Jo da, Lad os tage det fra starten :
Svaret blev lidt langt, så her den korte upræcise udgave: Busmastering anvendes bl.a. til DMA overførsler, og letter processorens arbejde = flere kræfter til spil, sjov, og applikationer ~ (Bus Mastering styrer din IDE data Bus)
brug ALTID busmastering og DMA hvor muligt, det giver ganske enkelt mere saft og kraft til din maskine, og letter dens "Åndedræt"
Og så det lange.... :
IDE og ATA er det samme : ATA står for "Advanced Technology Attachment" og er defineret af ANSI (American National Standards Institute) og er en beskrivelse og videdredefinition af IDE. IDE står for "Integrated Drive Electronics", og angiver simpelt fortalt, at IDE harddiske har "En del af controlleren integreret..." - det vil sige at kommunikationen mellem PC´ens harddiskcontroller (idag normalt integreret i chipsettet)og harddisken foregår som en "interaktion", hvor harddisken "taler med.." - Ok det er en kende svært at forklare enkelt - men tænk på, at når du har 2 harddiske på samme kabel, er det indstillingerne på harddiskene (Jumpere) som afgør Master/slave konfigurationen. I virkelighden er harddiskene "stand-alone" enheder - med det meste af den styringselektronik indbygget, som bestemmer "data-strømmen" mellem harddisk og harddiskcontroller.
Man anvender forskellige kommunikationsstandarder til at bestemme bl.a. hvor hurtigt en harddisk kan overføre data fra / til harddiskcontrolleren på bundkortet :
PIO Mode 0 : 3,3 Mb (Megabyte) pr. sekund
PIO Mode 1 : 5,2 Mb (Megabyte) pr. sekund
PIO Mode 2 : 8,3 Mb (Megabyte) pr. sekund
PIO Mode 3 : 11,1 Mb (Megabyte) pr. sekund
PIO Mode 4 : 16,6 Mb (Megabyte) pr. sekund
DMA Mode 2 = 16,6 Mb pr. sekund
PIO Mode 5(6)=Ultra DMA33= 33,3 Mb (Megabyte) pr. sekund
Ultra DMA 66=ATA66=IDE66~ 66,6 Mb pr. Sekund i overførselshastighed
Ultra DMA 100=ATA100=IDE100 m.v.~ 100 Mb pr. Sekund i overførselshastighed
Ultra DMA 133=ATA133=IDE133 m.v.~ 133 Mb pr. Sekund i overførselshastighed
SATA 150 = Serial ATA150= 150 Mb pr. sekund via serielt kabel (smalt og elegant)
Visse ældre harddiske er tilligemed istand til at anvende Multiword DMA overførsler - eks DMA Mode 2.
PS : Hvis dit bundkort anvender 40 Pin IDE stik/kabel, kan du montere harddiske af alle typer (undtaget SATA) på dette, standarderne er indbyrdes kompatible, dog nytter det naturligvist ikke meget at montere en ATA133 harddisk på en ATA 66 controller, controlleren er den begrænsende faktor, og din Maksimale overførselshastighed vil således være 66 Mb pr. sekund - det samme gør sig gældende den modsatte retning - eks du monterer en gammel PIO mode 3 harddisk på et ATA 100 kompatibelt bundkort, og harddisken vil her være den begrænsende faktor - maksimal dataoverførsel : 11,1 Mb pr. sekund (Pio 3)
Forskellen mellem DMA mode og PIO mode er ganske vigtig : ved PIO mode (Programmed Input/Output) forgår transport af data fra harddisk til harddiskcontroller via Processoren på bundkortet - dette er ikke råsmart, da man derved bruger processoren til at behandle dataoverførsler, og idag -som tidligere- kan man snildt bruge processoren til at behandle andre data - og bruge alle sine kræfter herpå - istedet for at spilde tid med at klare dataoverførsler fra / til harddiske.
Her er det så at DMA (Direct Memory Access) og Busmastering kommer ind i billedet. på PCI (Peripheral Components Interconnect)(de aflange hvide stik på bundkortet) harddiskcontrollere (gælder også integrerede hdd-ctrl (harddiskcontrollere)- som arbejder via PCI-Bussen)er det vigtigt at installere en "Bus Mastering Controller" som overtager styringen af dataoverførsler, og harddiskene generelt. Denne Bus-mastering Controller overtager kontrollen med overførsler fra bundkortets CPU- og anvender DMA overførsler. Dette betyder, at din processor ikke skal svede længere, men kan koncentrere sig om andre opgaver (som beskrevet tidligere).
Et godt eksempel : hvis du ser begrebet : "Cpu utilitisation" beskrevet, eksempelvist i harddisk test/benchmarkprogrammer - så vil du sikkert bemærke at denne værdi ligger på 0-15% på et godt optimeret system. Det betyder at harddisk-data-overførsler belaster processoren (din Athlon/Pentium 4 etc.) med 0-15%. HVIS man i disse tests IKKE anvender DMA / busmastering vil værdien ligge på 30-100% - og det er noget skidt....
Håber ovenstående hjalp dig videre - og god Weekend
PS : Du nævner intet om hvilket bundkort du har, men husk på at BusMaster driveren skal passe til dit chipset og operativsystem, så hvis du har VIA chipset, skal du bruge VIA´s IDE Busmaster driver (Via 4-1) på
www.via.com.tw Keld Duracell (Den bare holder, holder, holder, og holder stille...)