er den købt i år?
Jeg ved ikke en ski´ om købeloven, men er der ikke sket noget nyt i år, der skulle hjælpe private køb og salg
www.fs.dkForbrugerens rettigheder, når varen er mangelfuld
Gammel lov
Tidligere havde sælgeren en afhjælpningsret. Det betød, at sælgeren altid kunne kræve at få lov til at reparere varen, når forbrugeren reklamerede over en mangel. Sælger kunne dog også vælge at ombytte varen med en tilsvarende ny vare. Kun hvis sælgeren ikke udbedrede manglen inden rimelig tid, kunne køberen få et afslag eller få pengene tilbage.
Ny lov
I den nye lov er det som udgangspunkt køberen, der stiller krav. Hvis varen er mangelfuld, kan køberen stille krav om afhjælpning, omlevering, ophævelse af købet eller et passende afslag i prisen.
Sælgeren har dog stadig noget at skulle have sagt:
For det første er det en betingelse for købers ophævelse af købet, at manglen er væsentlig.
For det andet kan sælger, hvis køberen vælger at kræve ophævelse af købet eller afslag i prisen, nægte dette og i stedet tilbyde afhjælpning eller ombytning. Det er som udgangspunkt forbrugeren, der bestemmer, hvilke at de to muligheder han ønsker at gøre brug af.
Når der står, at køber som udgangspunkt vælger, er det fordi køber ikke kan kræve omlevering eller afhjælpning, hvis det er umuligt, eller det påfører sælger uforholdsmæssige omkostninger.
Hvornår kan sælger ikke pålægges at ombytte en vare eller afhjælpe en mangel?
Ved vurderingen af om afhjælpning eller ombytning er uforholdsmæssig for sælger, skal man ifølge lovforslaget se på, hvad det vil koste for sælger at gennemføre den valgte beføjelse - for eksempel ombytning - i forhold til de omkostninger en anden beføjelse - for eksempel afhjælpning eller et afslag i prisen - vil påføre sælgeren.
Ombytning vil påføre sælger omkostninger til køb af en ny vare (indkøbsprisen hos grossisten) samt eventuelt forsendelsesomkostninger. Mens afhjælpning kan påføre sælger udgifter til køb af en ny reservedel og arbejdsløn til den, der udfører reparationen.
Hvis omkostningerne til en ombytning overstiger omkostningerne ved afhjælpning, skal man tage stilling til, om omkostningsforskellen er uforholdsmæssig.
Hvis manglen er mindre væsentlig for forbrugerens brug af varen, taler det for afhjælpning.
Hvis der er tale om en mangel, der er væsentlig, taler det for ombytning.
Hvis der er tale om en dyr vare, taler det for afhjælpning.
Er der tale om en billig vare, taler det for ombytning.
Kan afhjælpning gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren, kan dette føre til, at man kan anse ombytning for uforholdsmæssig.
Er der tale om en mangel, der viser sig hurtigt efter leveringen eller efter meget lidt brug af varen taler dette for ombytning.
Er der tale om en mangel, der først viser sig efter lang tids brug, taler dette for afhjælpning.
Eksempel:
Umulighed
En brugt bil er en unik vare, da der ikke findes en anden bil nøjagtig magen til. Sælger kan altså ikke pålægges at ombytte i tilfælde af mangler.
Derimod kan nye masseproducerede varer altid ombyttes, medmindre varen ikke længere er på lager og ikke kan skaffes fra grossisten eller producenten.
Uforholdsmæssigt
En ny bil har et defekt blinklys. Sælger kan ikke pålægges at ombytte, da det vil blive meget kostbart for ham. Her kan han kræve at få lov til at reparere det defekte lys.
Hvis den brugte bil viser sig at være helt ødelagt af rust i alle bærende dele, kan sælger ikke pålægges at reparere, hvis det er ude af proportion med bilens pris. I denne sag er forbrugeren i stedet henvist til at hæve købet.
Er der derimod tale om en brødrister til 300 kr. vil det være uforholdsmæssigt at kræve at sælger reparerer, mens det er i orden at kræve ombytning.
Revner skindet i et par sko efter 1½ års kraftigt brug, vil det formentlig være uforholdsmæssigt at kræve ombytning.
Afhjælpning eller ombytning skal ske inden rimelig tid
Afhjælper eller ombytter sælger ikke inden rimelig tid, kan køberen hæve købet, kræve et passende afslag, eller hvor der er foretaget afhjælpning, kan køberen kræve ombytning, medmindre det er umuligt for sælger. Køberen kan også lade manglen afhjælpe hos en anden på sælgers regning.
Der er ikke i den nye købelov regler om, præcis hvor lang tid sælger har til at afhjælpe eller ombytte en vare. Ofte taler man om, at sælger har et antal afhjælpningsforsøg. Det kan virke forvirrende, at udmåle tid i afhjælpningsforsøg. Tidsfaktoren spiller da også en væsentlig rolle: Hvis afhjælpning sker hurtigt, kan dette tale for, at sælger får flere forsøg, mens en sælger, der er lang tid om at afhjælpe, må nøjes med færre forsøg.
Som tommelfingerregel kan man sige, at sælger som udgangspunkt kun har et enkelt afhjælpningsforsøg, når det gælder fejl, der er enkle at finde og afhjælpe, mens sælger kan have flere afhjælpningsforsøg, når der er tale om for eksempel periodiske fejl i teknisk komplicerede produkter.
Sælger kan have længere tid til at afhjælpe, hvis han for egen regning stiller en erstatningsgenstand til købers rådighed. Hvis et enkelt afhjælpningsforsøg sker meget hurtigt og uden væsentlig ulempe for forbrugeren, kan sælger have flere afhjælpningsforsøg.
Ved vurderingen af om sælger har afhjulpet inden rimelig tid, indgår ifølge lovforslaget endvidere hensynet til, om køber har et særligt behov for genstanden, og om sælger for egen regning har stillet en erstatningsgenstand til køberens rådighed.
Afhjælpning skal altid være gratis for køberen.
Afslag i prisen skal være ”passende”
Tidligere kunne køber kun kræve et afslag i prisen, der svarede til varens værdiforringelse, eller til hvad det ville koste, at få varen bragt i orden af en anden end sælger.
Efter den nye lov kan køber forlange et ”passende” afslag i prisen. Det vil normalt som tidligere svare til værdiforringelsen eller til reparationsomkostningerne, men det kunne også tænkes, at man kunne få et afslag selvom manglen ikke er værdiforringende. For eksempel når man får en blå cykel i stedet for en grøn. Endvidere kan det i særlige tilfælde tænkes, at afslaget bliver større end værdiforringelsen, hvis hele forløbet har været til stor gene og ulejlighed for køberen.
Klag i rette tid
Ifølge den gamle købelov skulle køberen klage over en mangel indenfor ”rimelig tid” efter, at manglen var opdaget, eller burde være opdaget.
Det er i den nye lov fastsat, at hvis der klages inden for to måneder efter at fejlen er opdaget, eller må være opdaget, så er det inden for rimelig tid.
Det er dog altid en god ide, at klage hurtigt. Specielt hvis det er en mangel, der viser sig indenfor de første 6 måneder efter købet. Det er nemlig køber, der skal bevise, at manglen har vist sig inden for denne frist, hvis køberen skal have glæde af den særlige formodningsregel, der er beskrevet ovenfor.
”Solgt som beset” duer ikke mere
Ifølge den nye købelov kan sælger ikke længere sælge en vare med mere eller mindre ukonkrete og generelle forbehold.
Det er især på brugte varer, for eksempel biler, at der tages den type forbehold. Tidligere kunne sælgeren forringe køberens ret til at klage over mangler, ved at tage forbehold for varens tilstand.
Det kan han ikke mere. Sælger kan dog stadig tage konkrete forbehold.
Eksempel:
En bilsælger ved, at bilen har kørt langt, og at motoren derfor er temmelig slidt. Bilsælgeren kan formentlig godt tage et konkret forbehold og sige, at motoren er slidt, og at der ikke kan klages over dette.
Ved han derimod, eller burde han vide, at der kun er få tusinde kilometer tilbage i motoren, skal han oplyse køberen om dette. Gør han ikke det, anses bilen for mangelfuld, selvom der er taget et konkret forbehold.
”Solgt som beset” på auktion
Hvis man handler på en auktion, må brugte varer gerne sælges med et generelt forbehold som for eksempel ”solgt som beset”. Det er dog en forudsætning, at der er tale om brugte varer, og at køberen har haft mulighed for at være til stede ved auktionen. Man kan derfor ikke sælge varer med generelle forbehold på en internetauktion.
En arbejdsydelse kan også være et køb
Tidligere vurderede man en ren arbejdsydelse som en tjenesteydelse, der ikke er omfattet af købelovens regler.
Efter den nye købelov kan en arbejdsydelse i en række tilfælde være et køb, der er omfattet af købelovens regler.
Eksempel:
En forbruger får syet en kjole. Sælger skaffer stoffet og syr kjolen. Det er et køb både efter den gamle og den nye lov.
Hvis forbrugeren selv kommer med stoffet og sælger alene syr kjolen, så er det en tjenesteydelse efter den gamle købelov, men et køb efter den nye.
Hvis forbrugeren kommer med sin mors gamle brudekjole og skal have den rettet til, så den passer hende selv, så er det en tjenesteydelse både efter den gamle og den nye lov.
Hvis forbrugeren kommer med den samme brudekjole og skal have syet en dåbskjole af stoffet, så er det en tjenesteydelse efter den gamle lov, men et køb efter den nye.