Problemer med IP adr / NAT
Jeg har en ADSL forbindelse, og sidder med nogle computere bag en Cisco 677 router.Mit problem er at IP adresserne på computerne engang imellem skifter. De er alle sat til automatisk tildeling af IP adresse, men førhen holdt de deres IP adresser fint. Bare ikke mere. Da jeg har sat noget NAT op i routeren, er det ikke skide smart at IP adresserne skifter.
Dette startede efter jeg købte en ny bærbar med XP Pro. Jeg ved ikke om den håndterer det anderledes, og derfor laver koks i det? (Hidtil havde jeg kun haft maskiner med ME og W2K.)
Jeg har forsøgt at lave en hård tildeling af IP adresse til de enkelte maskiner, men så kan de ikke længere se internet, så der må være noget mere jeg skal sætte op. Spørgsmålet er bare HVAD?
Jeg er lydhør m.h.t. forslag. Jeg er ligeglad med om jeg skal lave noget router-opsætning, som gør at den fremover tildeler den samme ip til den samme computer hver gang, eller om jeg skal lave windows-opsætning der giver en hård tildeling af IP til de enkelte maskiner. Bare det virker.
