Kan ikke starte programmer fra genveje, menuer eller kør...
Hjælp!!! Jeg vil gerne undgå format c:Efter opgradering fra Windows 98 til 2000 Pro, indlæsning af nye drivere til netkort, modem, lydkort o.s.v. samt installation af SP2 står jeg pludselig med en bærbar som ikke kan starte programmer.
Klik på genveje på skrivebordet eller i menuer resulterer i en dialogboks. I hovedet af boksen står som regel den korrekte sti til det pågældende program, men fejlmeddelelsen lyder f.eks.:
----
C (det første, og kun det første, bogstav i programstien)
Den angivne sti findes ikke
Kontroller at stien er korrekt, og prøv igen
[OK]
----
Forsøg på at starte v.hj.a. "Start - kør...." giver samme resultat.
Kommandoprompt er der heller ikke adgang til - genvejen i menuen virker jo ikke, og Start - Kør - cmd.exe går heller ikke.
Hvis jeg i stedet for en genvej til et program klikker på et word-dokument, et excel-ark, så starter det associerede program uden problemer.
Regedit har jeg kun fundet ud af at starte ved at genstarte i fejlsikret tilstand med kommandoprompt, og så skrive "Regedit" - det virker godt nok.
Netværk o.lign. virker fint, men det er uholdbart at man ikke rigtig kan starte programmer.
Jeg har prøvet at lægge Windows 2000 "ovenpå" endnu en gang - ingen ændring :o(
Jeg har aldrig set noget lignende!
Har nogen oplevet dette før mig? Og fundet en løsning? En løsning som IKKE kræver at disken blankes af?
