Hjemmenetværk i XP virker ikke
Jeg har en Stationær PC med Win XP-pro og en bærbar PC med Win XP-home.Jeg har desuden en ADSL-forbindelse som de to PC'ere deler gennem en switch.
Jeg har med disse ting oprettet et hjemmenetværk, ved hjælp af XP's guide til dette.
Alt dette virker fint, jeg kan uden problemer gå på nettet med begge PC'ere.
Mit problem er at jeg ikke kan dele filer og mapper på de to PC'ere. Jeg kan sagtens oprette en delt mappe, men hver gang de to PC'ere skal kommunikere sammen, kommer den bærbare med en fejl, der siger at jeg ikke har adgang til serveren.
Jeg kan i "vis arbejdsgruppecomputere" på den stationære se, at begge PC'erne er tilsluttet, men når jeg klikker på ikonet for den bærbare får jeg bare en besked om at der ikke er adgang til den netværksenhed.
Prøver jeg at trykke på "vis arbejdsgruppecomputere" på den bærbare, får jeg en fejlmeddelelse der fortæller at jeg ikke har adgang til arbejdsgruppen, og at det muligvis skyldes at jeg ikke har tilladelse til at bruge netværksresourcen.
Der står deuden at listen over netværksservere ikke er tilgængelig i øjeblikket.
Jeg har været inde og fjerne XP's integrerede firewall på forbindelsen, men det har ikke hjulpet noget.
Mit spørgsmål er derfor, hvordan får jeg de to PC'ere til at kommunikere.
