29. august 2002 - 00:06Der er
2 kommentarer og 2 løsninger
Billedmanipulation: Tattoo
Jeg leger lidt med noget billedmanipulation, hvor jeg forsøger at lave tatoveringer. Jeg har nogle billeder af nogle personer, hvor jeg lægger en tatoveringslignende tegning på deres arme. Hvordan kan man kan få disse falske tatoveringer til at se ægte ud? Som det ser ud nu ligger der bare en sort tegning oven på armen, men det skulle gerne se helt perfekt ud, som om tegningen er en del af armen. Nogen forslag til hvilke filtre eller lignende der kunne virke? Jeg bruger både Photoshop og Paint Shop Pro.
Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.
Der skal jo nok noget højlys på, svarende til det der er på armen.
(Photoshop) Men du kan også prøve med nogle af de forskellige layer-modes, som du kan se i Layer-paletten. Den står til Normal som standard. Jeg vil tro du kan bruge Overlay eller Multiply. Måske skal du også skrue en smule ned for transperancy'en.
I Photoshop: Du kan sætte det lag du har tattoveringen i til at blande sig med det underliggende lag ved at sætte lagets blending mode til en af de mange andre muligheder end normal, hvilken der passer bedst kan du prøve dig frem med.
Inden du gør det kan du med fordel gøre følgende. Tag en kopi af dit billede (armen) Lav et nyt dokument i gråtoner. Sæt kopien ind i det nye dokument og gem det.
I det oprindelige dokument vælger du laget med tattoveringen og vælger filteret Distort-->Displace. I dialogboksen vælger du et par procent og når du klikker ok bliver du bedt om at finde et displacements map og her skal du vælge dit gråtone billede fra før. Dette får Photoshop til at flytte på pixels i tattoveringen i forhold til de gråtoner der ligger i billedet og dermed i forhold til lys og skygge på armen.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.