Avatar billede dlc Nybegynder
08. april 2003 - 20:34 Der er 1 kommentar og
1 løsning

Hvilke ting ændre gendannelsespunkter

hvilke elementer ændre Gendannelsespunkter helt præcist...Dokumenter og nyinstallerede updates ændre den jo ikke...registreringsdatabasen mener jeg den ændre...kan nogle sige mig eller give mig et link til hvor jeg kan se helt præcist hvilke filer/steder på pc´en den ændre...
Avatar billede susanne_larsen Nybegynder
08. april 2003 - 20:50 #1
Her taget fra XP´s funktion "hjælp og support". Ligger i din startmenu. Du kan finde yderligere info, hvis du søger på ststemgendannelse.

Systemgendannelse udfører følgende opgaver:
Gendanner computerens tidligere tilstand

Systemgendannelse sporer automatisk ændringer på computeren hele tiden og med bestemte intervaller ved at oprette gendannelsespunkter, før der sker ændringer. Gendannelsespunkter er computerens gemte tilstande.

Du kan også manuelt oprette gendannelsespunkter for at registrere computerens tilstand og indstillinger, før du foretager ændringer af computeren. Du kan derefter gendanne en tidligere tilstand på computeren ved at vælge et gendannelsespunkt fra en dato eller et klokkeslæt, der ligger før ændringstidspunktet.

Hvis du f.eks. kommer til at slette overvågede programfiler (f.eks. filer med filtypenavnet .exe eller .dll), eller overvågede programfiler ødelægges, kan du gendanne computeren til en tilstand, før disse ændringer fandt sted.

Som standard overvåger og gendanner Systemgendannelse alle partitioner og alle drev på computeren. Funktionen overvåger også alle installationer af programmer eller drivere, som brugerne foretager via et medie som f.eks. cd-rom, diskette, SMS (Systems Management Server) eller IntelliMirror.

I sjældne tilfælde gendanner Systemgendannelse en mappe, der har samme navn som en eksisterende mappe. For at undgå overskrivning af eksisterende filer omdøber Systemgendannelse mappen ved at føje et numerisk suffiks til navnet.

Gendanner computeren uden at slette dine personlige filer

Med Systemgendannelse mister du ikke dine personlige filer eller din adgangskode. Elementer som f.eks. dokumenter, e-mail, oversigter over browseraktiviteter og den sidst angivne adgangskode gemmes, når du vender tilbage til en tidligere tilstand med Systemgendannelse.

Systemgendannelse beskytter dine personlige filer ved ikke at gendanne filer i mappen Dokumenter. Filer, som bruger almindelige datafiltypenavne som f.eks. .doc eller .xls, gendannes heller ikke. Hvis du ikke er sikker på, om dine personlige filer bruger almindelige datafiltypenavne, og du ikke vil have, at datafilerne skal påvirkes af Systemgendannelse, skal du gemme dem i mappen Dokumenter.

Hvis et program blev installeret efter oprettelsen af det gendannelsespunkt, du gendanner til, kan programmet blive fjernet som en del af gendannelsesprocessen. Datafiler, der er oprettet i programmet, går ikke tabt. Hvis du vil åbne filerne igen, skal du dog geninstallere det tilknyttede program.

Gemmer tidligere gendannelsespunkter fra de sidste to til tre uger

Det faktiske antal gemte gendannelsespunkter afhænger af, hvor meget aktivitet der har været på computeren, størrelsen på harddisken (eller den partition, som indeholder mappen Windows XP Professional), og hvor meget plads der er tildelt lagring af oplysninger om systemgendannelse på computeren. Se under Sådan ændres indstillinger for Systemgendannelse.

Finder datoer, der er tilknyttet gendannelsespunkter

Når du kører Systemgendannelse, vises en kalender som hjælp til at finde datoer, der er knyttet til gendannelsespunkter. Hvis du ikke bruger computeren hver dag, er der ikke gendannelsespunkter for alle dage. Hvis du bruger computeren ofte, kan der være gendannelsespunkter for næsten hver dag og endda flere gendannelsespunkter for nogle dage.

Sikrer, at alle gendannelser kan fortrydes

Hvis du ikke kan lide computerens tilstand efter gendannelsen, kan du fortryde den eller vælge et andet gendannelsespunkt. Alle korrekt gennemførte gendannelser kan fortrydes. Alle mislykkede gendannelser fortrydes automatisk af Systemgendannelse.

Indeholder flere typer gendannelsespunkter

På følgende liste beskrives hver type gendannelsespunkt, og hvordan Systemgendannelse fungerer i forhold til hver type.

Systemkontrolpunkter ved start:
Dette gendannelsespunkt oprettes, første gang du starter computeren efter opgraderingen til Windows XP Professional, eller når du starter en ny computer for første gang. Hvis du vælger dette gendannelsespunkt, gendannes Windows XP Professional og programmer til den tilstand, de var i på det pågældende tidspunkt. Alle filer med kendte datafiltypenavne (f.eks. .doc, .htm, .xls osv.) samt alle filer i mappen Dokumenter gendannes ikke.

Hvis Systemgendannelse er nødt til at fjerne gamle gendannelsespunkter for at skabe plads til nye ændringer, oprettes et nyt gendannelsespunkt, og oprettelsen af gendannelsespunkter fortsættes derefter.

Systemkontrolpunkter:
Der oprettes gendannelsespunkter med jævne mellemrum, selvom du ikke har foretaget ændringer på systemet. Disse gendannelsespunkter oprettes automatisk:

Hver 24. time
eller

Hver 24. time, computeren er tændt.
Hvis computeren er slukket i mere end 24 timer, oprettes et gendannelsespunkt, næste gang du starter computeren. Computeren skal være inaktiv nogle minutter, før der oprettes et planlagt gendannelsespunkt.

Hvis du vælger et planlagt gendannelsespunkt, gendannes Windows XP Professional og programmer til den tilstand, de var i på det pågældende tidspunkt. Alle filer med datafiltypenavne (f.eks. .doc, .htm, .xls osv.) samt alle filer i mappen Dokumenter gendannes ikke.

Gendannelsespunkter i forbindelse med installation af programmer:
Når du installerer et program ved hjælp af de sidste nye installationsprogrammer som f.eks. InstallShield og installationsprogrammet til Windows XP Professional, opretter Systemgendannelse et gendannelsespunkt. Brug disse gendannelsespunkter til at registrere ændringer på systemet eller til at gendanne computeren til den tilstand, den var i, før du installerede programmet.

Hvis du vælger dette gendannelsespunkt, fjernes installerede filer og indstillinger i registreringsdatabasen, og programmer og systemfiler, der er ændret af installationen, gendannes. Alle filer med datafiltypenavne (f.eks. .doc, .htm, .xls osv.) samt alle filer i mappen Dokumenter gendannes ikke.

Hvis du vil gendanne ændringer, der er foretaget af et program, som ikke bruger et af de angivne installationsprogrammer, skal du vælge det seneste gendannelsespunkt, før programmet blev installeret.

Gendannelsespunkter ved automatisk opdatering af Windows XP Professional :
Hvis du bruger Windows XP Professional-baserede automatiske opdateringer til at hente opdateringer, opretter Systemgendannelse et gendannelsespunkt, før opdateringssoftwaren installeres. Hvis elementer hentes, men ikke installeres, oprettes der ikke noget gendannelsespunkt. Et gendannelsespunkt oprettes kun, når komponenterne installeres. Brug disse punkter til at registrere de ændringer, du foretog på systemet, eller hvis disse opdateringer er i konflikt med andre produkter på computeren.

Manuelt oprettede gendannelsespunkter:
Du kan manuelt oprette dine egne gendannelsespunkter i guiden Systemgendannelse. Når et oprettet gendannelsespunkt vises på skærmbilledet Marker et gendannelsespunkt, vil det indeholde det navn, du har givet det, med dagen, datoen og klokkeslættet for oprettelsen foranstillet. Du kan oprette et gendannelsespunkt, når du er tilfreds med den måde, computeren fungerer på, eller før du foretager ændringer på computeren, f.eks. installation af programmer, der kan medføre, at computeren fungerer anderledes.

Gendannelsespunkter i forbindelse med gendannelseshandlingen:
Hver gang du udfører en gendannelse, er det en ændring af computeren. Der oprettes gendannelsespunkter til gendannelseshandlingen, som sporer ændringen og gendannelsen. Du kan vælge disse gendannelsespunkter på skærmbilledet Marker et gendannelsespunkt i guiden Systemgendannelse, hvis du vil fortryde gendannelsen.

Gendannelsespunkter til usignerede enhedsdrivere:
Systemgendannelse opretter med det samme et gendannelsespunkt, hvis programmet opdager, at du installerer en driver på computeren, der ikke er signeret eller certificeret af Windows Hardware Quality Labs (WHQL). Hvis installationen af driveren medfører uønskede ændringer på computeren, kan du vælge disse gendannelsespunkter på skærmbilledet Marker et gendannelsespunkt i guiden Systemgendannelse for at fortryde ændringerne, så computeren vender tilbage til den tilstand, den var i, før du installerede driveren.

Gendannelsespunkter i forbindelse med Microsoft Sikkerhedskopiering:
Når du udfører en genoprettelse ved hjælp af Sikkerhedskopiering, opretter Systemgendannelse straks et gendannelsespunkt, før processen starter. Hvis genoprettelsen medfører en uønsket tilstand på computeren, kan du vælge disse gendannelsespunkter på skærmbilledet Marker et gendannelsespunkt i guiden Systemgendannelse for at fortryde ændringerne, så computeren vender tilbage til den tilstand, den var i, før du foretog genoprettelsen.

Bemærk!
Hvis du gendanner til et gendannelsespunkt, før et program blev installeret, fungerer programmet ikke efter gendannelsen. Hvis du vil bruge programmet igen, skal det geninstalleres.
Systemgendannelse er ikke en erstatning for at fjerne et program. Hvis du vil fjerne filer, som er installeret af et program, fuldstændigt, skal du fjerne programmet med Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel eller med programmets eget program til afinstallation. Hvis du vil åbne Tilføj eller fjern programmer, skal du klikke på Start, pege på Indstillinger, klikke på Kontrolpanel og derefter dobbeltklikke på Tilføj eller fjern programmer.
Systemgendannelse overvåger eller gendanner ikke indhold i omdirigerede mapper eller indstillinger, der er tilknyttet globale brugerprofiler.
Systemgendannelse overvåger og gendanner kun partitioner og drev, der er konfigureret til overvågning, ikke partitioner eller drev, der er omdirigeret eller udeladt fra overvågning med Systemgendannelse.
Hvis du har krypterede programfiler (som f.eks. filer med filtypenavnet .exe eller .dll), kan du sørge for, at de aldrig bliver gendannet til en dekrypteret tilstand. Du kan sikre dig dette ved at deaktivere Systemgendannelse, før du krypterer filer eller mapper, og derefter aktivere Systemgendannelse igen, når filerne eller mapperne er krypteret. Hvis du allerede har krypteret filerne eller mapperne, kan du deaktivere Systemgendannelse og derefter aktivere funktionen igen. Når du deaktiverer Systemgendannelse, slettes alle gendannelsespunkter. De gendannelsespunkter, der er oprettet efter aktivering af Systemgendannelse, indeholder ikke de tidspunkter, hvor filerne blev dekrypteret. I de fleste tilfælde vil du nok kun kryptere datafiler, og de påvirkes ikke af Systemgendannelse.

Yderligere oplysninger om Systemgendannelse finder du under Oversigt over Systemgendannelse. Se under Bruge guiden Systemgendannelse, hvis du vil have oplysninger om brugen af guiden Systemgendannelse.

Yderligere oplysninger om Encrypting File System finder du under EFS (Encrypting File System).
Avatar billede teknik Juniormester
09. april 2003 - 17:10 #2
Ja det var jo et udførligt svar (som jeg ikke har læst!)


Lidt Kortere fortalt, så fjernes styresystemets tilknytning til alt hvad der er installeret via en "guide", siden opdateringstidspunktet.

Altså alle ting som er "Kendt" af Windows.

Er det programmer/spil, så vil de typisk være listet under "tilføj/Fjern
programmer".

Ofte fjernes kun tilknytningen, mens filerne bevares.

Drivere fx en grafikkortsdriver, kan man ikke umiddelbart "se"/genkende på andet end på versionstypen, men alle drivere rettes tilbage til de daværende drivere....

Ting som er kopieret over, fx. film musik etc. forbliver som det er.

Er du utilfreds med din "tilbagedatering", ja så kan du "fortryde" din gendannelse, og dermed komme tilbage til det problem, som du har nu.

mvh :-)
Teknik
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester