Infrastruktur er en betegnelse, der ofte refereres entydigt til på teleområdet. I det følgende skelnes dels mellem den basale infrastruktur, der især omfatter hovedkomponenter i de faste og radiobaserede net (access, transmission og switching), dels den elektronik og de applikationer, der knytter sig til udnyttelsen af den basale infrastruktur. I forhold til den basale infrastruktur er det især spørgsmålet om udbygning, der er interessant, mens den øvrige infrastruktur især påkalder sig interesse i forhold til at udnytte den basale infrastruktur
Der er væsensforskel på de to typer af investeringer. Den første investeringstype er bl.a. karakteriseret ved at være en grundinvestering, der er irreversibel i sin karakter, og som derfor har karakter af sunk costs. Den anden type har ofte samme karaktertræk som marginalinvesteringer. I dette afsnit er fokus på den basale teleinfrastruktur, eksempelvis teletjenester, -applikationer. IT-infrastruktur m.v. falder således uden for den afgrænsning, der er lagt.
taget fra
http://www.fsk.dk/fsk/publ/1999/sundkonkurrence/kap0001del4.htm