24. oktober 2002 - 23:30Der er
24 kommentarer og 1 løsning
Folkeskole-loven
Hey.
Jeg faldt lige over en fejl i folkeskoleloven.
§1 Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Kunne være yderst interessant at konfrontere undervisningsministeren med alle "fejlene" og få en kommentar.
Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.
Fejlene er at stort set ingen af de ting der står efterleves. medbestemmelse ? rettigheder ? samfund med frihed ? åndsfrihed ? ligeværd ? demokrati ?
Hvad der foregår er det stik modsatte. Det er der fejlen ligger. Med det som der står der kan knap nok en skole som www.naestved-fri-skole.dk følge med når det gælder demokrati, medbestemmelse etc.
Loven indeholder ikke deciderede fejl. Problemerne opstår når man skal definere i hvilken grad at det beskrevne opfyldes. Skolen kan altid sige, at de opfylder reglerne - men at det måske kunne blive bedre. Men det ændrer ikke ved, at de rent faktisk opfylder reglerne.
Sidder man som elev så kan det være svært at gennemskue, især hvis man er utilfreds, men det ændrer ikke ved at skolen som helhed sagtens kan opfylde reglerne og have deres på det tørre.
Og du kan roligt gå ud fra at en lov som den du citerer fra indeholder SÅ alvorlige fejl som du hentyder til. Sådan virker systemet ikke :)
Angel->Nu er det ikke altid sort på hvidt det med de kære karakterer. Men for at svare på dit spørgsmål : nej en lærer må ikke gøre forskel på folk pga hans personlige holdning til personen. Modsat så skal det altid opvejes imod mange ting. Har pigen måske opfyldt og vist mere selvstændighed i udførelsen af hendes opgave end "klassens nørd"? Alene det kan give en forskel på 1-2 karakterer. Har hun beskrevet og besvaret opgaven bedre efter en objektiv vurdering, som læreren burde være i stand til og ikke efter en subjektiv vurdering som f.eks af "klassens nørd" som selvfølgelig mener at hans/hendes opgave er bedre end den dumme piges.
Læreren er og vil formodentlig altid være den bedste til at vurdere hvilket karakter-niveau som den besvarede opgave er på. Modsat så er læreren også kun et menneske som i visse tilfælde har uddelt en karakter som måske var lidt for høj således at eleven kunne bestå.
Så det er et komplekst område, som der ikke findes noget entydigt svar på. Men se på selve opgaveformuleringen(spørgsmålene i opgaven) og sammenhold den med reglerne for karakter-givningen, så har du straks en bedre mulighed for at vurdere den forskel fremfor en subjektiv vurdering af en af de involverede parter.
Kunze>> Før du begynder at kritiserer undervisningsministeren og dennes embedsmænd for at lave fejl i fortolkning af loven, vil jeg lige anbefale dig at få overstået folkeskolen, begynde i gymnasiet, færdiggøre gymnasiet med et snit på over 8,6 og derefter søge ind på Jura, blive optaget på jura, studerer jura i 5-6 år og derefter læse lov-bekendtgørelsen, bekendtgørelserne, cirkulærerne osv (http://www.retsinfo.dk/index/UND/AT000406.htm) Når dette er sket har du måske et grundlag for din kritik.
Mht. karakterer, så vil jeg gerne lige pointerer at karakterer fra folkeskolen ikke bruges til noget som helst. Optagelse på gym osv. foretages på grundlag af en egnethedserklæring, som de færreste ikke opfylder.
nstenberg > Sjovt du lige snakker om Jura. Det er den vej jeg har tænkt mig at gå. Men som sagt så er der lige gymnasiet først. Er kravet 8,6 i øjeblikket ? Hmm. Lyder heldigvis ikke helt umuligt. Det jeg kritiserer er at det der ummildbart forstås ved §1 stk 3 kun "udføres" i et meget begrænset omfang. Er du Jurist ?
Jeg er klar over at karaktererne i grundskolen ikke har nogen betydning, hvis man bagefter tager gymnasiet. Det er også grunden til at jeg slapper af i øjeblikket, der er jo ingen grund til at lave betydningsløst arbejde ;)
Om det udføres i et begrænset omfang eller ej, er jo et spørgsmål om fortolkning. Og ja, jeg læser jura - men kun på første år, hvilket også er grunden til at jeg ikke tør svare på dit spørgsmål, eftersom jeg et par gange har oplevet at lovens skrevne ord har en helt anden betygning i det konkrete tilfælde. For sjov skyld lige et eksempel på en juridisk finurlighed: Finansminister Thor Petersen var for nyligt involveret i en sag om hans bopæl; da han ejede en - stor - landbrugsejendom forskrev loven at man også skulle have bopæl på ejendommen; hvis man ikke har det ville man få en bøde. Da Thor boede i en sommerhus til en værdi af 20 mill. i Nordsjælland og ikke på landejendommen, skulle man umiddelbart sige, at han skulle have en bøde... men det skulle han ikke. Hvorfor at han ikke skulle have bøden ved jeg faktisk ikke, eftersom det jo står i loven at man skal; men dette er et godt eksempel på at loven er svær at tolke for folk der ikke er meget trænede.
nstenberg > Jeg kender til det med at tolke loven. Anti Pirat Gruppen har også nogle spændende og yderst kreative måder at tolke loven på. Blandt andet mener de at netparty arrangører skal udføre stikprøve kontroller af indholdet på deltagernes maskiner. Det er vist ikke helt lovligt. Jeg måtte også læse paragrafen om fængselsstraf mange gange før det gik op for mig hvad der faktisk stod. Hvis man ikke er vågen så står der at fængselsstraf på livstid er 16 år. Studsede lidt over Svogerslev da du senere skriver Haderslev som jo er i Jylland, men der er da heldigvis kun en by med det navn. Der har jeg nemlig købt mit paintball gear.
p2 > Ved jeg. :) Min far startede den skole tilbage i 1998 og jeg har selv gået der i 2 år. Ja, friskoler har noget friere tøjler.
fcs > Det link er relevant. Jeg spørger jo om nstenberg studerer Jura. :) Har allerede kigget siden igennem.
nnstenberg > Nu vi snakker Jura så minder det mig om at jeg lige skal se hvad der står i straffelovens §134 (vist nok). Men jeg kan simpelthen ikke finde min bog, den ligger nok begravet i rodet. Er der et sted på nettet hvor sådan noget er samlet ?
straffelovens kapitel 15 indeholder §§ 133-143, som alle omhandler "Forbrydelser mod den offentlige orden og fred". Der er en §134, §134a og en §134b. (Det er i sidstnævntes stk. 2 hvor hætteforbudet er nævnt).
www.retsinfo.dk er en hjemmeside som er oprettet under Justitsministeriet (eller også er det Folketinget?), som indeholder ALLLE gældende (og visse historiske) love, anordninger, cirkulærer osv... dvs. ALT. Dvs. retsinfo er det ypperste man kan komme mht. lovsamlinger. [Desuden udgiver Jurist- og Økonomforbundet en lovsamling hvert år, med de mest anvendte love. Det er en lille moppedrent på 1377 sider til en små 800 kr. - den er god, men skyder måske også lidt over målet for dit vedkommende :-) ]
nstenberg > Ok, tak for det. Jeg fandt min "EF-Domskonvention, Retsplejelov & Straffelov" udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Den fik jeg for små 2 år siden. :) Derudover har jeg Karnov. Godt nok fra 1986, så den er lige så gammel som mig. Men jeg har jo heller ikke brug for at være helt up to date. :) Den bog du omtaler lyder ganske fiks, måske det er noget jeg skal få fat i. Desværre så var den paragraf jeg ledte efter er åbenbart ikke 134. Jeg må lede videre. :) Er Jura Studiet ikke nomeret til 6-7 år ? Mener jeg at have læst på Ungnet for nogen tid siden.
Studiet er nomeret til 5 år; 3 års bachelor og 2 års kandinat. Hvis man vil være advokat, skal man lige lægge 3 år til som advokatfuldmægtig i et advokatfirma før man kan få titlen (og lønforhøjelsen)
nstenberg > Ok. Så 5 år på universitetet og derefter 3 år som ansat i et advokatfirma før man kan kalde sig "Advokat" ? Efter de 5 år er man cand jur ikke ? Hvor starter man mht. løn efter de 5 år. 25.000 kr/md i de 3 år? Og hvor meget får man så efter de 3 år ? :) Det er selvfølgelig svært at sige det meste af det. Men da der er fagforeninger og lign. i dagens danmark så er der vel nogle guidelines ?
1. Efter 5 år på universitetet og derefter 3 år i et advokatfirma, så kan man kalde sig Advokat ? 2. Efter de 5 år så er man cand jur ? 3. Hvor meget tjener man per måned efter de 5 år ? 25.000 kr er mit gæt. 4. Hvor meget tjener man typisk per måned ummildbart efter de 3 år ?
Man kan sige at kandidat-graden er den grundlæggende grad, som de fleste jurister har. Derudover er der p.hd-graden (tidligere kaldet lic.-graden) som er en forskergrad som tager en 2-3 år at tage, hvis altså man har et snit der er højt nok. Doktorgraden er forholsvis sjældent, idet den for det første tager 5 år at tage, men også fordi man skal skrife en afhandling om et emne der aldrig før har været skrevet om - i modsætning til de to førstnævnte.
nstenberg > Ok, tak for det! :) Jeg finder som nok ud af det. Først er der jo som sagt gymnasiet og derefter 5 år på universitetet.
Mvh Kunze
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.