Avatar billede Slettet bruger
25. marts 2003 - 21:05 Der er 16 kommentarer og
1 løsning

Engelsk oversættelse!

Den der kommer hurtigs med en oversættelse af teksten under har scoret sig 200 point!

GL HF!

Not long ago, accepted sonic belief held that rock music, certainly hard rock music, had been stretched, manipulated and tinkered with to its logical end. With no new forms looming, the genre would slip into malaise and the kids would look elsewhere for an outlet. Enter Los Angeles quartet System of a Down, who, over seven years and two albums have revived and revitalized heavy music with their manic brand of post-everything hardcore. Millions of records on, they charge into the new century as living proof that for those brave enough to snub convention, greatness follows.
“I think we're ahead of the game,” says guitarist/songwriter Daron Malakian. “I just feel like this band will be more respected ten years from now when people finally figure out what we’re really doing.”
Malakian, singer Serj Tankian, bassist Shavo Odadjian and drummer John Dolmayan, bonded quickly as friends but also shared Armenian ancestry and mutual disdain for perceived limitations. Their disparate tastes – Jaco Pastorious, Slayer, The Beatles, Faith No More, traditional Armenian folk music – assured from the onset that this would be a band less ordinary.
Malakian says,“We started this band to show people, ‘Look, not everything has been done before.’”
Tankian says, “Humans have been on the earth for millions of years, yet we don’t believe man began thinking until he started building walls. And what good have these walls ever done us?”
System’s 1998 self-titled debut, produced by bearded board whiz Rick Rubin (Slayer, Red Hot Chili Peppers, Public Enemy), was an achievement in pastiche overdrive, a dark carnival of moods punctuated by breakneck tempo shifts and progressive structures. That year, radios rung to the visceral fury of “Sugar” and the spooky tension of “Spiders,” each a fiery baptism for listeners weaned on predictability and rote rhyme schemes.
Serj favors abstract, existential poetry, peppered with politics and personal religion. He says, “No one ultimately knows what they’re saying anyway. Are we really making art? Art doesn’t belong to us. It doesn’t belong to people, it belongs to the universe. It comes FROM the universe. It comes THROUGH us. When I write something, I think I know what I’m saying, but I never pretend to know the full meaning of the words.”
The singer’s quaking wails were the perfect compliment to Daron’s schizoid noodling, Shavo’s inventive lines and John’s potent jazz-cum-thrash rumble. Their first salvo found an instant cult and was heralded as a revolutionary diamond in the homogenous crush of Nü Metal…a label that clearly didn’t (and still doesn’t) fit this foursome.
John says, “I don’t think we sound like anybody else. I consider us System of a Down.”
Shavo says, “You can compare us to whoever you want. I don’t care. Comparisons and labels have no effect on this band. Fact is fact: We are who we are and they are who they are.”
Two years of hard touring followed (OzzFest et al) before the band re-immersed themselves in the studio in late 2000. With Rubin again at the helm, they set about crafting a sprawling blitzkrieg of sounds, one that invited an even wider array of influence and experimentation to the table. Melodies expanded. Riffage went mad. Structure and timing were eviscerated. Deeper lyrical levels were mined and the resulting gems were strewn onto thrashing anthems and careening frenzies of fuzz.
Rubin says, “They really set out to reinvent themselves, to be bigger and better than they were last time. I think they're very proud of their first album and all the touring they did. They wanted to grow from those experiences and expand. They really wanted to write lots and lots of songs and reach in all different directions.”
In August of 2001, System of a Down emerged with their second album, “Toxicity.” As critics scoured their thesauri for ample superlatives, radio and MTV heavily rotated the first single, a harmony-drenched slab of whiplash rock called “Chop Suey.” With the cult of System exploding nationwide, the foursome took to the road where manic throngs of Systemites old and new awaited.
In May of 2002, with the title track from Toxicity in heavy rotation and a third single, “Aerials” fast gaining steam, System accepted the coveted headlining slot on the annual OzzFest circus. The thinking man’s metal troupe aim to give Ozzy’s mobile headbangathon an intellectual facelift.
Shavo says, “It’s time for the bands these kids are listening to to deliver something deeper than just ‘let’s party.’”
Now one year after the triumph of “Toxicity,” System of a Down find themselves in an elite class of rock acts who’ve managed commercial hugeness with dignity in spades and nary a compromise on their resume. They’ve engendered a sound transcendent of trends or labels, a propulsive hybrid destined to flourish in any radio climate from here to forever. What sonic twists await us only they know, but we can rest assured knowing that their next offering, like those that have proceeded, will be born from a primal need to evade classification and emote loudly.
Daron says, “Everyone who knows me knows my music comes before anything. It comes before me. If someone said, "your music will live forever but you won't wake up tomorrow morning, I'd be like, 'Okay.' That's very fair to me.”
Avatar billede Slettet bruger
25. marts 2003 - 21:06 #1
Det vil tage lidt tid, men jeg venter gerne.
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 21:32 #2
første del

For ikke så længe siden, var den accepterede doktrin i lydverdenen, at rock musik, i hvert tilfælde hård rock musik, var blevet skrukket, manipoleret og slået til sin logiske grænse. Uden nye former over horisonten ville denne genre glide ind i forglemmelse og de unge ville kikke andre steder efter adspredelse.
Her kommer so Los Angeles kvartetten System of a Down der, over syv år og to albummer har oplivet og genvitaliseret den tunge musik med deres maniske brand af post-everything hardcore
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 21:39 #3
Efter millioner af solgte plader braser de ind i den nye kultur som levende beviser på at for dem der er modige nok til at blæse på konventionerne, følger storhed.
”Jeg tror at vi er forud for gamet” siger gitarist/sangskriver Daron Malakian. ”Jegtror at dette band vil være mere respekteret om ti år nor folk først finder ud af hvad det er vi i virkeligheden gør”
Malakian, forsanger Serj Tankian, bassist Shavo Odadjian og trummeslager John Dolmayan, blev hurtigt venner og de deler også den Armenske oprindelse og fælles foragt for de opfattede begrænsninger.
Avatar billede Slettet bruger
25. marts 2003 - 21:40 #4
GO GO GO !!
Avatar billede Slettet bruger
25. marts 2003 - 21:43 #5
Er man der endnu ? :-s
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 21:44 #6
Deres skæve smag – Jaco Pastorious, Slayer, The Beatles, Faith No More, traditionel Armensk folkemusik – tilsikrede fra starten at dette ville blive et band uden for det
Malakian siger, “Vi startede dette band for at vise folk “se her, ikke alt har været lavet før”

Tankian siger, “Mennesket har været på jorden I millioner af år, alligevel tror vi ikke at mennesket begyndte at tænke før man begyndte at bygge vægge og hvad godt har disse vægge nogen siden bragt os?”
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 21:56 #7
System’s 1998 selv-benævnte debut, produceret af den skægede board whiz Rick Rubin (Slayer, Red Hot Chili Peppers, Public Enemy), var en bedrift i  pastiche overdrive, en mørk karneval af stemninger gennembrudt af halsbrækkende temposkift og progressive strukture. Det år rungede radioen af den fysiske vildskab af numbered “Sugar” og den skræmmende spænding af numbered “Spiders,” begge en brændende ilddåb for lyttere tilvændet til forudseenhed og remseagtige rytmer
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 22:03 #8
Serj foretrækker abstrakte, eksistentialistiske poesi, krydret med politik og personlig religion. Han siger, “I den sidste ende ved ingen hvad de siger alligevel. Laver vi i virkeligheden kunst? Kunst tilhøre ikke os. Det tilhøre ikke mennesket det tilhøre universet. Det kommer FRA universet. Det kommer GENNEM os. Når jeg skriver musik, tror jeg, jeg ved, hvad det er jeg siger, men jeg påstår aldrig at jeg forstår den fulde mening af ordene
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 22:11 #9
Sangerens rystende jamren klæder Daron’s schizoid mumlen, Shavo’s opfindsomme linier og John’s potente jazz-cum-thrash rumlen. Deres første salve blev med det samme til cult og blev udråbt som en revolutionær diamant I den homogene “crush of Nü Metal…” et label der klart ikke passede (og stadig ikke passer) denne firkant.
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 22:29 #10
John siger, “Jeg tror ikke vi lyder som nogen som helst andre. Jeg betragter os som System of a Down.”
Shavo siger, “Du kan sammenligne om med hvem du vil , Jeg er ligeglad. Sammenligninger og Mærkater har ingen effekt på dette band. Fact is fact: Vi er hvem vi er og de er hvem de er.”
To års hård touring skulle til (OzzFest et al) før bandet, sidst i år 2000, igen begravede sig i studiet. Med Rubin ved roret igen, gik de igang med at kreaere en sprudlende blitzkrieg af lyd, en der invitered en endnu bredere liste af inflydelser og eksperimenteren med til bords. Melodier brede sig ud. Gitarrifs gik basærk. Strukture og timing blev legmeligjort. Dybere lyriske niveauer blev udforsket og resultaterne blev smidt ovenpå rungende hymner og krængende vandvittige lydstykker.
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 22:36 #11
Rubin siger, “De satte sig virkelig for at genopfinde sig selv, for at blive større og bedre end de var sidste gang. Jeg tror de var meget stolte af deres første album og alt den touring de gjorde. De ønskede at gro og udvide fra denne erfaring. De ønskede virkelig at skrive mange mange sange og at række ud I mange forskellige retninger.”
I august 2001 udkom System of a Down med deres andet album , “Toxicity.” Mens kritikkerne gemmentrevlede deres synonymordbøger for dækkende superlativer, mens radio og MTV heftigt roterede den første single, en harmoni mættet skive af piskesmeldsrock kaldet “Chop Suey.”
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 22:43 #12
Mens the cult of System eksploderede over hele nationen, gik firkanten på landevejen hvor maniske følgere af Systemiter, gamle som nye ventede.
I maj 2002, med title nummererede fra Toxicity i kraftig rotation og en tredje single, “Aerials” på hurtig fremmarch, accepterede System den øverste placering i det årlige OzzFest cirkus. Det tænkende menneskes metal trup sigter på at give Ozzy’s mobile headbangathon en intellektuel ansigtsløftning.
Shavo siger, “Det er på tide at de bands som disse unge lytter til, levere noget dybere en bare ‘let’s party.’”
Avatar billede Slettet bruger
25. marts 2003 - 22:45 #13
Så hjælper det på det :D !
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 22:57 #14
Nu et år efter “Toxicity’s” triumph, finder System of a Down I elite klassen blandt de rock acts der har opnået kommerciel storhed med værdighed i spaderne og ingen kompromisser på deres resume. De har skabt et lydrum fri af trends og lables , en fremdrevet hybrid skabt til attrives i et hvilket som heldst radio klima herfra og til evigheden. Hvilket sonisk twists derv enter os ved kun de, men vi kan roligt regne med at deres næste offer, lige som de forudgående, vil blive skabt udfra et primalt behov for at undvige klassifikation , og give højt udtryk for deres følelser.
Daron siger, “Alle som kinder mig ved at min musik kommer før alt andet. Det kommer før mig selv. Hvis en fortalte mig at min musik ville leve for evigt, men jeg selv ikke ville vogne op I morgen, ville jeg svare, ville jeg svare, OK det er I orden med mig.”
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 22:57 #15
Du skal nok lige læse den igennem da det jo er gået rimeligt stærkt
Avatar billede Slettet bruger
25. marts 2003 - 22:59 #16
Takker for hjælpen du !!
Avatar billede bufferzone Praktikant
25. marts 2003 - 23:01 #17
Velbekommen, det var sjovt, Selv om jeg er en gammel Rø..., Lytter jeg faktisk til System of a down, blandt meget andet
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester