04. marts 2003 - 04:47Der er
1 kommentar og 2 løsninger
Hvad er kvalitet mht. router/switch?
Jeg læser lige i Politiken at Cisco tjener tykt på deres produkter, og at f.eks. Dell giver dem konkurrence. En mand fra Cisco siger så, at selvfølgelig kan Dell sælge billigere, fordi de sparer de elementer væk, der giver stabilitet på netværket. Er det øregas, eller hvor meget hold er der i det? Man må gå ud fra en en Cisco-router til 6-7000 er bedre end en 3COM til 600, men hvad er det han snakker om, der giver "stabilitet på netværket". En switch er vel ikke så kompliceret som en router (bare et gæt), men hvad mener I man får for pengene ved at købe dyre produkter til mindre systemer <20 PC på LAN og WAN? Der er jo ingen rigtige svar, men jeg vil gerne give lidt point for almindelig opklaring
Der er stor forskel på fx kvalitet, hastighed, opsætningsmuligheder, sikkerhed, stabilitet ...
Men man skal selvfølgelig kigge på hvad man har brug for.
Der er mange implementeringer hvor der er behov for en Cisco, fordi de kan lidt mere, men hvis man bare skal bruge en adsl opkobling, er det som regel overkill. (her har Cisco dog også nogle lavpris enheder)
Hvis routeren til 600 kan opfylde dine krav, så er der ingen grund til at investere i en der er 5-10 gange dyrere.
Mht sikkerhed er der lige så stor/lille mulighed for at hacke en cisco som næsten et hvilket som helst andet mærke.
Kvalitet? Tja. Min Cisco router er aldrig fejlet. Men det er mine D-Link eller Linksys heller ikke.
Jeg har været ude for en del 3Com switches der har brændt sin 10/100 bridge af, men det er formentligt fordi der er flere af dem i brug end noget andet mærke. Jeg har oplevet HP, Intel, Cisco switches der er gået sig en tur, og nogen af samme mærke der har kørt i årtier (nærmest). Men for alle mærkerne gælder det at enheden er blevet skiftet uden beregning (også 3Com).
Til mindre netværk, ville jeg nok altid gå efter en billig løsning. Og så evt købe to stk. Du skal over i noget "mission-critical" før det kan betale sig med dyre løsninger.
Hastighed - ikke så stort et problem i dag med en router. Flaskehalsene ligger andre steder.
Mht "stabilitet på netværket" så har han vist sovet de sidste 5 år. Man finder mange dårligt opsatte "høj kvalitets" routere som ødelægger netværket, fordi folk ikke kan finde ud af at configurere dem. Og en hel del billige routere som bare drøner derud af, fordi der bare skal proppes tre stik i, og så kører de.
For switche er der forskel på : - hvor stor den totale båndbredde er (hvor mange pakker switchen kan håndtere) - om switchen er managed eller ej - og hvis den er hvor meget man så kan - hvilke features der understøttes f.eks. VLAN - mekanisk kvalitet af stik, strømforsyning etc. - kan switchen udviddes med ekstra moduler, er der mulighed for at stakke med andre switche etc.
For routere gælder mange af de samme ting, men her er det primært mulighed for at konfigurere selve routningen inklusiv opsætning af filtre etc. På dyre routere er der typisk også mulighed for at sætte flere folrskellige WAN interfaces på, med mulighed for fail-over osv.
1000 tak, meget brugbart flest point for længest svar hilsen thomas
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.