AI-lab: Hov! Revisoren glemte lige 30.000 dollars, påpegede Claude

En ven satte Claude til at gennemgå det, som hans dyrt betalte revisor havde udarbejdet til myndighederne. Claude påpegede, at han havde overset en post på 30.000 dollars i min vens favør. Revisoren måtte indrømme, at det var rigtigt.

Artikel top billede

Hermed en hilsen fra Sharm el Sheik, hvor luften er 30 og vandet noget lignende. Vi nåede da lige alle sammen at opleve en ægte fredag den 13., hvor begrebet “out of Office” fik en helt ny mening, men det gik jo, selvom hverken Computerworld, Folketinget og Københavns Kommune kunne sende eller modtage mails.

En dejlig stille dag, og en fin optakt til den her dykkerferie.

I dag skal det handle om to store emner: Vores fremtid & jobs (fordi alt er uklart pga. AI), og så må vi se, om det lykkes mig at snige en overskrift om at lyve om cyberangreb gennem censuren hos de skrappe redaktører (niks, men point for forsøget, Mogens, red.).

Dertil en historie om praktisk anvendelse af AI ifm. indberetninger til SKAT og noget om at fodre AI’en med videoklip.

Den ene ting vi og børnene skal lære

Verden er fuld af artikler om, hvilke jobs, der måske vil forsvinde pga. AI, og dermed spekulationer, som f.eks. i denne artikel fra Computerworld om, hvad ungerne så skal lære i skolen for overhovedet at kunne få et job.

Svaret er som altid: Vi aner det ikke, vi har aldrig vidst det, og det går nok alligevel altsammen.

Min far fattede ikke, at jeg ville være noget med EDB, når jeg faktisk kunne få et fint job som elev i en bank i Lyngby (han var selv uddannet i Kolding Folkebank, før han blev officer). Da jeg så i 1987 blev ansat i Sparekassen SDS og fik titlen “prokurist” (pga. lønniveauet, intet andet) begyndte han alligevel at kunne se lidt idé i det hele, fordi han selv havde været prokurist. Men han forstod det aldrig helt.

Money for nothing, and your chicks for free, som Dire Straits sang.

Derfor vil jeg skære igennem og sige, at én ting er altoverskyggende vigtig for alle: At lære at bruge AI.

Vi kan argumentere længe og inderligt om, hvad det betyder, og om der dog ikke også er andre ting vi skal kunne, men at kunne sin AI og tænke med et AI First-mindset er det, der skiller fårene fra tyrene og hingstene.

Alt det andet

Det kræver, at man kan tænke (og dermed tale, læse, skrive og lytte) klart. Hvis man ender med at være et menneske, der er kreativt, nysgerrigt, god til at få idéer, stædig og tilmed god til ledelse, så vil det være gavnligt (tror jeg), men det er ting, der ikke bare kan læres. Det handler om noget medfødt og en masse tilfældigheder undervejs.

Bred viden kan også i sig selv være befordrende for mange gode ting, men det kræver, som altid, at man interesserer sig for verden og mennesker omkring sig, og det er der ingen garanti for, at man gør, uanset opvækst og baggrund. Intellektuel dovenskab findes både i Nordsjælland og i Albertslum.

Dario’en fra Anthropic, der retfærdigvis ikke påstår, at han kan se fremtiden, siger “lær at bruge AI-værktøjer aktivt”, dvs. man skal mestre dem fremfor at være bange for dem (angst æder sjæle op, som vi sagde i gamle dage), og han tilføjer kritisk sans (øh, ja, selvfølgelig), og så det sædvanlige med kreativitet, ledelse, dømmekraft og samarbejde.

Jeg håber og beder til, at det sidste ikke medfører endnu mere gruppearbejde i den danske skole.

Hans søster, og medstifter af Anthropic, Daniela (man aner, hvordan forældrenes system med navngivning fungerede), siger, at humaniora og bløde kompetencer er vigtigere end nogensinde. Dermed kan vi uden den store brug af tarok-kort sige en del om, hvad de to søskende selv er uddannet i (hhv. fysik og engelsk litteratur), og hvad de mon interesserer sig for.

Og sådan går verden videre, folk gætter på alt muligt, og fremfor alt ser de sig igen-igen over skulderen, når de skal se fremad. Det medfører som bekendt, at man før eller siden går ind i noget.

Derfor skærer jeg ind til benet: Du skal kunne AI, alfabetet, den lille tabel og det nye Fadervor.

Hvad gør os glade? TakVenOp

En stor undersøgelse fra 2007 om vedvarende glæde (“lasting happiness”) ved livet var ret kontant: 50% af det er genetisk: Du født med glasset halvt fyldt eller halvt tomt - personligt er jeg bare glad, hvis der er noget i glasset. De andre 50% er ligeligt fordelt på det, jeg kalder TakVenOp (Taknemlighed, Venlighed og Optimisme), dvs. evnen til at udvise de tre ting over for andre.

TakVenOp kan man gøre noget ved aktivt, mens det genetiske er svært at gøre noget ved, medmindre man er ude for en nærdødsoplevelse eller noget, der ligner. Folk, der overlever den slags deler sig i to: Dem, der bliver triste over, at de næsten døde og dem, bliver glade for, at de overlevede.

Lidt praktik: Hold døren for andre (udvis venlighed), sig tak for det (udvis taknemlighed), og tro på, at vi heller ikke dør af hvad der nu end er i rædselsoverskrifterne i medierne i dag (udvis optimisme). Det medfører, at gode, glade hormoner frigøres i frontallapperne, og alle bliver lidt gladere og livskraftige. En morfar-joke skader heller ikke. Hvad kalder revisoren sin bruseniche? Et regnskab. Hvorfor kan han godt lide folketingsvalg? Fordi det er en afstemning.

TakVenOp virker, og hvis man bruger negations-testen kan man se, hvorfor: Ingen gider rigtigt være sammen med folk, der udviser utaknemlighed, uvenlighed og pessisime i ét væk, vel? Og vi kender ved Gud alle nogle stykker af dem. De er, som man så rigtigt udtrykker det i Forsvaret, et dræn.

RSI - skal vi også dø af det? Næppe

RSI, der står for Recursive Selv-Improvement, dvs. konstakt selv-forbedring, er også noget, som mediefolk (apropos TakVenOp-testen!) prøver at gøre os bange for i disse tider. Der skrives og gættes i vildskab: Kommer RSI? Er det her allerede? Dør vi? Selv mit elskede The Economist skrev dette forleden: “Det kommende år kan bringe "rekursiv selvforbedring" – det øjeblik, hvor AI-modeller bliver så gode, at de kan bygge deres egne efterfølgere – ind i virkeligheden. Det ville gøre 2027 til det sidste år, hvor menneskeheden har kontrollen over sin egen fremtid”. Arh, mon dog. RSI er - heller ikke - et historisk endepunkt. Der kommer altid noget bagefter.

Til gengæld vil jeg sige med stor selvsikkerhed, at INTET er så sikkert at forudsige, som at RSI allerede er i fuld gang, og det gør modellerne bedre og bedre, hvilket jeg bare glæder mig til.

Men hvorfor i alverden det betyder, at vi ikke kan kontrollere vores fremtid er uden for min fatteevne. Jeg synes, der mangler nogle mellemregninger, for at vi logisk kan springe fra RSI til kontroltab.

Har vi selv kunnet styre vores fremtid hvad angår internettet, satellitterne, PC’erne og mobilerne? Mobilerne har berørt alle på jorden på mange måder, men der har da ikke ligefrem været en stor, statslig, usynlig hånd (undskyld til Adam Smith), der har guidet os sikkert fra et usikkert udgangspunkt til et ukendt slutpunkt. Det samme med industrialiseringen, bilerne, internettet og Facebook.

Kort sagt: Ævlebævle og sniksnak. AI medfører, at vi bliver konfronteret med os selv, men det har alle nye ting gjort, også landbruget, den videnskabelige metode og relationsdatabaser (nogle hævder, at det er menneskehedens tre største opfindelser).

Som altid får det mange mennesker til at henfalde til neofobi (angsten for alt nyt) og drømmen om den fantastiske fortid, hvor kornfede bondekvinder løb i slow-motion gennem blomster-marker.

Der kan være tale om kronisk nostalgi, altså en vedvarende længsel efter fortiden, eller endog anemoia, dvs. en stærk nostalgi eller drøm om en tid, man aldrig selv har levet i. Jeg lider personligt nok mest af neofili, dvs. kærlighed til alt nyt. Det lyder af nekrofili, men pyt.

Hov! Revisoren glemte lige 30.000 dollars!

En ven satte Claude til at gennemgå det, som hans dyrt betalte revisor havde udarbejdet til myndighederne. Claude påpegede, at han havde overset en post på 30.000 dollars i min vens favør (noget med en dårlig investering). Revisoren måtte indrømme, at det var rigtigt.

Min vens bror bor i Australien, hvor han kunne fortælle, at folk nu bruger den til at analysere deres boliglån, og at folk forlader de gammeldags långivere på grund af det, den finder frem til. De fyrer også den her type prompts af:

Husholdningens pengesystem:

Indsæt i Claude sidste måneds bank- og korttransaktioner, og skriv dette:

"Agér som budgetrådgiver for en husholdning. Byg et komplet pengesystem til mit hjem ud fra de transaktioner, jeg indsætter. Analysér min indkomst, mine faste udgifter, mit variable forbrug, mine opsparingsmål og mine uregelmæssige årlige udgifter. Lav forbrugskategorier, et månedligt budget pr. kategori, en regningskalender, en fast ugentlig gennemgang og de tre huller i økonomien, der skal lukkes først."

Hvis I mangler inspiration til, hvordan den slags prompts skal se ud, så fortæl AI’en, at den skal foreslå noget.

Det ER da magisk, hvad man kan få af hjælp til alt muligt for 170 kroner om måneden, er det ikke?

Nu begynder video at kunne bruges i AI!

Forleden stod jeg og undrede mig over noget hernede i Sharm el Sheik: En krage sad og råbte (hæst) hele tiden, og hver gang den råbte, så vippede dens hale nedad. ChatGPT bad mig tage en video på 10-15 sekunder, så den kunne se denne opførsel, og så fik jeg forklaringen.

Læser J har også lige skrevet dette til mig:

Jeg har vibecodet en android app. Det virker fint, men jeg er ikke helt tilfreds. Så frem for at chatte med AI om hvad jeg vil have ændret, optog jeg en 6 sekunders video (screen video på mobilen, red.), uploadede den til Gemini, og Gemini analyserede og kom med forslag til forbedringer.

Kan I huske for lang tid siden (flere måneder!), hvor vi talte om “multi-modale modeller”? Det kommer støt og roligt.

Trust your Instinct, not your podcast

Jeg installerede AI-agenten Instinct (tak til Harald for hjælpen), da jeg var ovre hos James i Austin, TX, og den virker. Jeg kommunikerer med den via iMessage/SMS, og den minder mig om alt muligt, håndterer min gmail-inbox, med mere. Jeg har ikke sat adgangskoder, kreditkort mv. op endnu i dens “vault”, så den kan finde og købe ting for mig, men det gør jeg snart. Den skriver referater, udsender mails og alt muligt andet praktisk. Jeg kan lide den.

Jeg hører meget gerne om jeres erfaringer, tips og tricks med Instinct på mogensxy@gmail.com.

Højst overraskende havde DR-podcasten Prompt et indslag om Alt Det Onde, som sker for én, hvis man bruger Instinct. Uha-uha. Ikke, at det var sket for dem, slet ikke, for de tør jo dårligt selv bruge AI. Men de havde læst og hørt, at …

Det er efterhånden ved at være med Prompt og de andre AI-podcasts fra DR (Den Perfekte Storm, f.eks.), som det er med musikanmeldere: Hvis de hagler det ned, er det nok noget godt.

Nyd f.eks. Den Perfekte Storms seneste overskrifter: “AI-svindel - Hvor nemt er det, og har vi en tillidskrise?”, “Kan AI lukke Danmark?”, “Skal vi kun se AI-film i fremtiden?”, “Kan man overhovedet bygge grønne datacentre?”, “Fra AI-agenter til verdens undergang”, “Fra 34 til 24 ansatte pga. AI”, “AI-snyd og krise i gymnasiet?”, “Hvor slemt er det egentlig?”

Hvis vi lige finder TakVenOp-formlen frem, så kan man jo spørge sig selv, om man egentlig gider at have folkene bag den type podcasts med sig på en øde ø, eller bare med på indkøb i Netto? Prøv at skærme jeres børn fra den slags dræn, please.

De lyver. Det ER sgu’ angreb!

NU skal I bare høre! Den her er virkelig interessant: Alt klassificeres nu om dage som software bugs, også når Iran/Kina/Rusland gjorde det, ved et cyberangreb.

Det handler - surprise! - om ansvar og dermed penge. Min kloge ven Søren sendte mig denne artikel og citerede dette fra den (jeg har brugt ChatGPT til at oversætte det til dansk):

“»Cyber« er et dyrt ord. Siden 2023 har Lloyd’s krævet, at forsikringsselskaber undtager statsstøttede cyberangreb fra deres dækning, så allerede betegnelsen »cyber« sætter gang i en diskussion om, hvem der skal betale regningen.

Et børsnoteret selskab, der erkender at være blevet ramt af en alvorlig cyberhændelse, skal indberette hændelsen til tilsynsmyndighederne, orientere sine advokater og holde et vågent øje med aktiekursen.

»Softwarefejl« koster derimod ingenting. Det er den billigste diagnose på menukortet, og pudsigt nok er det netop den, alle bestiller.”

Men det stopper jo ikke her. Bemærk tricket, der nævnes i artiklen, med ikke at følge op med en grundig redegørelse for, hvad den undersøgende og/eller efterforskede myndighed har fundet ud af.

Det har vi jo netop flere eksempler på i Danmark, altså at vi aldrig hører mere om det:

Branden på Børsen, branden i taget på SKAT’s departement, de fire Novo-brande, branden i jernbane-kontrolskabet på Fyn, de mange, alvorlige nedbrud på jernbanenettet (inkl. den pudsige samtidighed, hvor to virkeligt vigtige, men obskure ting, pludselig holder op med at virke på samme tid hhv. på hovedbanen og et sted på Midtsjælland).

Det værste er næsten det med dronerne, først ude ved boreplatformene, så i Køge Havn, i Københavns Lufthavn og de mange hændelser i Jylland. Mage til rod i kommunikationen og snikkesnakke skal man da lede længe efter.

Mit forslag er, at vi opfatter det som sabotage, hvis myndighederne ikke følger op med seriøse forklaringer, men bare kalder det “uforudset”, “uventet” eller “software bug”, eller forsøger at forklare os, at erfarne soldater har taget fejl af en drone og et passagerfly. Øh, nej.

Jeg håber jeg tager fejl, men jeg tror det ikke. Og igen: Norge, Sverige og Finland fortæller selvfølgelig deres borgere om den type hændelser, idet de tror på, at befolkningerne kan tåle det.

Vi KUNNE jo prøve det samme herhjemme. Så bliver ham Harris endnu sjovere at høre på.

Nok om det. Jeg må løbe. Jeg skal desværre ud og dykke i Rødehavet. Gad vide, om AI’erne kan få de rigtige farver frem fra undervandsbillederne, der altid får det dér blålige skær? Det må jeg prøve. Skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com, hvis I allerede fodrer jeres AI med video-klip, og hvordan det virker.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network