Avatar billede brideonline.dk Nybegynder
29. juni 2002 - 05:49 Der er 21 kommentarer og
1 løsning

I/S A/S Aps osv......

Heysan!
Ikke ligefrem et IT-spørgsmål, men hvad betyder I/S og ApS ???

Altså : Firma ApS osv......
Avatar billede viperfx102 Nybegynder
29. juni 2002 - 07:06 #1
I/S: Interesse Selskab
ApS: Anparts Selskab
Avatar billede viperfx102 Nybegynder
29. juni 2002 - 07:06 #2
Det var et svar :)
Avatar billede brideonline.dk Nybegynder
29. juni 2002 - 07:34 #3
Yes, men jeg mener hvad det betyder :) - Altså I/S er noget privat eget halløj tror jeg nok.. Men hvad er ApS ??
Avatar billede aaa_2500 Nybegynder
29. juni 2002 - 08:33 #4
I/S er interessentskab - Hvor alle interessenter hæfter med deres private formue... Er en interessent konkurs vil kreditor forsøge at hente hele beløbet hos de andre.

ApS - Selskabet hæfter med den indskudte egenkapital. ejerne hæfter ikke med deres private formue.
Avatar billede krofar Nybegynder
29. juni 2002 - 09:09 #5
http://www.eogs.dk/selskaber/asogaps/reglogvejl/Virksomhedsformer.asp

 
De forskellige virksomhedsformer

Flere former:

En virksomhed kan etableres i en række forskellige former, der adskiller sig fra hinanden i bl.a. økonomisk, hæftelsesmæssig og organisatorisk henseende.

Enkeltmandsvirksomhed
Interessentskab
Kommanditselskab
Anpartsselskab
Aktieselskab
Partnerselskab
Andre former
Andelsselskab

Overvejelser:

Før du træffer den endelige beslutning om at starte egen virksomhed, er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvordan din virksomhed skal være organiseret.

Valget af virksomhedsform kan være indlysende, men det kan ofte være ganske kompliceret, da valget kan afhænge af hvilken type virksomhed, du påtænker at starte. Det kan også have betydning, om du er alene eller vil starte virksomhed sammen med andre, hvor stor en risiko du vil løbe, og hvor stor en kapital du har mulighed for at bruge i forbindelse med din virksomhed.

Rådgivning

Det kan derfor anbefales, at du træffer din beslutning om valg af virksomhedsform efter nøje at have overvejet de spørgsmål, som opstart giver anledning til, og eventuel i samråd med en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor eller anden relevant rådgivning.

Særlige forhold:

Den følgende beskrivelse skal således kun tjene som overordnet orientering om de mest almindelige virksomhedsformer i Danmark. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan gælde særlige bestemmelser for netop den type af virksomhed, som du påtænker at starte - forhold som ikke fremgår af denne orientering.

Erhvervsfremmestyrelsen har startet en telefonisk Hotline, tlf. nr. 35 46 66 66. Denne hotline vil være behjælpelig med eventuelle spørgsmål i forbindelse med etableringen.

Til toppen

Enkeltmandsvirksomhed:

Kun en ejer:

Karakteristisk for enkeltmandsvirksomheden er, at der - som navnet antyder - kun er én ejer af virksomheden.

Du vil som indehaver kunne træffe alle de beslutninger, som den daglige drift giver anledning til. I enkeltmandsvirksomheden hæfter du med hele din formue, også din private formue som du måske ikke opfatter som en del af virksomheden.

Stiftelse:

Loven stiller ikke særlige krav til stiftelsen af en enkeltmandsvirksomhed. Denne kan således stiftes alene ved din beslutning herom.

Kapitalkrav:

Loven stiller ikke særlige kapitalkrav til enkeltmandsvirksomheden. Enkeltmandsvirksomheden kan således starte, uden at du har skudt penge ind i virksomheden.

Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder:

Enkeltmandsvirksomheden er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. For

enkeltmandsvirksomheder fastsætter loven dog alene bestemmelser om anvendelse af virksomhedsnavn, dvs. det navn, hvorunder virksomheden udøver sin erhvervsdrift. Ifølge disse regler skal en virksomhed vælge et navn, der tydeligt adskiller sig fra andre virksomheders navne. Desuden må man ikke anvende et navn, der tilhører en anden person eller selskab (være sig virksomhedsnavn, slægtsnavn, varemærke eller lignende), eller som kan forveksles hermed. Endelig må navnet ikke virke vildledende om virksomhedens formål og erhvervsaktivitet.

Det er værd at være opmærksom på, at for de typer virksomheder, som ikke er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eksisterer der ingen offentligt tilgængelige registre over disse virksomheders navne. For at undgå, at man vælger et virksomhedsnavn, der strider mod disse virksomheders navne, er man derfor henvist til via telefonbøger, tilgængelige vejvisere og lignende at sikre sig, at der ikke allerede eksisterer virksomheder med et navn, som er identisk eller forveksleligt med det navn, som man selv ønsker at anvende.

Bogføring:

Enkeltmandsvirksomheden skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven.

Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".

Regnskab:

Told- og Skattemyndighederne stiller krav om indsendelse af et regnskab, evt. suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen.

Anmeldelse til Told & Skat:

Virksomheden skal anmeldes til den lokale Told & Skat

Til toppen

Interessentskab:



To eller flere ejere:

Et interessentskab ("I/S") er en virksomhed, der ejes og drives af to eller flere personer.

Stiftelse:

Der er ikke særlige krav til oprettelse af stiftelsesdokumenter eller om efterlevelse af en særlig stiftelsesprocedure. Interessentskabet kan stiftes alene ved en aftale herom mellem deltagerne (også kaldet interessenterne). Denne aftale kan principielt være mundtlig. Da de spørgsmål, som deltagerne skal tage stilling til, er mangfoldige og i nogle henseender særdeles komplicerede, udformes interessentskabsaftalen normalt skriftligt, og ofte i samråd med en advokat eller anden rådgiver.

Kapitalkrav:

Der stilles ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side. Spørgsmålet om eventuelt indskud aftales dog normalt i forbindelse med oprettelsen af interessentskabet.

Hæftelse:

I et interessentskab hæfter deltagerne personligt, ubegrænset og solidarisk for alle virksomhedens forpligtelser.

Dette betyder:

at hver deltager hæfter med hele sin personlige formue,
at selskabets kreditorer selv kan vælge, hvem af deltagerne de vil søge gælden inddrevet hos.
Lov om erhvervsdrivende virksomheder:

Et interessentskab er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Loven indeholder bl.a. en definition af et interessentskab. Et interessentskab er tillige omfattet af lovens navneregler.

Anmeldelse til Told & Skat

Et interessentskab skal anmeldes til den lokale Told & Skat.

Anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen:

I visse tilfælde skal et interessentskab anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette er tilfældet, hvis alle deltagerne i interessentskabet er aktie- eller anpartsselskaber eller lignende selskaber med begrænset ansvar.

Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske senest 8 uger efter stiftelsen.

Bogføring:

Et interessentskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven. Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".

Regnskab:

Told- og Skattemyndighederne stiller krav om indsendelse af et regnskab for virksomheden, suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen. Er interessentskabet registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal der også udarbejdes et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det offentliggøres.

Til toppen


Kommanditselskab:



To eller flere ejere:

Kommanditselskabet (forkortes K/S) ligner interessentskabet derved, at det er en erhvervsvirksomhed, som direkte ejes og drives af to eller flere personer. Den afgørende forskel fra interessentskabet består i hæftelsesformen.

Hæftelse:

I et kommanditselskab hæfter en eller flere af deltagerne (betegnet komplementarerne) personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens én eller flere deltagere (betegnet kommanditisterne) "kun" hæfter begrænset. Et kommanditselskab forudsættes således at bestå af to kategorier af deltagere, nemlig komplementarer og kommanditister.

Interne forhold:

Forholdet mellem komplementarerne og kommanditisterne aftales normalt i aftalen om stiftelse af kommanditselskabet.

I aktieselskabsloven findes der dog en bestemmelse, hvorefter de fuldt ansvarlige deltagere i et kommanditselskab (komplementarerne) skal have såkaldte forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Økonomiske beføjelser kan eksempelvis være, at man har andel i overskud eller tab. Forvaltningsmæssige beføjelser kan eksempelvis være, at man deltager i den daglige ledelse, har tegningsret eller har vetoret over for beslutninger, der er af væsentlig betydning for den personlige hæftelse.

Stiftelse:

I lovgivningen stilles der ikke særlige krav til stiftelsen af et kommanditselskab. Kommanditselskabet stiftes derfor ligesom interessentskabet ved en aftale mellem deltagerne. Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende interessentskabet.

Kapital:

Der er ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side. Spørgsmålet om eventuelt indskud aftales dog normalt i forbindelse med stiftelsen af kommanditselskabet.

Lov om erhvervsdrivende virksomheder:

Et kommanditselskab er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Loven indeholder bl.a. en definition af et kommanditselskab. Et kommanditselskab er tillige omfattet af lovens navneregler.

Anmeldelse til Told & Skat:

Et kommanditselskab skal anmeldes til den lokale Told & Skat.

Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

I visse tilfælde skal et kommanditselskab anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er samtlige komplementarer aktie-, anparts- eller lignende selskaber med begrænset hæftelse, skal kommanditselskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter stiftelsen.

Bogføring:

Et kommanditselskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven.

Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".

Regnskab:

Told- og Skattemyndighederne stiller krav om udarbejdelse af et særligt skatteregnskab, evt. suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen.

Er kommanditselskabet registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal der også udarbejdes et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det offentliggøres.

Til toppen


Anpartsselskab:



Hæftelse:

Et anpartsselskab er kendetegnet ved, at deltagerne - kaldet anpartshaverne - ikke hæfter for selskabets forpligtelser.

Kapitalkrav:

Til gengæld skal der indskydes mindst kr. 125.000 som anpartskapital. Anpartskapitalen er selskabets formue og kan ikke umiddelbart trækkes ud af selskabet af anpartshaverne. Anpartskapitalen kan indskydes enten kontant eller ved indskud af andre værdier, eksempelvis biler, fast ejendom eller en bestående virksomhed.

Stiftelse:

Stiftelse sker ved, at anpartshaverne underskriver et stiftelsesdokument. Kravene til indholdet af stiftelsesdokumentet fremgår af anpartsselskabsloven. Der skal bl.a. være oplysninger om, hvem der er stifter, selskabets ledelse og revisor. Der behøves kun at være én stifter, som også kan være selskabets eneste leder.

Stiftelsesdokumentet skal desuden indeholde selskabets vedtægter. Vedtægterne indeholder de nærmere regler for selskabet, og i anpartsselskabsloven er der fastsat nogle mindste krav til indholdet. Der skal bl.a. være bestemmelser om selskabet navn, hjemsted og formål.

Vedlagt finder du eksempler på, hvordan stiftelsesdokument med vedtægter kan udformes.

Andre værdier:

Indskydes anpartskapitalen i form af andre værdier end kontanter, skal der medvirke en statsautoriseret eller registreret revisor eller en særlig vurderingsmand. Revisoren eller vurderingsmanden skal udarbejde en vurderingsberetning, der skal fortælle om værdien af de aktiver selskabet overtager som indbetaling.

Ledelse:

Et anpartsselskab ledes af en direktion eller en bestyrelse eller både en direktion og en bestyrelse. En direktion kan bestå af en eller flere direktører. En bestyrelse kan bestå af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om ledelsen. Der er frihed til at vælge den ledelsesform ejerne (anpartshaverne) finder bedst egnet.

Tegningsret:

De enkelte medlemmer af ledelsen kan forpligte selskabet overfor andre (tegningsret). I vedtægterne kan optages bestemmelser, som begrænser det enkelte ledelsesmedlems tegningsret.

Bogføring:

Et anpartsselskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven. Yderligere oplysninger om bogføring finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".

Regnskab:

For et anpartsselskab skal der, efter årsregnskabsloven, udarbejdes et årsregnskab, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Yderligere oplysninger om udarbejdelse og indsendelse af regnskab finder du i vejledningen "Regler og krav til bogføring og regnskab".

Anmeldelse til Told & Skat:

Et anpartsselskab skal anmeldes til den lokale Told & Skat.

Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Anpartsselskabet skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Blanket til brug ved anmeldelsen kan rekvireres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (se blanket).

Anpartsselskabet får først retsevne ved registreringen.

Til toppen


Aktieselskab:

Hæftelse:

Et aktieselskab er kendetegnet ved at deltagerne - kaldet aktionærerne - ikke hæfter for selskabets forpligtelser.

Kapitalkrav:

Til gengæld skal der indskydes mindst kr. 500.000 som aktiekapital. Aktiekapitalen er selskabets formue og kan ikke umiddelbart trækkes ud af selskabet af aktionærerne. Aktiekapitalen kan tegnes enten kontant eller ved indskud af værdier, eksempelvis biler, fast ejendom eller en bestående virksomhed.
Avatar billede hoejrup Nybegynder
29. juni 2002 - 10:08 #6
Det er rigtigt at aktionærene eller anparthaverne ikke hæfter for selskabets forpligtelser. Hvis vi taler om et lille selskab, hvor aktionærene og bestyrelsesmedlemmerne ofte er de samme interessenter. Så kan bestyrelsen godt blive draget til ansvar for selskabets forpligtelser, hvis de har handlet groft uansvarligt. På den måde kan de komme til at hæfte med hele deres formue.
Derfor anbefaler de fleste revisorer at små virksomheder etableres som en enkeltmandsvirksomhed. På den måde kan du sparer bestyrelsen, og kravet til en registreret eller statsautoriseret revisor. Det er nemlig et krav at have en registreret eller statsautoriseret revisor tilknyttet et firma, der er etableret som selskabsform dvs. A/S eller Aps. Regnskabet skal nemlig revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

/per
Avatar billede nstenberg Nybegynder
29. juni 2002 - 12:00 #7
højrup» Ganske rigtigt -- men man vil kun sagsøge bestyrelsen, hvis de har haft en finger med i spillet i ulovlighederne.


Generelt set, kalder man ApS for den lille udgave af A/S, eftersom det koster langt mindre at etablere, samt at der er færre administrative forpligtelser jvf. aktiesekskabsloven.
Den altovervejende fordel ved at vælge et ApS eller A/S frem for at etablere et I/S eller en enkeltmandsvirksomhed, er skatten! Enkeltmandsvirksomheder og I/S'ere betaler alm. personskat af indkomsten, hvilket vil sige at den godt kan snige sig på på 74%, hvilket må antages er ufordelagtigt.
For aktie- og anpartsselskaber betales der selskabsskat, som "kun" er på godt 30%. Dvs. at der i det lange løb er mange penge at spare, hvis man opretter et aktie/anpartssekskab.

Kravet om revision for aktie/anparssekskaber, må antages at være en fordel for sekskaberne, eftersom dette jo er med til at sikre dem større troværdighed. Formålet med forpligtet revision, er fra lovgivningsmæssig side, at beskytte investor mod at investerer i firmaer med dårlig økonomi, eller firmaer som sminker med regnskaberne.


/ nikolaj
  www.thepusher.dk
Avatar billede nstenberg Nybegynder
29. juni 2002 - 12:01 #8
højrup» Jeg kommer lige i tanke om at medlemmer af bestyrelsen ikke behøver at være aktionærer i firmaet. Derfor holder påstanden med at bestyrelsen hæfter for deres egne indskud ikke.
Avatar billede jehat Nybegynder
29. juni 2002 - 12:27 #9
Du får det næsten til at lyde som om det er en skattefidus at have et ApS for så skal man kun betale 30% skat.

Men de 30% er altså kun hvis pengene fortsat skal ligge i firmaet fra regnskabsår til regnskabsår.
Og så længe pengene ligger i firmaet, så må du ikke gå ud og bruge disse penge til dine personlige formål som at købe mad, betale husleje mm.
Ved Moms regisrering og I/S er det jo sådan at pengene bare altid bliver udbetalt til dig personligt efter et regnskabsår imens det er mere valgfrit ved et ApS og A/S. Du kan også godt vælge i et ApS at anparterne giver afkast og du får en personlig indkomst af overskudet og derved skal du betale den skatteprocent du nu engang betaler privat.

Den største fordel ved et ApS er nu at man ikke er økonomisk ansvarlig (med mindre der er tale om lovbrud), og derved går man ikke personligt konkurs af firmaet går konkurs.
Avatar billede nstenberg Nybegynder
29. juni 2002 - 12:38 #10
jehat» Jeg har nok lagt lidt for meget vægt på det med selskabsskatten; det kommer faktisk til at lyde som en skattefidus -- det var ikke meningen.

Men tilbage til selskaberne med begrænset ansvar. Hvis du placerer selskaberne i lande hvor der ingen skelskabsskat er, samt ringe bogførindsregler, kan man nyde den økonomiske ansvarsfrihed og betale sædvanlig indkomstskat i det land man arbejder i. Ganske lovligt.
Avatar billede jehat Nybegynder
29. juni 2002 - 14:38 #11
Muligvis men pisse besværligt :)

Og hvis du skal bruge så længe på alt det der skatte/firma noget, så har du jo ikke tid til at drive din forretning... - og så er der ingen indtægter at "fuske" med ;)
Avatar billede hoejrup Nybegynder
29. juni 2002 - 15:40 #12
Det er ikke mere troværdigt at have et Aps eller et A/S, bare fordi du har pligt til at anvende en registret eller en statsautoriseret revisor. Der er nemlig mange af den typer virksomhed som er gået ned, og investorene har tabt massere af penge. Men de fleste virksomhede uanset type anvender en revisor, fordi det giver mere troværdighed overfor myndighederne!

Aps og A/S er ikke billigere i skat, for du skal betale indkomstskat af den del af lønnen du trækker ud af firmaet. Så det kan sagtens blive lige så dyrt. Du skal kun betale 30% af det overskud, som du ikke trækker ud af firmaet. Hvis du senere hen vil trække over skuddet ud, så skal du betale indkomstskat oveni de 30%. Så jeg kan ikke rigtig se fidusen.

/per
Avatar billede hoejrup Nybegynder
29. juni 2002 - 15:40 #13
virksomheder = virksomhede
Avatar billede hoejrup Nybegynder
29. juni 2002 - 15:42 #14
nstenberg>> Du kom i tanke om så mange ting, men fakta er desværre at mange må virksomhedsejere er både aktionærer og medlemmer af bestyrelsen. Og så gør det ikke den stor forskel!

/per
Avatar billede jehat Nybegynder
29. juni 2002 - 16:10 #15
hoejrup => Det er lidt forkert at sige et ApS og et A/S ikke er mere troværdigt end en moms registreret person. For ved et ApS og et A/S er du altid garanteret at de henholdsvis har 125.000 eller 500.000. Dette er du ikke ved en moms registreret person.
Derfor er du stort set garanteret at få dine regninger hjem hos et ApS eller et A/S. Derudover er det mere "offentligt" tilgængeligt med oplysninger så du kan kreditvurdere et ApS eller et A/S.

Du kan naturligvis komme ud i situationer hvor du har valgt at tro for meget på et firma udover deres kreditværdighed og f.eks. låne dem 2.000.000kr, men i sådan et tilfælde vil man oftes binde ejerne personligt også - dette er ikke en umulighed bare fordi det er et ApS... du er dog stadig sikret en del af pengene imodsætning til et normalt moms registreret firma.
Avatar billede hoejrup Nybegynder
29. juni 2002 - 20:38 #16
jehat> Du er ikke garanteret noget som helst, for pengene skal ikke befinde sig i virksomhedens pengekasse eller på bankkontoen. De er nemlig nomalt placeret i aktiver, og de er ikke altid nemme at omsætte til kontanter som svarer til 125000 kr. eller 500000 kr.
En moms registreret person kan sagtens have værdier, så svarer til de pågældende beløb. Det er faktisk ret almindeligt, for det kræver faktisk rimelig meget kapital at starte en virksomhed i Danmark.
Du er overhovedet ikke garanteret at få dine regninger hjem fra et Aps eller et A/S, for de kan nemt gå i betalingsstandsning, og senere gå konkurs. Bare se på alle de mange konkurser i Internetbranchen de sidste par år, hvor mange har tabt store beløb. Og de fleste af den type virksomheder er faktisk selskaber!
Hvis jeg var velhavende, så ville jeg aldrig låne 2 mio. kroner til en person. Med mindre han ville stille værdipapirer for et tilsvarende beløb som sikkerhed. Der er nemlig mange i Danmark, som er gået personlig konkurs, og skylder store beløb. Men du får aldrig pengene at se igen!

Selskabsformen har intet med troværdighed at gøre, men skal ses alene en styrkelse af virksomhedens styring. Så der er større sandsynlighed for at virksomheden overlever på længere sigt. Men mange personlig ejet virksomheder kører glimrende i lange perioder, så længe ejeren har de rigtige visioner om fremtiden.
Avatar billede hoejrup Nybegynder
29. juni 2002 - 20:47 #17
som svarer til de pågældende beløb. = så svarer til de pågældende beløb.

/per
Avatar billede jehat Nybegynder
29. juni 2002 - 22:56 #18
hoejrup => Jeg tror du misforstår lidt den likviditet et ApS skal have. Hvis et ApS ryger under 125.000 i likviditet (dvs. kolde kontanter + hvad du har købt som skriveborde, servere osv), så går du i betalingsstandsning hvis du ikke tilfører firmaet flere penge med det samme. Det er direkte ULOVLIGT at videreføre et firma der ikke gør dette. Og ja et firma kan købe ting for de 125.000, men som disse falder i værdi, der skal du så også fraskrive det som likviditet. Når du udregner din likviditet siger du typisk en computer er 0kr værd om 2 år.
Du kan selvfølgelig lyve om dette, men det er ulovligt og det er der store fængselstraffe for at gøre i Danmark.

Når et ApS går i betalingsstandsning eller konkurs, så er det ikke under de 0kr. Det er sådanset under de 125.000, og ejerne har valgt ikke at tilføre det flere penge. Derved går det konkurs og de 125.000 går til at udbetale kreditorere som firamet skylder penge. Det er ikke helt uden grund at et ApS og et A/S SKAL have disse penge i likviditet.

Hvis du kører selskabet i sænk på en sådan måde at likviditeten af firmaet ikke kan udbetale regninger til kreditorere, uden der er lavet speciel aftale herom, så kaldes det underslæb af firmaet. Og så havner du i fængsel.

Derfor kan du godt påstå at selskabsformen gør dig mere økonomisk troværdig i de fleste tilfælde end ved en ren moms registrering som enhver bums på gaden kan gøre.

/Bjarni Norddahl
Avatar billede jehat Nybegynder
29. juni 2002 - 22:59 #19
Kun i specielle tilfælde hvor du kan BEVISE du ikke har kunnet forudse underslæbs situationen (som f.eks. ved sagsanlæg, hvor man taber, og der ikke var tale om åbenlys ulovlighed), så kan du slippe for fængselstraf pga. underslæb.

Ved en privat person må du underslæbe dig selv alt hvad du vil... du havner bare i RKI.

/Bjarni Norddahl
Avatar billede hoejrup Nybegynder
30. juni 2002 - 08:02 #20
jehat> Jeg taler ikke om underslæb eller direkte ulovligheder, men du kan stå i den situation at alle værdierne er bundet op på specialbygget maskiner. Som kun har en værdi når selskabet er going koncern. Men har en scrapværdi på 0 kr., når selskabet gå ned. Så glem alt om sikkerhed og selskabstype, for der er ingen som helst sammenhæng.

Et tænkt eksempel.
Hvis Babarian Nordic Re. går konkurs i morgen, så vil både aktionærer og kreditorer lide et tab. Men derfor er der med stor sandsynlighed ikke begået underslæb, for firmaet styres af professionelle erhvervsfolk. En del af ejerne kan stadigvæk ende i RKI, hvis de går personlig konkurs. Derfor dur dit tænkte eksempel ikke.

Desuden sidder jeg i et par bestyrelser, så jeg kender udemærket reglerne på området. :-)

/per
Avatar billede brideonline.dk Nybegynder
30. juni 2002 - 08:50 #21
Hmmmm... Ville jo bare ha' at vide hvad forskellen var.....
Men takker for indlæggene :)
Avatar billede jehat Nybegynder
30. juni 2002 - 09:06 #22
hoejrup => 99,9% af alle virksomheder har ikke speciel byggede maskiner ;) De fleste er bygget på PC'ere, som sagtens kan sælges og har en markeds værdi. Jeg er ikke 100% sikker på du overhovedet kan tælle sådan en speciel bygget maskine med i din likviditet når den ikke har en reel markedsværdi. Umiddelbart vil jeg ikke tro det, men jeg er naturligvis ikke revisor.

Og bemærk jeg på intet tidspunkt har modstridt dig i aktionærer/anpartshavere får et tab. De får netop det tab de har skudt ind i det - eller næsten altsammen formodentligt.
Jeg påstår heller ikke at du kan være 100% sikker på at få dine penge.

Men så vidt jeg erfarer handlede det netop om du havde en større økonomisk troværdighed som ApS eller A/S, og hvis du kender reglerne indenfor det, så må du da også vide et ApS eller A/S skal have en intakt likviditet på henholdsvis 125.000 eller 500.000 for at køre videre. Ellers går firmaet konkurs. Og så må du da også give mig ret i at et ApS og A/S har større økonomisk troværdighed end en privat person der går "konkurs" ved 0kr og ellers når kreditor efter gentagne rykkere bare ikke har fået nogen penge og derefter så kan vælge at melde ham til RKI og tænke ak... der røg de penge.

Derimod er det anderledes ved højere beløb som f.eks. hvis det drejer sig om at låne 2.000.000kr... der kan man godt argumentere for man nok hellere vil låne det med privat hæftelse istedet for et ApS der formodentlig ikke har sikkerheden til det. Det er og bliver dog et sats at låne så mange penge uanset til hvilken slags selskabsform ;)

Og ja jeg er da også selv anpartshaver, bestyrelsesmedlem og Adm. Direktør for Cool Systems ApS så jeg er også ret forpligtiget til at kende reglerne ;) Specielt da man med mine poster vidst ikke kan krybe udenom underslæb uanset hvordan jeg vender og drejer den (hvis det altså var tilfældet).
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester