24. maj 2003 - 16:04Der er
13 kommentarer og 1 løsning
Hvor kan jeg læse om grundlæggende PHP
Jeg har drevet et online kunstgalleri på nettet siden 1997, og en af mine venner (ægte IT-nørd) kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke programmerer sitet i PHP.
Webbet er både engelsk- og dansksproget, og IT'eren påstår at det vil blive meget nemmere at vedligeholde fremover i PHP. Det lyder jo interessant, for hver gang vi skal uploade nye billeder, skal der opdateres BÅDE på den danske og engelske del. Altså dobbelt arbejde med både tekst og billeder.
Kan en venlig sjæl fortælle (meget pædagogisk) hvordan PHP kan hjælpe med at gøre opdateringerne lettere?
Hvor kan jeg finde let tilforståeligt (grund)læsestof om emnet, enten på nettet eller, endnu bedre, i bog- eller hæfteform?
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Hvis du vil have fat i en bog/hæfte vil jeg anbefale "Start på PHP" som er et hæfte fra IDG. Her lærer du alt hvad du bør vide for at kunne lave nyhedssystemmer, eller hvad du nu ellers havde i tankerne.
PHP er nok ikke svaret - det er derimod et Content Management System som f.eks. det gratis (og glimrende) Typo3. Sådanne gratis CMS-systemer baserer sig ofte på PHP som scriptsprog, MySQL eller lignende som database og apache som webserver. Da Apache benytter PHP som script-sprog er det naturligt at lære at programmere i PHP hvis det bliver nødvendigt at lave "hjemmlavede" funktioner i CMS-systemet. I langt de fleste tilfælde vil det dog ikke være nødvendigt da f.eks. Typo3 leveres med en imponerende mængde komponenter (og flere kan hentes på Typo3.org).
PS: www.php.net er det mest nærliggende sted at finde manualer o.lign.
ocp << det må vel være et spørgsmål om tid. Det tager tid at sætte sig ind i PHP og det tager tid at skrive scripts, men har man den tid vil jeg klart anbefale man laver det selv. Jeg kunne fx aldrig finde på at bruge et script jeg har fundet på nettet, jeg vil selv kende min kode til mindste detalje, dette gør det meget nemmere at redigere den, den fungerer *præcis* som man vil. Og så er der heller ikke noget så dejligt som at læne sig tilbage i sin stol og kigge på sin færdige kode som virker perfekt, og som man selv har skrevet.
Melange: Jeg er ikke helt sikker på at du er klar over HVOR store sådanne CMS-systemer er og hvor meget de kan. Der er jo også brugervenlighed at tage hensyn til - og her er rigtige CMS-systemer klart bedre rustet.
PS: ... og hvorfor skal man genopfinde den dybe tallerken? Hvis der findes en velfungerende løsning vil jeg da hellere bruge den og så benytte den sparede tid til andre ting.
ocp: Tror også melange vil benytte en "velfungerende løsning", men der findes dælme også meget skrammelkode på nettet - selv store og visuelt imponerende systemer kan være noget værre skrammelkode under facaden! Men jeg har da også samme holdning - det kan ikke betale sig at opfinde den dybe tallerken igen, men til gengæld skal den tallerken man benytter også være uden skrammer og ridser, så den ikke går i stykker lige med det samme ;-)
Men det er jo godt at vide, hvordan man holder tallerkenen "ridsefri", og det kan man jo kun ved selv at lave det? Så ved man også hurtigere hvor man skal sætte ind, hvis der er noget som skal ændres. :O)
champfan: PHP er lidt forsimplet "kun" et programmeringssprog der som output genererer HTML-kode. Man har så mulighed for at lave dynamiske websites, der kan tage input fra brugere og generere output afhængig af dette. Derudover er det muligt at arbejde med filer og databaser fra PHP, hvilket gør det muligt at adskille design og indhold. Dette betyder eksempelvis, at designet kan vedligeholdes uafhængigt af indholdet og det samme design kan bruges til forskelligt indhold - endda varierende i sprog, hvis det var behovet.
For at det er rigtigt smart og brugbart til det formål du nævner kræver det dog en god grundviden om PHP og MySQL, men et godt designet system vil også kunne spare meget tid i efterfølgende opdatering og vedligeholdelse af sitet.
sukos: Jeg benytter eksempelvis nogle af klasserne i PEAR og må da erkende at jeg ikke bruger tid på at sætte mig ind i den bagvedliggende kode - stoler på at kvaliteten af denne kode er god nok til at jeg ikke behøver bruge tid på den! Men ellers vil jeg give dig ret, hvis man tager kode fra forskellige steder - undersøg den først og brug den bagefter!
PHP, ASP, CFM - et eller andet script-sprog der tillader noget dynamik på sitet er brugbart - PHP har fordelen ved at være Open Source og dermed gratis - du skal bare være opmærksom på, at det vil tage tid at lave et godt system - specielt, hvis du selv vil lave det samtidig med at du lærer PHP - et dårligt system vil ikke nødvendigvis stille dig bedre end dit nuværende system - så det skal du tage med i overvejelserne!
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.