HTML og WML er ved at blive mere og mere som hinanden - se nu XHTML, som er på vej over imod XML, som er ved at blive den fælles baggrund for at lave WWW- eller WAP-sider. i XHTML skal alle tags - ligesom i WML - være skrevet med små bogstaver, og \"selvafsluttende\" tags som fx < img src=\"xxx.gif\" alt=Billedtekst\" />, skal som vist afsluttes med en skråstreg. På den måde er udvikling af hjemmesider og WAP-tjenester ved begge at blive bygget mere og mere på samme grundlag (XML), og det gør det lettere og lettere for dig at udvikle til begge platforme.
Det er dog ikke ensbetydende med at du kan lave WAP-tjenester ved hjælp af HTML - eller XHTML for den sags skyld - der er stadig for stor afstand. Du bør kigge på
www.waperfa.dk/oss.html og se på programmeringseksemplet der, og de MIME-typer der er beskrevet der, som anvendes til WAP, og som skal med i enten din webservers/webhotels opsætning, eller i en .htaccess fil i den folder på webserveren, hvor du lægger din WAP-tjeneste.
Så nej, WML og HTML er (endnu ikke) det samme, men der er ikke nogen stor afstand, så du kan ret let lære WML - og ikke mindst de begrænsninger, som WML giver i fx størrelsen af et WML card, sammenlignet med HTML.