Avatar billede thaone Nybegynder
26. august 2002 - 08:58 Der er 15 kommentarer og
3 løsninger

2 verdenskrig

1. Hvor foregik vinterkrigen?
2. Hvor foregik ørkenkrigen?
3. Hvilke lande var allierede med Tyskland?
4. Hvordan gik krigen i Stalinsgrad?
5. Hvordan gik D-dagen?
6. I hvilke lande brugte tyskerne Lynkrigen?
7. Hvordan gik krigen i Pearl harbour?
Avatar billede schaefner Juniormester
26. august 2002 - 09:03 #1
Avatar billede thaone Nybegynder
26. august 2002 - 09:04 #2
Kan du ikke give mig svarene istedet for at jeg skal lede efter dem?
Avatar billede vardepigen Praktikant
26. august 2002 - 09:04 #3
Avatar billede moebius Nybegynder
26. august 2002 - 09:05 #4
1. vinterkrigen forgik i Rusland...
2. Ørkenkrigen forgik i Nord Afrika...
3. Tyskland var alliered med Italien indtil omkring 1942-43...
4. Stalingrad, kan jeg ikke huske, men mener at Russerne vandt...
5. D-Dagen gik "fint". Invasonen gik godt, dog døde over 6000 alliered soldater ved selv landgangen...
6. Lynkrigen var i Polen...
7. Pearl Harbour vandt USA. Dog mistede de næste hele deres flåde...
Avatar billede vardepigen Praktikant
26. august 2002 - 09:05 #5
er det et "skoleprojekt" du er i gang med
Avatar billede schaefner Juniormester
26. august 2002 - 09:05 #6
Der skulle gerne være noget om vinterkrigen, ørkenkrigen, d-dag, peral harbour og stalingrad
Avatar billede thaone Nybegynder
26. august 2002 - 09:06 #7
Ja det er det, vardepigen
Avatar billede moebius Nybegynder
26. august 2002 - 09:06 #8
Tror nok det hele er rigtigt...
Men gå på biblioteket og spørg om en masse bøger ved rørende de emner og du vil få en masse bøger!
Avatar billede moebius Nybegynder
26. august 2002 - 09:07 #9
Hov, glemte noget...

3. Tyskalnd var osse alliered med Rusland til 1941.
Avatar billede vardepigen Praktikant
26. august 2002 - 09:09 #10
spar hellere dine point og find emnerne på google eller en anden søgeside.... du lærer mere ved selv at læse om emnet.... *SS*
Avatar billede moebius Nybegynder
26. august 2002 - 09:10 #11
vardepigen har ret.
Gå en tur på biblio og lån nogle bøger. Så kan du osse få meget mere at skrive om...
Avatar billede bufferzone Praktikant
26. august 2002 - 09:12 #12
Det er umuligt at svare fyldestgørende på 4 - 7. Hver af disse emner kan der skrives bøger om.

Hvad angå sprm 3, så er der også her lidt knas. der er Italien, Japan og Rumanien, men Finland var også allieret med tyskland selvom fredsslutningen blev lidt anderledes en for resten af de tyske allierede

Nogle mener også at Kroatien var på tysk side, lige som man kan diskutere om Ukraine og enkelte andre Sovjettiske delstater ikke mindst samarbejde med tyskerne.

Efter krigen var der kræfter der mente at Danmark var allieret med tyskland, og havde det ikke været for modstandsbevægelsen, så var vi landet der på grund af den opførsel vores politikkere udviste
Avatar billede moebius Nybegynder
26. august 2002 - 09:14 #13
bufferzone->
Jeg er ikke enig i at Japan var alliered med Tyskland.
Det var de sådan set ikke. De udnøttede bare situationen til at angribe USA.
Avatar billede moebius Nybegynder
26. august 2002 - 09:16 #14
Hmm... Jeg vil gerne skifte det "ø" ud med et "y"
Avatar billede ib_14 Nybegynder
26. august 2002 - 09:22 #15
egypten var også alieret med tyskland
Avatar billede lord-klaus Nybegynder
26. august 2002 - 19:54 #16
hvis vi skal være helt ekstrem så overgav nogle ijapaner sig først i 1947..... det var på en lille stille havs ø.... der måtte en ijapaner ud at sige til dem at det var slut.

vil du havde mere at vide, sig lige til.....


Hvordan gik krigen i Stalinsgrad?


det var ik menigen der sku være en krig der men det var mere noget symbolske (staling)(rad)

Volgograd
Volgograd [v$lg+#gr+t]: til 1925 Tsaritsyn, 1925-61 Stalingrad; industriby ved Volgas nedre løb, N for Volga-Donkanalen, Rusland, knap 1 mill. indb. Vigtigt trafikknudepunkt; centrum for rigt landbrugsområde. Betydelig sværindustri. Grundlagt som fæstning 1589. November 1942 til februar 1943 indesluttedes og tilfangetoges 22 tyske divisioner under generalfeltmarskal Fr. Paulus ved Volgograd, hvad der blev vendepunktet i 2. verdenskrig på østfronten.

2. verdenskrig
Verdenskrigene. 2. verdenskrig 1939-45. Verdensomspændende krig mellem Aksemagterne Tyskland-Østrig, 1. september 1939 - 7. maj 1945, Italien 10. juni 1940 - 3. september 1943, de af disse beherskede stater Albanien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Kroatien, samt Japan 7. december 1941 - 15. august 1945 med de deraf dominerede områder, bl.a. Manchukuo, det østlige Kina og Thailand, og De Allierede Polen, fra 1. september 1939 til foråret 1945, Storbritannien, 3. september 1939 - 15. august 1945, og de fleste Commonwealthlande, Frankrig, 3. september 1939 - 15. august 1945, Norge fra 9. april 1940, Nederland fra 10. maj 1940, Grækenland fra 6. april 1941, USA fra 7. december 1941, Kina m.fl. Sovjetunionen deltog fra 17. september 1939 i nedkæmpelsen af Polen, besatte de baltiske lande og førte krig mod Finland 1939-40; fra d. 22. juni 1941 kæmpede Sovjetunionen på De Allieredes side mod Tyskland og dettes europæiske forbundsfæller, deriblandt Finland til 4. september 1944. D. 9. august 1945 erklærede Sovjetunionen Japan krig. Danmarks stilling under besættelsen 9. april 1940 - 5. maj 1945 var ulden; p.gr. af Sovjetunionens harme over Danmarks underskrift på Antikominternpagten 1941 fik vi aldrig en formel anerkendelse som allieret, skønt Vestmagterne foreslog det i 1944. Neutrale forblev i Europa Sverige, Irland, Schweiz, Portugal og Spanien. Dybereliggende årsager til 2. verdenskrig var bl.a. tyske krav om oprejsning og ligestilling med stormagterne efter nederlaget i 1. verdenskrig, voksende modsætninger mellem de politiske ideologier, Aksemagternes ekspansion gennem 1930rne og den manglende britisk-franske evne og vilje til effektivt at standse Tysklands og dennes forbundsfællers genoprustning og erobringspolitik. Trods Antikominternpagten sluttede Sovjetunionen 23. august 1939 en ikke-angrebspagt med Tyskland. Umiddelbar anledning til krigen blev det tyske angreb på Polen 1. september 1939; Storbritannien og Frankrig erklærede 3. september Tyskland krig ifølge garantier til Polen.

Krigens gang. 1939. Tysk blitzkrieg knuste Polen i løbet af september, og 1. oktober overgav de sidste polske styrker sig. 17. september rykkede russiske tropper i forståelse med Tyskland ind i Østpolen, og 28. september fuldbyrdede en tysk-russisk traktat Polens 5. deling. 30. november begyndte Sovjetunionen Vinterkrigen mod Finland, der ved fred 12. marts 1940 bl.a. måtte afstå Karelske Næs. Baltikumstaterne måtte september-oktober 1939 indrømme Sovjetunionen militærbaser på deres områder og indlemmedes juli 1940 som nye sovjetrepublikker. De dårligt forberedte Vestmagter kunne intet foretage sig til lands; men den britiske søstrategi fik indflydelse på Hitlers næste initiativ.

1940. Ved det tyske overraskelsesangreb på Danmark og Norge d. 9. april håbede tyskerne at sikre sig baser til sø- og luftkrigen mod Storbritannien og at beskytte malmruten fra Narvik. Danmark opgav kampen efter få timer, mens Norge takket være sit gunstige terræn og nogen støtte fra et britisk-fransk ekspeditionskorps først blev helt erobret efter to måneders modstand. 10. maj brød tyske styrker ind i de neutrale lande Nederland og Belgien; førstnævnte kapitulerede efter få dages forløb, mens Belgien, der støttedes af fransk-britiske tropper, holdt ud til 28. maj. Da var tyskerne rykket gennem Ardennerne ind i Frankrig og omsluttede snart Maginot-linjen. De allierede generaler og mange af de tyske blev aldeles overrumplede af den dristige beslutning at gå over bjergene med store panserstyrker; desuden havde tyskerne i modsætning til De Allierede udviklet en moderne bevægelsesstrategi med brug af tanks, styrtbombere, faldskærms- og luftlandetropper. Det lykkedes 29. maj - 4. juni at føre hovedparten af de britiske og et stort antal franske tropper, i alt ca. 340.000 mand, fra Dunkerque i Nordvestfrankrig til Storbritannien; derimod måtte alt tungt materiel efterlades. 10. juni erklærede Italien Storbritannien og Frankrig krig. 22. juni måtte Frankrig underskrive de tyske våbenstilstandsbetingelser i Compiègne-skoven; Frankrig deltes i et tyskbesat område, der omfattede hele kanal- og atlanterhavskysten samt indlandet omtrent N for linjen Tours-Chalonsur-Saône, og et indtil november 1942 ubesat område, for hvilket Vichy blev hovedstad og Pétain statschef. I de følgende år kæmpede Vichy-regeringens franske tropper i kolonierne mod britisk-amerikanske besættelser, mens De Gaulles Frie Frankrig fortsatte kampen mod Tyskland, ligesom der organiseredes en meget stor polsk eksilhær. Rumænien blev i sommeren 1940 besat af tyskerne og lemlæstet til fordel for Sovjetunionen, Ungarn og Bulgarien. I ét år måtte Storbritannien kæmpe alene mod Tyskland; dog ydede USA økonomisk støtte ved Låne- og Lejeloven af marts 1941. I august begyndte blitzen, antagelig som indledning til en tysk invasion af De britiske Øer. Winston Churchill forstod imidlertid ved sin energiske ledelse at holde modstanden levende, og RAF stod sig imod det tyske luftvåben, om end med de allerstørste anstrengelser. I august erobrede italienerne Britisk Somaliland, mens en italiensk fremrykning i Nordafrika mod Suez bragtes til standsning ved Sidi-el-Barrani, og italienerne måtte skyndsomt retirere til el-Agheila ved det inderste af Store Syrte. 28. oktober indledtes en italiensk offensiv fra det siden april 1939 besatte Albanien mod Grækenland, hvis hær drev den italienske tilbage på albansk område. Tremagtspagten udvidedes i november med Ungarn, Rumænien og Slovakiet og i marts 1941 med Bulgarien og Jugoslavien.

1941. Februar-marts erobrede britiske styrker Etiopien og Somaliland. I marts besattes Bulgarien af tyske tropper, og 6. april angreb Tyskland m.fl. Jugoslavien og Grækenland. I løbet af en måned var de to lande besat, Kreta dog først 2. juni, efter svære britiske tab. Tyskland, Rumænien, Slovakiet og Ungarn angreb 22. juni og Finland 26. juni Sovjetunionen, der da sluttede sig til Storbritannien. Russerne fulgte under deres tilbagetog den brændte jords taktik, og tyskerne rykkede frem foran Leningrad og Moskva og langt ind i det sydlige Sovjetunionen. Offensiven standsedes først, da den hårde vinter satte ind. Japan, der i juli 1941 havde besat Fransk Indokina, inddrog ved sit luftbombardement af den amerikanske flådebase Pearl Harbor d. 7. december USA direkte i krigen på De Allieredes side, hvorefter Tyskland og Italien 11. december erklærede USA krig.

1942. I løbet af vinteren og foråret erobrede japanerne bl.a. Filippinerne, Malaccahalvøen med Singapore samt Indonesien, stødte frem mod Britisk Indien og lukkede Burmavejen, hvorved allieret hjælp til Chiang Kaishek vanskeliggjordes. I maj indledte tyskerne et nyt angreb på østfronten; Krim besattes, og tyske hære trængte ind i Stalingrad, der dog aldrig helt erobredes, og truede i S oliefelterne ved Baku. I Nordafrika trængte tyske og italienske tropper under Rommel frem mod Ø, så at de stod kun 100 km V for Alexandria, men blev oktober-november slået af Montgomerys "ørkenrotter" ved el-Alamein. 8. november fandt amerikansk-britisk invasion sted i Marokko og Algeriet under Eisenhowers ledelse. Tyske elitetropper blev overført fra Italien til Tunesien i november og forenedes her med Rommels hær. I de af Aksemagterne besatte lande voksede modstandsbevægelser frem, hvilket fra besættelsesmagternes side mødtes med hensynsløs terror i form af henrettelse af sabotører og gidsler samt deportationer af modstandsfolk m.fl. til koncentrationslejre. Allerede fra august blev Japan efter store søslag i Stillehavet, bl.a. i Koralhavet og ved Midway, og ved amerikanske troppers landgang på Guadalcanal trængt i defensiven.

1943. På østfronten måtte Friedrich Paulus' indesluttede armé i begyndelsen af februar kapitulere ved Stalingrad. Over for De Allieredes offensiv i Nordafrika måtte den tysk-italienske hær give tabt i maj. Herefter havde Vestmagterne initiativet, og tyskerne og deres forbundsfæller var på næsten uafbrudt, men langsomt tilbagetog. 10. juli gik De Allierede i land på Sicilien, 25. juli styrtedes Mussolini af Det Fascistiske Storråd, og 3. september underskrev hans efterfølger Badoglio en italiensk kapitulationserklæring, offentliggjort 8. september. En tysk hær besatte dog snart store dele af den italienske halvø. I Ø gennembrød russiske styrker i oktober den tyske front ved Dnepr. Det tyske luftvåben kunne ikke længere modstå de britiske og amerikanske fly, der indledte områdebombardementer af de tyske fabrikker og trafikcentre. Også til søs vandt Vestmagterne efterhånden frem; de lod deres konvojer beskytte af flyvereskorter fra hangarskibe og forvandt gennem masseproduktion af skibe de svære tab ved ubådsoverfald. I Stillehavet blev japanerne langsomt trængt tilbage af amerikanerne, mens briterne angreb i Burma. 1944. I januar nåede de russiske styrker Polens gamle østgrænse og i april Rumæniens. 6. juni fandt en allieret invasion sted på Normandiets kyst. På østfronten genoptog russerne offensiven; i august kapitulerede Rumænien, i september Bulgarien og Finland; mod V befriede De Allierede 29. august Paris. Fjorten dage tidligere var en amerikansk hær landsat i Sydøstfrankrig. De landsatte allierede faldskærmstropper ved Arnhem i september led nederlag. I december gik Rundstedt til modangreb i Ardennerne, hvilket forlængede krigen i Europa med nogle måneder. Tyske V-våben indsattes mod britiske byer.

1945. På Jalta-konferencen i februar aftalte Stalin, Roosevelt og Churchill retningslinjerne for den sidste samlede storoffensiv. Russerne indtog Kaliningrad, Budapest og Wien; amerikanske tropper overskred 7. marts Rhinen ved Remagen og mødte 25. april russerne i Torgau. 30. april begik Hitler selvmord, 2. maj faldt Berlin for russiske styrker, og samme dag overgav tyske tropper i Italien sig og 5. maj de tyske hære i Nederland, Nordvesttyskland og Danmark. Betingelsesløs kapitulation i Europa blev underskrevet 7. maj. I løbet af 1944 havde amerikanske styrker ø for ø fravristet Japan herredømmet over Stillehavet; i januar-maj 1945 generobredes Filippinerne af amerikanerne og samtidig Burma af britiske styrker. 1944 indledtes bombardementer af Japan, der dog først kapitulerede 15. august 1945 efter atombombeangreb på Hiroshima og Nagasaki og Sovjetunionens krigserklæring.

Følger af 2. verdenskrig. På De Allieredes side blev i alt mobiliseret ca. 60 mio. mand, på Aksemagternes ca. 30 mio. Omkring 25 mio. militærpersoner og 25 mio. civile omkom. De Allierede holdt under og efter krigen konferencer i bl.a. Casablanca januar 1943, i Cairo november-december 1943, i Teheran umiddelbart efter og i Jalta februar 1945. På Potsdamkonferencen juli-august 1945 bestemtes det, at egnen omkring Kaliningrad skulle overdrages Sovjetunionen og at Polen skulle administrere de øvrige, hidtil tyske områder Ø for Oder-Neisselinjen som erstatning for de til Sovjetunionen afståede øst-polske områder. Med Italien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Finland sluttedes der 10. februar 1947 fred i Paris, hvorved det blev pålagt disse lande at betale store erstatninger; endvidere måtte Italien afstå alle ikke-europæiske besiddelser; Grækenland fik Rhódos og Dodekanesiske Øer. Ungarns grænser fra 1937 og Bulgariens førkrigsgrænser genoprettedes; Rumænien afstod Bessarabien og Nordbukovina til Sovjetunionen, men fik atter Transsilvanien fra Ungarn. USA sluttede d. 8. september 1951 separatfred med Japan, der bl.a. måtte opgive sine mandatområder. Landet opnåede efterhånden også fred med de øvrige modstandere, 1956 med Sovjetunionen. De Allierede sluttede d. 15. maj 1955 en traktat for Østrig, der genvandt sin fulde suverænitet mod at forblive neutralt. Tyskland V for Oder-Neisselinjen deltes i juni 1945 i en amerikansk, en britisk, en fransk og en russisk zone med et fælles kontrolråd i Berlin for hele Tyskland. Nürnberg-processerne medførte, at 12 af nazismens ledende mænd dødsdømtes. Stormagterne Tyskland, Italien og Japan var slået; Frankrig genvandt sin frihed, men ikke sin tidligere indflydelse; Storbritannien stod som sejrherre, men var blevet en magt af 2. rang; kun USA og Sovjetunionen var gået ud af krigen som virkelige sejrherrer. Til USAs økonomiske magt var den militære kommet, og Sovjetunionen indtog en stærk position i kraft af sin militære styrke, der havde fordrevet Aksemagterne fra Sovjetunionen og havde besat store dele af Østeuropa.


D-dag
D-dag: engelsk kode for en forestående, hemmeligholdt militær operation. Almindeligvis kendt som dagen for den britisk-amerikanske invasion i Frankrig 6. juni 1944, hvor over 5000 skibe blev brugt til at transportere 90.000 engelske, amerikanske og canadiske tropper. Yderligere 20.000 mand blev transporteret ad luftvejen.

I hvilke lande brugte tyskerne Lynkrigen?
= hele europa minus rusland(de prøvede med uk. men det gik ik så det bliv til slaget om uk. som nogle mennesker mener afhang af den benzin som englenderne brugte.......( blize krigen! vil være godt at snakke om hvis det er noget med at prøve at invader england...


1. vinterkrigen forgik i Rusland...

vinterkrigen var da rusland angreb findland i ca. 1939

men ok det var fordi tyskland trode på at de kunne invader rusland inden vinterne ...... men det gjore de ik ....... vejnettede var helt ned pga. det var tø vejre (det havde været en hård vinter)så vejnettede fuckede af.... og heste var den eneste udvej hvis man skule havde en dynamiske arme.... (dog siger jeg  at de ik brugte kæmpvogne...) men det var svært at komme rundt med en go hære..


Pearl harbour

Pearl Harbor
Pearl Harbor [#p$.l #h+.b$]: amerikansk flådebase på Oahu, Hawaiiøerne. Blev 7. december 1941 udsat for et japansk overraskelsesangreb fra luften, hvorved en stor del af den amerikanske stillehavsflåde blev ødelagt eller beskadiget. Angrebet blev umiddelbar årsag til, at USA indtrådte i 2. verdenskrig.


men det var slaget ved midtway der var afgørne for for stillehavs krigen (usa vandt på grund af hangaskibe)


mvh. klaus du skal bare skrive så må jeg se om jeg kan hjælpe dig..... er der mere du skal havde ud dypet eller manger svar sig lige til.....
Avatar billede lord-klaus Nybegynder
28. august 2002 - 16:47 #17
hvad sker der?
Avatar billede 1maria Nybegynder
31. marts 2009 - 14:10 #18
ved du eller nogen hvad slaget ved stalingrad handlede om?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester