Live: 11. november 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 08:32

I dag kl. 08:32

Pengene vælter ud af OpenAI: Har tabt 74 milliarder kroner på tre måneder

Pengene vælter ud af OpenAI, men omsætningen buldrer i vejret.

Selskabet har i tredje kvartal tabt 10,9 milliarder dollar - omkring 74 milliarder kroner - på den rå drift af selskabet.

OpenAI har brændt store summer af gennem lang tid, men det er alligevel værd at bemærke, at driftstabet stiger for tiden og er markant større end det var i andet kvartal.

Mens pengene vælter ud af OpenAI, vokser omsætningen, og det er på mange måder meget vigtigere for OpenAI end underskud, da selskabet er inde i et vildt vækstræs med de øvrige AI-selskaber.

Omsætningen er ifølge Wall Street Journal således vokset med 50 procent i forhold til det foregående kvartal til nu 10 milliarder dollar.

I dag kl. 08:21

IBM lukker for visa-ordning: Ansatte skal forlade USA inden årets udgang

Artikel billede

(Foto: IBM)

IBM Consulting med 150.000 ansatte verden over lukker for sin deltagelse i den amerikanske green card-ordning, som selskabet i årevis har anvendt til at få medarbejdere med særlige kompetencer og særlig viden ind i USA.

Ifølge IBM har selskabets brug af ordningen været aftagende gennem flere år, men beslutningen kommer efter, at Donald Trump fornylig har blæst til kamp mod ordningen, som han mener bliver misbrugt af især tech-firmaer til at fravælge amerikanske medarbejdere til fordel for udenlandske.

IBM har ifølge Bloomberg meddelt de medarbejdere, der rammes af beslutningen, at de fra årets udgang skal forlade USA, hvis de fortsat vil arbejde for IBM.

Du kan læse mere om Trumps opgør med visa-ordningen her: USA: Microsoft rekrutterer alt for mange udenlandske it-folk - tvangsfjernes straks fra vigtig ordning

I dag kl. 07:10

Microsoft overhaler Nvidia efter halvandet år - her er verdens fem mest værdifulde firmaer lige nu

Nvidia-direktør Jensen Huangs affære med elskerinden Alice Huang, som FBI mener er kinesisk spion, har fået så alvorlige konsekvenser for selskabets aktiekurs, at Nvidia nu overhales af Microsoft, når vi ser på markedsværdi.

Det sker efter, at Nvidias aktiekurs er dykket med seks procent, mens Microsoft er dykket med 0,6 procent.

I de luftlag, hvor de to selskaber befinder sig, svarer seks procent til et svimlende beløb 1.800 milliarder kroner - eller omregnet til almindeligt brugt dansk til 40 Storebæltsbroer.

Det er første gang siden sommeren 2025, at Microsoft er mere værd end Nvidia, der i de senere år har haft strålende tider som leverandør af jordklodens nok mest eftertragtede chip.

Verdens fem mest værdifulde selskaber er lige nu:

1) Apple.

2) Microsoft.

3) Nvidia.

4) Alphabet.

5) Amazon.

I dag kl. 07:06

Anthropic børsnoteres om en uge: Selskabets værdi er dykket med 30 procent på tre uger

Artikel billede

(Foto: Behnam Norouzi/Unsplash)

Anthropic sætter nu gang i det store roadshow, som har til formål at charmere og overbevise investorer og markedet om, at det er en rigtig god ide at købe selskabets aktier, når det går på børsen torsdag i den kommende uge.

Selskabet meddeler, at det forventer, at børsnoteringen vil værdifastsætte selskabet til omkring 1,4 billioner dollar - omkring 9.700 milliarder kroner. 

Det er væsentligt mindre end målet for blot tre uger siden, hvor Anthropic sigtede efter en værdiansættelse på to billioner dollar. Det svarer til, at næsten en tredjedel af selskabets værdi er blevet barberet væk på blot tre uger.

Siden er AI-selskaberne blevet ramt af stigende bekymring i markedet over de svimlende investeringer.

Anthropic og de syv stiftere vil udbyde 825 millioner aktier, og salget af dem ventes af indbringe omkring 65 milliarder dollar.

På plads er allerede aftaler med store investorer som Google, AMD og Nvidia, der vil købe aktier for 26 milliarder dollar. 

Anthropic børsnoteres på Nasdag under navnet 'ANT.'

I dag kl. 06:49

Coop og Meny har i al hemmelighed tracket kunderne via apps

Anvender du Coops og Menys apps, kan det meget vel være, at de to selskaber i al hemmelighed har holdt øje med, hvor du har befundet dig, når du har betalt via scan-og-betal funktionerne i de pågældende apps.

Og det er ikke lovligt, konkluderer Datatilsynet, der løfter pegefingeren og udtaler 'alvorlig kritik,' hvilket er det skrappeste skældud, som man kan få uden at blive meldt til politiet.

Ifølge Datatilsynet må selskaber alene tracke brugernes lokation, hvis brugerne har givet lov til det. Og det har hverken Coop Danmark eller Dagrofa, der ejer Meny, spurgt om.

Men ikke nok med det. Ifølge Datatilsynet har Coop også anvendt lokationsoplyseninger til markedsføring, mens Dagrofa ulovligt har indsamlet data om, hvordan den enkelte bruger har anvendt Meny-appen.

Datatilsynet kalder de to selskabers tracking for en 'indgribende behandling af personoplysninge,' men peger dog på, at der ikke har været tale om 'løbende registrering eller sporing af kundernes bevægelser.'

"Det har alene været oplysningen om den relevante butik, der blev anvendt," hedder det.

Du kan læse mere hos Datatilsynet her

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S