, og herefter hver gang der lægges ny patch på o.lign.
D-drev backes op hver nat.
E-drev backes op hver nat.
F-drev en gang om ugen.
G-drev når der kommer nye filer.

Håber I kan hjælpe med nogle gode svar! :-)
Avatar billede moebius Nybegynder
06. december 2001 - 14:24 #1
Du kan lave en backup domain controller! den spejler sig være time eller hvad du nu vil!

Det kraver selvfølgelig en ny comp!
Avatar billede moebius Nybegynder
06. december 2001 - 14:25 #2
kræver
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. december 2001 - 14:31 #3
Det afhænger godt nok af rigtig mange ting.

Først og fremmest - hvor meget data har du  (i GB), og er der nogen brugere på systemet (er det firma eller privat)
Avatar billede tumlehund Nybegynder
06. december 2001 - 15:18 #4
Backup Domain Cntroller?

Hmmm... pt. fordeler data sig ca. således:
4 GB på C
5-6 GB på D
2-3 GB på E
8 GB på F
10 på G.

Der er 3 brugere på netværket, og klienterne gemmer alle data på serveren (undtagen mail).

Det skal bruges både privat og til firma.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. december 2001 - 16:08 #5
Altså ialt ca. 30+GB

DAT bånd i de almindelige udgaver dækker kun op til4Gb pr. bånd. Du bliver træt af at lege tapeabe ved backup´sne. Det dræber virkelig en, og gør det meget uoverskueligt, hvis der er mere end 1-2 bånd pr. totalbackup.
DLT kan fås i flere udgaver. Du får en 20/30 som i dag er relativ billig. Så er der en 40/70, og der er lige kommet en der kan håndtere jeg kan ikke huske hvad.
Busmæssigt er det kun SCSI der er hensigtsmæssigt ved sådanne datamængder.
Du kan få en HP SuperStor 40Intern DLT streamer for ca. 11.000,- : http://www.edbpriser.dk/hardware/hardware-top10.asp?ID=1534577915
Det er nok det, der i øjeblikket vil passe bedst til dit behov.
Skal du \"fremtids\" sikre, kan du gå efter 80´eren, der dog koster 25.000,- mere: http://www.edbpriser.dk/hardware/hardware-top10.asp?ID=1534577913

Du kan se en komplet liste over tapestreamers på http://www.edbpriser.dk under Hardware -> Tapestreamers.

Det har de også hos ProConsult på http://www.proconsult.dk/katalog/storage/til-back/
Her finder du også meget nyttige beskrivelser over de forskellige medier, plus at deres HP SuperStor 80i kun koster det samme som 40i´ eren er angivet til hos EDB-Priser (??). Ydermere finder du her hastigheder på de forskellige drev samt andre tekniske specifikationer.

Software.... - jeg bruger selv Seagate Backup, der egentlig er den fulde version af MS-Backup, der ligger i windows. Microsoft har faktisk købt Seagates backup program, og der er ikke den store funktionalitets forskel på dem. Derfor kan du nok i første omgang nøjes med det indbyggede backup program. Husk blot, at skulle båndene falde i forkerte hænder, kan de fleste læse disse.
Kravet til softwaren er individuel. Segate backup kan lave backup af andre systemer over netværket. Husk så, at hastigheden på netkortene spiller voldsomt ind. Skal man tage backup af mere end 1gb, skal det i hvert fald køre 100Mb - helst full duplex.
Ydermere skal man tænke over registreringsdatabasen, der er organiseret således at man ikke bare tager backup af nogle filer og restorer dem igen. Seagate backup kan tage backup af den på lokalmaskinen, men ikke fjernmaskiner.

Hvad backupfrekvens angår..... Mange har fortrudt at de kun tog systembackup en gang om måneden o.s.v.

Selv kører vi flere rutiner i mit firma. Vores kernesystem kører totalbackup én gang om måneden - d.v.s. af ALT - incl. system. Der er flere filer i systemet der bliver dagligt opdateret, end man går og tror. Ydermere tages der så HVER nat en \"ændrings\" backup, altså en backup af filer, der er ændret siden sidste totalbackup.
Ved en restore, kræves det således kun månedsbackup båndet restoret, eftgerfulgt af sidste nats ændringsbackup.
Disse 2 typer backup kan selvfølgelig ændres frekvensmæssigt, så det passer til ens behov, f.eks. ændringsbackup kun en gang om ugen, hvis man ikke er så nøjsom, eller totalbackup en gang om ugen, hvis man er meget nøjsom.
Grunden til at man ikke bare tager totalbackup hver nat er, at den som oftest tager mere end en nat. Således går den mærkbart ud over båndbredden i dagtimerne, hvor der formentlig skal arbejdes på systemet.

vigtigt er det også at tænke på, hvor mange bånd man har i cirkulation. En fil der opdateres dagligt kan jo kun reddes en uge senere, hvis der er en backup for pågældende dag.

Vi cirkulerer båndene således, at totalbackup båndene er \"måneds\" bånd. Når man når frem til den måned man startede, tages en almindelig  totalbackup (f.eks. 1. januar), der bliver lagt til siden som \"års backup\", og så genbruger man herefter månedsbackup båndene i rækkefølge. Således vil man altid kunne finde data 1 år tilbage i tiden. Års-total backuppen gemmes i 5 år, eller hvor lang tid revisionen eller en selv nu synes.
Dags ændrings backup båndene cirkulerer på samme måde, så når totalbackuppen er taget, genbruger man det første den første gang o.s.v. Her kører vi så med ét bånd pr. dag i måneden. Det giver for et år 31+11+1 = 43 bånd. Det er lidt af en udskrivning med priserne på DLT bånd, men det gør til gengæld systemet meget overskueligt.

Sidst men ikke mindst skal du overveje opbevaringen af bånd. Det er rigtig fedt at komme til de steder, hvor båndene opbevares umiddelbart ved siden af serveren. Det dur ikke rigtig til noget, hvis der udbryder brand.
De skal opbevares på afstand, tyverisikret og i et brandsikret skab. Hvis man altså er rigtig seriøs.
For hjemme backupperen kan man jo nøjes med at opbevare dem i et andet rum, eller til nød i kælderen.

Men din overvejelse med at lave backupstrategi for hvert drev.... -undskyld, men jeg tror altså at du kløjs i det meget meget hurtigt.

En ordentlig smørre, men det var altså også et temmelig stort spørgsmål. Skriv videre hvis du vil vide mere.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. december 2001 - 16:12 #6
En lille tillægskommentar:
Et bånd holder..... - det afhænger af behandlingen. Du kan få fejl på det 3. gang du bruger det. Omvendt har jeg bånd liggende, der har cirkuleret dagligt siden 1993. Generelt holder de et par år.

Husk i den forbindelse, at båndproducenter foreskriver, at deres bånd skal spoles igennem én gang om året. Ellers er der ikke garanti for at dataen holder. Det skyldes at båndet jo er en lang magnetstribe, og med tiden \"smitter\" de af på lagene de ligger op ad. Derfor skal båndet \"luftes\" så de ligger lidt anderledes i forhold til tidligere.
Avatar billede tumlehund Nybegynder
06. december 2001 - 16:36 #7
Fedt svar Ole - det kunne jeg lige bruge!!!

Jeg har kigget på et par drev:
En Tandberg:
http://www.proconsult.dk/katalog///backdlt/dlt-td-vs80i.html

En HP:
http://www.proconsult.dk/katalog///backdlt/dltc7504a.html

Hvad synes du om specifikationerne på de to modeller?

Skal man så også købe et SCSI kort ved siden af?

Findes der nogle gratis (eller billige) backup programmer? Hvad koster Seagateprogrammet? Jeg har også hørt om Veritas?

Ja, båndene ser jo lidt smådyre ud... Jeg havde egentlig ikke planlagt at købe mere end 2-3 bånd til at starte på. Jeg ved ikke hvordan man gør rent praktisk, når man skal tage backup, men jeg troede, at jeg bare kunne sætte et bånd i, og så sætte den til at starte f.eks. kl. 4 om natten. Planen var at jeg ville bruge ét bånd til at tage backup af mit C, F og G drev måske en gang om måneden som du foreslår. Det andet bånd ville jeg så bruge til at tage backup af D og E drevet, som indeholder data, som ændrer sig tit. Dette bånd ville blive brugt f.eks. hver nat.

Kunne man måske forestille sig, at man brugte det samme bånd til det hele, og man så specificerede i backupprogrammet at f.eks. C-drevet kun skulle backes up en gang om måneden?

En anden ting er databasen. Hvis nu der kører et website, hvor en bruger foretager en handlig, som fyrer en SQL INSERT af, hvad sker der så? Hvis der bliver taget backup mens dette sker, går det så godt?

Følger der software med drevene?

Er der overhovedet nogen alternativer til bånd?
Er der nogle bedre alternativer end de to jeg har nævnt ovenfor?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. december 2001 - 17:21 #8
Tja - det 2 stationer er jo stort set identiske. Største forskel er prisen, hvor HP jo er ca. 1000,- dyrere end Tandberg. Begge firmaer er meget pålidelige på båndmarkedet.
Men HP drevet har jo både et bånd og et rensebånd med i prisen, PLUS noget software. Lur mig ikke, om der er et udemærket backup program iblandt.

Jeg har kigget mig lidt for, og tror egentlig ikke Seagate sælger deres program mere. Med deres egne drev følger i dag Veritas. Jeg kender det desværre ikke, men det må jo være noget bedre end Seagates eget. Den version jeg kører på har vel også efterhånden nogle år på bagen. Men i første omgang ville jeg jo nok kigge på det, der følger med. Jeg kan næsten ikke forestille mig at der ikke også følger et eller andet med Tandberg drevet, men der står ikke noget om det.

Hvad controllerkort angår, så skal man ikke regne med at det følger med.
Et rimeligt bud, hvis vi skal holde os til ProConsult er: http://www.proconsult.dk/katalog///ctrl-scsi3/ctrla19160-bulk.html

Mange vil nok sværge til noget større/hurtigere, men det afhænger næsten af den PCI bus hastighed kortet skal sættes ned i.
En liste er her: http://www.proconsult.dk/katalog/komp/komp-ctrl/
En anden forskel er tilslutningsmuligheder, men skal du kun bruge den interne backupstreamer, har du kun brug for 68 pins intern tilslutning.

Den med kun at have ét bånd pr. system, kan jeg absolut ikke anbefale. Måden du opdager at der er fejl på et bånd, er præcis når du står og mangler dataen. Har du så ikke mindst en ekstra version, er det bare øv.
Scheduleringen håndteres af backup programmet - uanset hvilket et du vælger. Men den med at bruge det samme bånd nat efter nat - det er faktisk noget nær \"forbudt\". Dels er der uvanen med, at det sider i båndstationen konstant, så skulle der ske noget med maskinen fysisk, har du ingen mulighed for at reetablere data. Dels slides det hurtigere, og med mindre du bruger 4 timer ekstra hver nat på at køre en verify på data, opdager du som sagt heller ikke fejl på båndet, før du skal bruge det.
Af samme årsag kan dén med at bruge det samme bånd til det hele heller ikke anbefales. Rent praktisk skulle det nu nok kunne lade sig gøre på en eller anden måde.

Men igen afhænger det af backup softwaren, som jeg ikke har den store erfaring med. SeaGate programmet er det eneste \"low end\" program jeg personligt kender til, da vi er gået over til at køre nogle rigtig tunge programmer, CA ArcServe advanced, og hardware til vores almindelige backups - 4-500Gb pr. nat!! Samtidigt har jeg ikke længere så meget med den daglige brug af programmerne at gøre.

Om backuppen kan håndtere en åben SQL tabel er også afhængig af programmet. De professionelle programmer jeg har mødt kan godt. Muligvis bliver der behov for at reperere SQL databasen bagefter en restore, men det er småting i forhold til at skulle kæmpe med at få den offline. MS-backup og Seagates kan i øvrigt IKKE lave backup af åbne filer, der ændres mens backuppen har fat i filen.
Programmer kan ses her: http://www.proconsult.dk/katalog/soft/soft-b/

Jeg er rimelig sikker på at du er dækket ind af: http://www.proconsult.dk/katalog///soft-b40/softve-e01774a.html - selv om der ikke står noget om databaser o.lign.
Om den kan tage backup af registreringsdatabasen på klienter ved jeg ikke, men der er fyldigere beskrivelse på http://www.veritas.com/products/listing/ProductListingByFamily.jhtml;jsessionid=WBIQ5O3WTPFD5QFIYBTCFEQ?categoryId=120&_requestid=80609

Alternativt er der jo ArcServe i den \"lette\" version: http://www.proconsult.dk/katalog///soft-b40/softcaarb6002700nxa.html

Men jeg er desværre som sagt ikke så bekendt med disse produkter.


Alternativer??? Nok ikke for dig. Man har selvfølgelig muligheden for at brænde essentiel data på CD-rommer, men der er jo 700Mb grænsen.
Så er der DVD-Rom på 2-5Gb, men det tager igen alt alt for lang tid, samtidig med at der ligger for lidt data pr. skive. Nogen har haft en video båndoptager hooked op, men det tager for langt tid at overføre data til, samtidig med at den er for upålidelig.
Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig som moebius skriver, muligheden for at stille en maskine op som backup domain controller, og sørger for at den hele tiden er spejlet. Så er det bare at have nogle harddiske i denne maskine, og så f.eks. med programmet second copy hele tiden sørge for at data kopieres herover.
Det giver dog den ulempe, at hvis man har slettet noget, slettes det tilsvarende på det kørende system. Altså ikke rigtig smart, hvis man kommer til at slette noget vitalt.

Håber det er med til at sætte tankerne på plads. Det at sætte en backup strategi er utrolig svært, men også yderst vigtigt. Selv for den lille privatperson, der er glad for de indscannede billeder.
Avatar billede tumlehund Nybegynder
06. december 2001 - 20:24 #9
Igen et dejigt uddybende svar! Lækkert :-)

Ang. backupstrategi, kan jeg så gøre flg:
Jeg har 2 bånd som jeg skifter med hver dag. Hver dag tages backup af \"brugerdata\" (mit D og E-drev).

Et 3. bånd bruges til at tage backup af systempartionen samt de \"statiske\" data (mit C, F og G-drev). Denne back up tages én eller to gange om måneden.

Hvad synes du om den strategi? (Du har ret det er svært, men backup er sgu ved at være et must...)

Jeg vil prøve at kigge på det medfølgende software først, så må jeg jo se om ikke det kan løfte opgeven...

Hvad hvis nu der skal tages backup af data, som ligger på en anden maskine (en server eller en klient), kan man så gøre det? Eller skal der sættes noget specielt op? (jeg tænker ikke på systempartitionen, men bare f.eks. et D-drev med worddokumenter.

Mht. Controllerkort, har jeg kigget lidt på listen og jeg der lige nogle ting jeg er i tvivl om:
Kan det bedst betale sig at købe et \"kit\" (man får nogle stik med) eller \"bulk\"?
Hvad har antal stik at sige (nogle af kortene har 2 eksterne), jeg troede man kunne sætte flere enheder på samme stik?
Kan man sætte et 32/64bit kort i en 32bit PCI port?
Hvis man nu overvejer at købe en SCSI-HD er vil du så stadig anbefale det kort du nævner?

Jeg hæver lige pointene, da jeg jo stiller en del tillægsspørgsmål, samt du jo så absolut har fortjent dem!!!
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. december 2001 - 16:27 #10
Mmmm - som sagt, er det næsten umuligt for mig at lægge den nøjagtige strategi. Det afhænger som sagt af hvor vigtige data er, og hvor meget man vil gøre ud af det. Men jo, til en start kunne det godt lyde fornuftigt. Måske kunne du så på sigt udvidde til 5 eller 7 bånd, et til hver dag i ugen. Ofte opdager man først at man har fået slettet en vigtig fil et par dage senere, eller måske ugen efter. Hvis det backupbånd den så var på, sidenhen er blevet genbrugt, er der jo ikke noget at gøre. Derfor - jo flere bånd man cirkulerer, jo større chance har man for at redde data. Men omvendt kan man jo også drukne i administration af de mange bånd, så som en start til du har fået det hele på plads, lyder det såmænd rigtig fornuftigt.

Al den backup software jeg er stødt på, kan sagtens tage backup over netværk. Til nød, kræver de mest simple programmer muligvis at fjerndrevet er \"mappet\" på maskinen der tager backup, så der er et regulært drevbogstav at relatere til.
Jeg tror nu nok at den software der findes i dag, alsammen kan håndtere UNC stier.

Controllerkort: Du skal egentlig bare være sikker på at der er et intert 68 pins stik, samt at du har det kabel med i pakken. Det ser ikke ud som om det følger med i BULK pakken. Men det kan fås løst her: http://www.proconsult.dk/katalog/tilb/til-kabel/kabel05/kabel0336.html for kr. 180,- og det er sådan set det eneste du skal bruge ud over selve kortet og drivere. Du har også fuldstændig ret i at man sætter udstyr på en kæde på udstyret - op til 7 enheder i alt. Yderste enhed er så \"Termineret\", d.v.s. der sidder en række modstande og kortslutter kablet, så controlleren ved at her sidder den sidste enhed på kablet. Grunden til at der er 2 eller 3 stik på nogle kort er, at der eksisterer flere (mange) standarder inden for SCSI stik. Producenten har så åbenbart fundet det smart at anbringe 2-3 forskellige stik, i stedet for at medlevere en adapter. Det er i øvrigt kun de interne der er flere af.

Kortet er lige godt i en 32 bit PCI slot som i en 64 bit slot - så længe det bare hedder 32/64.

Harddisken kan den også sagtens håndtere, men jeg tvivler på at du vil købe en SCSI harddisk. De er nemlig typisk 60-80% dyrere end en almindelig IDE disk. Okay, hurtigere ja, men alligevel ikke rigtig noget der kan bruges, med mindre man gør den til systemdisk i en server.

Hvad de forskellige standarder angår, behøver du ikke være så nervøs. Det er mange år siden der sidst dukkede ny standarder op til SCSI, og i dag er den mest udbredte ULTRA2 og \"wid\" (68 pin) dækket ind af langt de fleste kort, bl.a. dem vi har kigget på. Og skulle det gå helt galt, kan man også købe adapter stik, så man kan køre en anden standard.

Så båndstation, 4-5 bånd, og controllerkort med kabel, så skulle du faktisk være kørende.
Avatar billede skwat Praktikant
07. december 2001 - 16:35 #11
Det du skal huske med antalet af bånd er hvor lang tid er det nødvendigt at kunne rulle tilbage.
Avatar billede tumlehund Nybegynder
07. december 2001 - 18:33 #12
Jamen dog, endnu et fyldestgørende svar, aaah :-)

Du burde overveje at skrive dine svar om til en artikel - der er rigtig meget god information i dine svar, som kan bruges af folk mig selv, der er nye i back up\'ens fagre verden...

Tak fordi du tog dig tiden til at hjælpe - håber også det har hjulpet andre folk her på Eksperten. Du har fortjent hvert et point!
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. december 2001 - 11:13 #13
Takker for pointene. Jo, der var da temmelig meget at skrive, men det er også meget sundt selv en gang i mellem at løbe det hele igennem, så det var faktisk meget rart at gøre alle betragtningerne.
En artikel.... Hmm - måske, men da jeg jo ikke har det store kendskab til nutidens backupprogrammer, kommer der nok til at mangle en temmelig vigtig \"grundsten\".

Held og lykke med projektet.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



Seneste spørgsmål Seneste aktivitet
I går 20:46 opkaldside Af hagbartm i Mobiltelefoner
I går 16:05 win 10 vil ikke boote Af bb69 i Windows
I går 11:20 Lenovo x390 Af tobberjas i PC
I går 10:14 Alder i Excel Af Nanarsi i Excel
I går 09:00 Flere linier på faneblad Af Peder Lund Nielsen i Excel