Avatar billede ulricho Juniormester
08. juni 2002 - 10:27 Der er 18 kommentarer og
1 løsning

Hul i database i XAL

Jeg har netop konstateret at der ved strømsvigt 2 gange er opstået et hul i vores dat-fil til XAL 2.70.

Jeg har prøvet at reindexere databasen, hvori der opstod fejl. Derefter kørte jeg programmet, som tilføjer nuller i ubrugte dele af database. Det lykkedes, hvorefter reindexeringen også lykkedes.

Imidlertid er der stadig problemer. Problemet ligger bl.a. også i et ubrugt kartotek - bankkonti. Jeg kan ikke få lov at spørge om navnet på dette. Hvis jeg går ind og spørger om database status, går den også i sort.

Problemet er ikke kommet helt frem endnu, hvorfor dagligdagen er ubesværet.

Jeg har netop prøvet at eksportere databasen for at importere den igen. Den når ikke at komme i gang med at eksportere data, før den går i stå.

Er der nogen, der har et forslag?
Avatar billede Slettet bruger
08. juni 2002 - 10:35 #1
Har du ingen backup?
Avatar billede ulricho Juniormester
08. juni 2002 - 10:48 #2
Jo, det har jeg. Problemet opstod tilsyneladende for nogle uger siden. Skal jeg gribe tilbage på den backup, må jeg vel alt andet lige miste nogle nye data.
Avatar billede Slettet bruger
08. juni 2002 - 10:56 #3
30 point er for lidt! men jeg regner med du øger indsatsen.

Har du gennemført en reindexering af hele databasen uden fejlmeddelelser?

Det tror jeg ikke, når du ikke kan komme ind i datastatus. Prøv at reparere filen (samme sted som du indsætter nuller), hvis det ikke hjælper så prøv flere gange. Tag dog først en backup.

Prøv herefter at sammenligne datastatus for den sidste bakcup med den "ødelagte". Hvis der er kartoteker, hvor backuppen har flere poster end den nye, har du mistet poster i dette kartotek. Afhængigt af hvilke kartoteker der er tale om og hvor mange poster der evt. er mistet, må du så overveje om du vil indlæse backuppen og miste nye data, eller forsøge at reparere den "ødelagte" version. Det kan eventuelt også lade sig gøre at gøre en mellemting (overført de nye poster fra den ødelagte til backuppen), men hold tungen lige i munden.

Hvis du ikke er en meget erfaren bruger, bør du få fat i en konsulent.
Avatar billede ulricho Juniormester
08. juni 2002 - 11:14 #4
Vedr. indsatsen er jeg ikke lige klar over, hvordan jeg øger den, men jeg forsøger...

Jeg prøver at lege med det. Jeg går ud fra, at du mener, at jeg skal fixe data-filen og ikke checke den!
Avatar billede Slettet bruger
08. juni 2002 - 11:22 #5
Nemlig, men tag backup først!! Det kan være at der forsvinder flere poster.
Avatar billede ulricho Juniormester
08. juni 2002 - 11:31 #6
Vil det sige, at du mener, at jeg skal køre fix, indtil jeg kan komme ind i database status igen - dog måske op til 5 gange?
Avatar billede Slettet bruger
08. juni 2002 - 11:36 #7
Ikke helt!

Jeg ved ikke om det er autoriseret, men jeg har flere gange oplevet at fix stopper med en fejlmeddelelse den første gang, men kan køre igennem næste gang. Hvis der ikke er fejlmeddelelser, så prøv reindex af database, hvis der heller ikke er fejlmeddelelser bør du kunne komme ind i datastatus.
Avatar billede ulricho Juniormester
08. juni 2002 - 15:02 #8
Jeg har nu kørt 2x Fix på databasen og en reindexering. Der kom ingen fejl på fix, selvom den hang lidt ved 84% og 92%. Der kom heller ingen fejl ved reindexeringen, men jeg kan stadig ikke komme ind i database status ?!?

Er udvejen nu at restore en gammel backup og begive sig i krig med at transmitter nye data over i gamle data. Der er da forhåbentlig en anden bedre og hurtigere mulighed ...
Avatar billede ulricho Juniormester
08. juni 2002 - 15:05 #9
Lige en kommentar som jeg glemte før.

Den procedure, jeg netop har ladet køre, var jo også den procedure, jeg kørte, inden jeg stillede spørgsmålet her på internettet. Dvs. at jeg nu for så vidt har kørt den 2 gange.

Som en afsluttende bemærkning lader jeg denne proces køre på en lokal maskine, selvom programmet ligger på serveren. Jeg går ikke ud fra at det har noget at sige!
Avatar billede Slettet bruger
09. juni 2002 - 11:44 #10
Hvad sker der når du prøver at gå ind i databasestatus? Går programmet ned eller hvad.

Jeg tror du skal prøve at køre en multi oversættelse af programmet. Der er muligvis sket noget med applikationslaget. Multioversættelsen finder du under generelt/tilpasning/vedligeholdelse/multi. Vælg "Alle" under "Util" og udfyld alle "incl"-felterne med ".*". Det tager 10-15 minutter.
Avatar billede ulricho Juniormester
09. juni 2002 - 12:27 #11
Hej mcregn

Det er godt, du er tilbage igen...

Når jeg går ind i databasestatus går computeren ned, dvs. at billedet fryser sig fast, og det lille tegn i nederste højre højre låser sig fast. Jeg bliver derpå nødt til at gøre det, man ikke må: Crtl-Alt-Del.

Jeg har nu kørt en multioversættelse, men lige meget hjælper det. Den fryser sig stadigvæk fast. Jeg sad i går aftes og kiggede efter alternative muligheder, men kan ikke rigtig se hvordan. Jeg forsøgte at finde ud af, hvordan man overspiller de sidst indtastede oplysninger fra den defekte database til backup databasen, men ...

Den er ikke så nem, men jeg håber, du kan hjælpe yderligere ...
Avatar billede Slettet bruger
10. juni 2002 - 07:51 #12
Beklager - det er jo week-end!

Lad os prøve noget helt andet. Du nævnte et "tomt" kartotek som hedder bankkonti. Har du prøvet at slette alle poster i dette kartotek? Ellers prøv at gøre det under Generelt-Periodisk-Datamanipulation og se hvad der sker.
Avatar billede ulricho Juniormester
10. juni 2002 - 07:59 #13
God morgen, mcregn

Jeg er glad for, at du hjælper mig med at bryde hovedet med dette problem.

Jeg har slettet samtlige posteringer i bankkonti-kartoteket, og det er også helt OK. Jeg har gå ind og rette felterne. Jeg kunne, hvis der ellers var nogle, går ind og rette indexene. Men jeg kan ikke få lov til at gå ind og se underpunktet 'navn'. Så dør den.
Avatar billede ulricho Juniormester
10. juni 2002 - 08:00 #14
Hvis jeg i øvrigt sletter poster på den måde, du foreslår, så dør den også!!!
Avatar billede Slettet bruger
10. juni 2002 - 09:10 #15
Jeg tror måske du skulle prøve at installere backup'en og kopiere datafilen over i den og herefter gå ind i den og se om den opfører sig ligesådan.
Avatar billede ulricho Juniormester
16. juni 2002 - 22:30 #16
Hej mcregn

Du må undskylde al den ventetid, men følgende er nu sket:

Du ledte mig på sporet ved at bede mig om at indlæse en 6 måneder gammel backup. Først den gamle backup gav pote. Den døde også ud, hvis jeg forsøgte at gå ind i database status, men først et skræmbillede længere fremme. Det ledte mig på sporet.

Jeg oprettede for nogen tid tilbage en database, som hurtigt blev overflødig, og som jeg gjorde inaktiv. Jeg valgte at overskrive databasen med en anden, idet jeg ikke mente, den havde nogen afhængigheder, hvilket ikke var sandt.(jeg forstår dog stadig ikke hvordan den har fået afhængighed med en anden database!?)

Jeg måtte derfor flytte den overskrivende database over i en ny database, for derfor at oprette den gamle igen. Det løste problemet!!!!!!!

Nu kommer vi som lovet til pointene. Du får dem selvfølgelig, men jeg ved ikke hvordan jeg forøger. Derfor opretter jeg det samme spørgsmål med en version 2, hvor du får resten. Jeg håber ikke, at det støder mod reglerne hos eksperten!

Mange tak for hjælpen, mcregn.
Avatar billede ulricho Juniormester
16. juni 2002 - 22:32 #17
Mcregn.

Jeg synes det er en dårlig løsning, for de andre brugere! Har du en bedre ang. pointene?
Avatar billede Slettet bruger
17. juni 2002 - 10:43 #18
aner det ikke (jeg har ikke prøvet at oprette spørgsmål endnu). Du må nok oprette et nyt spørgsmål.
Avatar billede ulricho Juniormester
17. juni 2002 - 18:14 #19
Hvis du svarer på spørgsmålet mcregn-test, så får du nogle flere point, OK?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester