Datavalidering + makro i Excel
Jeg har nogle kolonner, som kunne se sådan ud;Kundenavn / Produktgruppe / Produktnavn / +nogle flere kolonne
Jeg bruger data i diverse pivot-analyser, og derfor er det selvsagt vigtigt at data er konsistent, og det er en umulig opgave at bede flere brugere om at tage hensyn til at f.eks. ”Amager” og ”amager” ikke betragtes ens. For at opretholde datakonsistens, har jeg hidtil anvendt datavalidering/liste på både produktgruppen og produktnavn. Det er vigtigt at jeg har validering i hver eneste række, så derfor mener jeg ikke at f.eks. en kombo-box vil løse mit problem.
1) Det ville være rart, når man havde valgt produktgruppen, at det så kun var produktnavne fra den valgte produktgruppe, som var muligt at vælge i efterfølgende kolonne.
2) Jeg har oprettet ét ark med kundenavne der kan vælges, og ét med produkter, som jeg kopierer over i ”hovedarket” ved hjælp af ”=-formler” for at kunne validere op imod værdierne fra de oprindelige ark. Kan man på nogen måde validere imod andre ark i samme projektmappe?
3) I hovedarket har jeg en masse ”=-formler” = 0, fordi der ikke står noget i reference-cellen med kundenavne, kan jeg undgå dem under datavalideringen?
4) Mit valideringsområde er forholdsvist stort (fremtidssikring) så der er også en masse blanke celler, hvilket også er irriterende. Kan man undlade tomme celler fra de
5) Kan man sortere den tilgængelige liste, uden at sortere data, som listen er baseret på?
Endnu et spørgsmål: Jeg har frosset rækker og celler i ”I4”. Jeg kunne godt tænke mig at lave en makro inkl. knap, der automatisk sendte brugeren ned, til den nederste række. Den nederste række er ikke definitiv, de ændrer sig i takt med mængden af solgte produkter. Er der en der kender kommandoen til sidste række?
Håber ikke at smøren var aaaaalt for lang – måske kan nogen kan hjælpe?
Mvh
Laje
