harddisk
Jeg sidder med en gammel 30 BG maxtor harddisk og har fået store problemer med den.Den har de sidste 1½-1 år "klikket" en del, men det er ikke noget jeg har kunnet mærke performancemæssigt - men de sidste par måneder er harddisken blevet langsommere og langsommere (fx har jeg lige været 24 timer om at overføre 10GB til en anden HD pga der kun blev læst med 100-150 kb/s fra den). Der var på det tidspunkt ingen problemer med skrivehastigheden.
Jeg troede så at en defragmentering ville hjælpe, men nej - og så ville jeg formattere den (fjernede partitionen, oprettede den igen, og lavede så en ekspressformattering (opgav fuld formattering da den var 15 minutter om 1%)). det har hjulpet en smule på læsehastigheden (MEGET lidt) men så er skrivehastigheden også blevet lidt langsom. Disken "klikker" stadig til tider under brug.
Er disken ved at lide en stille men sikker død - eller er der nogen der kan redde den?
