IT-Supporter
Svensktalende IT-Supporter:Vi søger en svensktalende IT-Supporter til daglig telefonsupport af vore kunder. Har du kendskab til programmering i PHP, MySQL databaser samt generelt FreeBSD kendskab er du lige den vi søger! Jobbet er umiddelbart en fuldtidsstilling, men ønsker du deltidsansættelse, studiejob, elev- eller praktikplads - er vi åbne for de fleste muligheder.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med telefonsupport samt taler og forstår svensk. Du er ansvarsbevidst, humørfyldt og motiveres af at yde god kundeservice. Har du ikke dybdegående kendskab til FreeBSD, PHP og MySQL skal vi nok lære dig det nødvendige!
Arbejdstiden vil være fra kl. 8.30 til 16.30 med en halv times frokost og vi forventer du kan starte 1. marts eller 1. april.
Vi er et lille webfirma i Glostrup i rivende udvikling. Vi er igang med en ekspansion til Sverige hvorfor vi søger netop dig og du kommer til at blive en del af et ungt miljø med en flad organisation. Kunne du tænke dig at være en del af en kommende succes, så skriv til os!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv til olin@kein.dk
