Har brug for hurtig hjælp.

oh bums3 er ikke spor alkoholiseret ?

Et godt spørgsmål du bringer op, og det er rosværdigt at der er kolleger, som tænker på at hjælpe ham.
Snak sammen om det og aftal, hvem af jer, der skal tage den første snak med ham. Derved bliver den valgte blandt jer styrket ved, at han ikke står alene om sagen, men har opbakning fra I andre kolleger. Ingen ønsker jo at komme til at stå som en lus med skægget i postkassen. Gør det til en kollektiv opgave. Det styrker.

Brug så en af situationerne, hvor Janik-Panik taber tråden eller glemmer pointen som indgangsnøgle til at få en samtale med ham.

Lad ham forstå, at I er flere som har bemærket hans uheldige drejning og at I ønsker at sige det ligefrem til ham på en åben og ærlig måde. Det er vigtigt han mærker, at den der kommer til ham gør det oprigtigt og ærligt, og ikke for at dolke ham.
Tag et i små bidder af gangen og afslut efter få minutter med fx. at sige, at du er glad for at han ville høre på dig, og foreslå ham, at I kan tale sammen igen i morgen eller overmorgen.
Vær forberedt på, at han kan reagere med vrede og fornægtelse af sin egen sitiation, eller i heldig fald, at han ligefrem giver udtryk for at være glad for at nogen vil snakke med ham og tage ham - og hans problem - alvorligt.

halifax er inde på det rigtige, men er janik selv klar over at han har et problem, hvis ikke, er det jer der er nogen idioter, set med hans øjne. Hvor er arbejdsgiveren i det her, og har i en alkoholpolitik på arbejdspladsen? og hvis han godt vil snakke om tingene var det måske en idé at få ham til at tage antabus for at få ham ædru, for der er sikkert flere årsager til hans problemer,og der kommer terapi/behandling ind i billedet

Det er en rigtig svær situation, du skildrer der. Jeg var ude i den engang, og det endte med at jeg måtte skrive en klage over kollegaen og få ham fyret (vi arbejdede på et et hjem for bl.a. alkoholikere.
1. Jeg synes i skal have ledelsen med. Lad være at stikke næsen frem alene, pludselig hænger bussemanden på dig, og ingen af dine kollegaer vil indrømme at de også føler ham som belastning. De færreste mennesker er parate til at stå overfor en person og sige "jeg synes du er træls at høre på når du er fuld, og det synes jeg du er det meste af tiden" Snak med chefen, men lad være at gøre det alene på egen regning, gør det i fællesskab.
2. Hvis firmaet har en fornuftig alkoholpolitik, vil de sikkert tilbyde ham en eller anden form for afvænning.
3. Hvis han ingen selverkendelse har, vil han, som maquictouch siger, synes at i er en flok idioter, og så kan i ikke gøre mere. Eftersom han også er ludoman og fortæller en masse røverhistorier, vil jeg tro at han lever på selvbedrag og et livsløgn, og så skal der meget store ting til for at han erkender sit misbrug. Han misbruger jo ikke kun leveren, men hele livet.

ps.: i er sikre på at han drikker, og at det ikke er f.eks. en Alzheimer, ikk´???

Det er et sråplan jannik er inde på. Der er helt sikkert.
Men vil han ud af det, er jo op til ham selv.
Mange gange er forandringer i livet kommet udefra i form af situationer, hvor man er nødt til at træffe en beslutning. Eller gribe en chance.
I kan bringe ham i den situation, ved at stille et ultimatum.
Enten bringer du dig ud af denne for os uholdbare situation, eller også må vore veje skilles.
Jeres udstrakte hånd vil være et tilbud om behandling eller terapi.
Ultimatummet skal overbringes kærligt og i en positiv ånd.
Håber det går godt for jer alle.
Med venlig hilsen

Skråplan skulle der stå...fandens :0)

Jeg kender en del mennesker der er "ludomaner", og ved derfor at de bliver meget fraværende, da de meget hurgtigt i deres afhængighed af spil får økonomiske vanskeligheder. så det du oplever med din kollega kan ganske simpelt være at han er fraværende, fordi han tænker over hvordan han får sin økonomi til at hænge sammen og hvordan han skal skaffe penge til sit næste "fix". der findes ikke nogen rigtig løsning på dette problem, da han til hver en tid vil nægte at han er afhængig. hvis du virkelig vil hjælpe ham, så skal du og dine kollegaer give ham nogle andre værdier i hverdagen. invitere ham hjem til middag eller få ham til at dyrke noget sport sammen med jer, hvis dette lykkes for jer, skal i sørge for at holde ham ved ilden så han ikke dumper i igen.
Problemet ved "ludomaner" er at de har så mange problemer at de spiller for at glemme dem, og tænker ikke på at de faktisk gør det værrer. men mens de spiller kan de glemme verdnen udenfor.....

Jeg håber at dette råd hjælper, da jeg selv ved hvor svært det er at se sine venner forfalde....