http://www.eogs.dk/selskaber/asogaps/reglogvejl/Virksomhedsformer.asp De forskellige virksomhedsformer
Flere former:
En virksomhed kan etableres i en række forskellige former, der adskiller sig fra hinanden i bl.a. økonomisk, hæftelsesmæssig og organisatorisk henseende.
Enkeltmandsvirksomhed
Interessentskab
Kommanditselskab
Anpartsselskab
Aktieselskab
Partnerselskab
Andre former
Andelsselskab
Overvejelser:
Før du træffer den endelige beslutning om at starte egen virksomhed, er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvordan din virksomhed skal være organiseret.
Valget af virksomhedsform kan være indlysende, men det kan ofte være ganske kompliceret, da valget kan afhænge af hvilken type virksomhed, du påtænker at starte. Det kan også have betydning, om du er alene eller vil starte virksomhed sammen med andre, hvor stor en risiko du vil løbe, og hvor stor en kapital du har mulighed for at bruge i forbindelse med din virksomhed.
Rådgivning
Det kan derfor anbefales, at du træffer din beslutning om valg af virksomhedsform efter nøje at have overvejet de spørgsmål, som opstart giver anledning til, og eventuel i samråd med en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor eller anden relevant rådgivning.
Særlige forhold:
Den følgende beskrivelse skal således kun tjene som overordnet orientering om de mest almindelige virksomhedsformer i Danmark. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan gælde særlige bestemmelser for netop den type af virksomhed, som du påtænker at starte - forhold som ikke fremgår af denne orientering.
Erhvervsfremmestyrelsen har startet en telefonisk Hotline, tlf. nr. 35 46 66 66. Denne hotline vil være behjælpelig med eventuelle spørgsmål i forbindelse med etableringen.
Til toppen
Enkeltmandsvirksomhed:
Kun en ejer:
Karakteristisk for enkeltmandsvirksomheden er, at der - som navnet antyder - kun er én ejer af virksomheden.
Du vil som indehaver kunne træffe alle de beslutninger, som den daglige drift giver anledning til. I enkeltmandsvirksomheden hæfter du med hele din formue, også din private formue som du måske ikke opfatter som en del af virksomheden.
Stiftelse:
Loven stiller ikke særlige krav til stiftelsen af en enkeltmandsvirksomhed. Denne kan således stiftes alene ved din beslutning herom.
Kapitalkrav:
Loven stiller ikke særlige kapitalkrav til enkeltmandsvirksomheden. Enkeltmandsvirksomheden kan således starte, uden at du har skudt penge ind i virksomheden.
Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder:
Enkeltmandsvirksomheden er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. For
enkeltmandsvirksomheder fastsætter loven dog alene bestemmelser om anvendelse af virksomhedsnavn, dvs. det navn, hvorunder virksomheden udøver sin erhvervsdrift. Ifølge disse regler skal en virksomhed vælge et navn, der tydeligt adskiller sig fra andre virksomheders navne. Desuden må man ikke anvende et navn, der tilhører en anden person eller selskab (være sig virksomhedsnavn, slægtsnavn, varemærke eller lignende), eller som kan forveksles hermed. Endelig må navnet ikke virke vildledende om virksomhedens formål og erhvervsaktivitet.
Det er værd at være opmærksom på, at for de typer virksomheder, som ikke er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eksisterer der ingen offentligt tilgængelige registre over disse virksomheders navne. For at undgå, at man vælger et virksomhedsnavn, der strider mod disse virksomheders navne, er man derfor henvist til via telefonbøger, tilgængelige vejvisere og lignende at sikre sig, at der ikke allerede eksisterer virksomheder med et navn, som er identisk eller forveksleligt med det navn, som man selv ønsker at anvende.
Bogføring:
Enkeltmandsvirksomheden skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven.
Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".
Regnskab:
Told- og Skattemyndighederne stiller krav om indsendelse af et regnskab, evt. suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen.
Anmeldelse til Told & Skat:
Virksomheden skal anmeldes til den lokale Told & Skat
Til toppen
Interessentskab:
To eller flere ejere:
Et interessentskab ("I/S") er en virksomhed, der ejes og drives af to eller flere personer.
Stiftelse:
Der er ikke særlige krav til oprettelse af stiftelsesdokumenter eller om efterlevelse af en særlig stiftelsesprocedure. Interessentskabet kan stiftes alene ved en aftale herom mellem deltagerne (også kaldet interessenterne). Denne aftale kan principielt være mundtlig. Da de spørgsmål, som deltagerne skal tage stilling til, er mangfoldige og i nogle henseender særdeles komplicerede, udformes interessentskabsaftalen normalt skriftligt, og ofte i samråd med en advokat eller anden rådgiver.
Kapitalkrav:
Der stilles ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side. Spørgsmålet om eventuelt indskud aftales dog normalt i forbindelse med oprettelsen af interessentskabet.
Hæftelse:
I et interessentskab hæfter deltagerne personligt, ubegrænset og solidarisk for alle virksomhedens forpligtelser.
Dette betyder:
at hver deltager hæfter med hele sin personlige formue,
at selskabets kreditorer selv kan vælge, hvem af deltagerne de vil søge gælden inddrevet hos.
Lov om erhvervsdrivende virksomheder:
Et interessentskab er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Loven indeholder bl.a. en definition af et interessentskab. Et interessentskab er tillige omfattet af lovens navneregler.
Anmeldelse til Told & Skat
Et interessentskab skal anmeldes til den lokale Told & Skat.
Anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen:
I visse tilfælde skal et interessentskab anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette er tilfældet, hvis alle deltagerne i interessentskabet er aktie- eller anpartsselskaber eller lignende selskaber med begrænset ansvar.
Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske senest 8 uger efter stiftelsen.
Bogføring:
Et interessentskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven. Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".
Regnskab:
Told- og Skattemyndighederne stiller krav om indsendelse af et regnskab for virksomheden, suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen. Er interessentskabet registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal der også udarbejdes et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det offentliggøres.
Til toppen
Kommanditselskab:
To eller flere ejere:
Kommanditselskabet (forkortes K/S) ligner interessentskabet derved, at det er en erhvervsvirksomhed, som direkte ejes og drives af to eller flere personer. Den afgørende forskel fra interessentskabet består i hæftelsesformen.
Hæftelse:
I et kommanditselskab hæfter en eller flere af deltagerne (betegnet komplementarerne) personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens én eller flere deltagere (betegnet kommanditisterne) "kun" hæfter begrænset. Et kommanditselskab forudsættes således at bestå af to kategorier af deltagere, nemlig komplementarer og kommanditister.
Interne forhold:
Forholdet mellem komplementarerne og kommanditisterne aftales normalt i aftalen om stiftelse af kommanditselskabet.
I aktieselskabsloven findes der dog en bestemmelse, hvorefter de fuldt ansvarlige deltagere i et kommanditselskab (komplementarerne) skal have såkaldte forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.
Økonomiske beføjelser kan eksempelvis være, at man har andel i overskud eller tab. Forvaltningsmæssige beføjelser kan eksempelvis være, at man deltager i den daglige ledelse, har tegningsret eller har vetoret over for beslutninger, der er af væsentlig betydning for den personlige hæftelse.
Stiftelse:
I lovgivningen stilles der ikke særlige krav til stiftelsen af et kommanditselskab. Kommanditselskabet stiftes derfor ligesom interessentskabet ved en aftale mellem deltagerne. Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende interessentskabet.
Kapital:
Der er ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side. Spørgsmålet om eventuelt indskud aftales dog normalt i forbindelse med stiftelsen af kommanditselskabet.
Lov om erhvervsdrivende virksomheder:
Et kommanditselskab er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Loven indeholder bl.a. en definition af et kommanditselskab. Et kommanditselskab er tillige omfattet af lovens navneregler.
Anmeldelse til Told & Skat:
Et kommanditselskab skal anmeldes til den lokale Told & Skat.
Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
I visse tilfælde skal et kommanditselskab anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er samtlige komplementarer aktie-, anparts- eller lignende selskaber med begrænset hæftelse, skal kommanditselskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter stiftelsen.
Bogføring:
Et kommanditselskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven.
Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".
Regnskab:
Told- og Skattemyndighederne stiller krav om udarbejdelse af et særligt skatteregnskab, evt. suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen.
Er kommanditselskabet registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal der også udarbejdes et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det offentliggøres.
Til toppen
Anpartsselskab:
Hæftelse:
Et anpartsselskab er kendetegnet ved, at deltagerne - kaldet anpartshaverne - ikke hæfter for selskabets forpligtelser.
Kapitalkrav:
Til gengæld skal der indskydes mindst kr. 125.000 som anpartskapital. Anpartskapitalen er selskabets formue og kan ikke umiddelbart trækkes ud af selskabet af anpartshaverne. Anpartskapitalen kan indskydes enten kontant eller ved indskud af andre værdier, eksempelvis biler, fast ejendom eller en bestående virksomhed.
Stiftelse:
Stiftelse sker ved, at anpartshaverne underskriver et stiftelsesdokument. Kravene til indholdet af stiftelsesdokumentet fremgår af anpartsselskabsloven. Der skal bl.a. være oplysninger om, hvem der er stifter, selskabets ledelse og revisor. Der behøves kun at være én stifter, som også kan være selskabets eneste leder.
Stiftelsesdokumentet skal desuden indeholde selskabets vedtægter. Vedtægterne indeholder de nærmere regler for selskabet, og i anpartsselskabsloven er der fastsat nogle mindste krav til indholdet. Der skal bl.a. være bestemmelser om selskabet navn, hjemsted og formål.
Vedlagt finder du eksempler på, hvordan stiftelsesdokument med vedtægter kan udformes.
Andre værdier:
Indskydes anpartskapitalen i form af andre værdier end kontanter, skal der medvirke en statsautoriseret eller registreret revisor eller en særlig vurderingsmand. Revisoren eller vurderingsmanden skal udarbejde en vurderingsberetning, der skal fortælle om værdien af de aktiver selskabet overtager som indbetaling.
Ledelse:
Et anpartsselskab ledes af en direktion eller en bestyrelse eller både en direktion og en bestyrelse. En direktion kan bestå af en eller flere direktører. En bestyrelse kan bestå af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om ledelsen. Der er frihed til at vælge den ledelsesform ejerne (anpartshaverne) finder bedst egnet.
Tegningsret:
De enkelte medlemmer af ledelsen kan forpligte selskabet overfor andre (tegningsret). I vedtægterne kan optages bestemmelser, som begrænser det enkelte ledelsesmedlems tegningsret.
Bogføring:
Et anpartsselskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven. Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".
Regnskab:
For et anpartsselskab skal der, efter årsregnskabsloven, udarbejdes et årsregnskab, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Yderligere oplysninger om udarbejdelse og indsendelse af regnskab finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".
Anmeldelse til Told & Skat:
Et anpartsselskab skal anmeldes til den lokale Told & Skat.
Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Anpartsselskabet skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Blanket til brug ved anmeldelsen kan rekvireres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (se blanket).
Anpartsselskabet får først retsevne ved registreringen.
Til toppen
Aktieselskab:
Hæftelse:
Et aktieselskab er kendetegnet ved at deltagerne - kaldet aktionærerne - ikke hæfter for selskabets forpligtelser.
Kapitalkrav:
Til gengæld skal der indskydes mindst kr. 500.000 som aktiekapital. Aktiekapitalen er selskabets formue og kan ikke umiddelbart trækkes ud af selskabet af aktionærerne. Aktiekapitalen kan tegnes enten kontant eller ved indskud af værdier, eksempelvis biler, fast ejendom eller en bestående virksomhed.