Var hvad jeg kunne finde indtil videre....
The godfather. The Godfather er klassisk drama og underholdning for fuld udblæsning. Don Corleone er overhovedet, Godfather, i den store mafiafamilie. Don Corleone holder bryllupsfest for sin datter samtidig med, at har fører diskrete samtaler om lyssky forretninger. En italieners datter er blevet overfaldet og gerningsmændene er sluppet fri med for lille en straf. Mod at italieneren står til rådighed med tjenester en anden gang, tager Corleone's folk sig af forbryderne. Og sådan går det slag i slag. 168 min.
The godfather. 2. del. I denne selvstændige fortsættelse af The Godfather skal Michael Corleone føre det forbryderimperium videre, som faderen Vito har bygget op. Michael Corleone's opgaver bliver at legalisere familiens virksomhed og få den integreret i det amerikanske samfund som lovlydig. Men de dybe infiltrationer med forbryderverdenen gør opgaven vanskelig. Han må efterhånden erkende, at arbejdet med at holde sammen på familien og gangstervirksomheden ikke vil lykkes. Ved at sætte alle kræfter ind på at beskytte familien, mister han den. Michael Corleone må leve med isolation og kulden i sin topposition som syndikatleder. 192 min.
The Godfather 1
Baseret på roman af Mario Puzo og instrueret af Francis Ford Coppola. I en bred episk skildring fortæller den om en af fem store mafiafamilier i New York. Overhovedet er Don Corleone, Godfather, der spilles magtfuldt af Marlon Brando. Dramaet starter ved Corleone's datters bryllupsfest. Under festen fører Corleone diskrete samtaler om sine lyssky forretninger i halvmørke. En italiener, hvis datter er blevet overfaldet og gerningsmændene er sluppet fri med for lille en straf, kommer til Corleone, og mod at stå til rådighed for ham med tjenester en anden gang, tager Corleone's folk sig af forbryderne - og så går det ellers slag i slag.
Engelsk tale, undertekster på dansk, engelsk hollandsk, norsk, finsk og svensk samt tekstet for hørehæmmede på engelsk.
168 min. USA, 1972.
Tilladt for børn over 15 år.
The Godfather 2
I anden del af "The Godfather" skal Michael Corleone føre det forbryderimperium videre som faderen Vito har bygget op. Michael Corleone's opgave bliver at legalisere familiens virksomhed og få den integreret i det amerikanske samfund som lovlydig. Men de dybe infiltrationer med forbryderverdenen gør opgaven vanskelig, ikke mindst efter attentatforsøget på faderen. Michael må efterhånden erkende, at arbejdet med at holde sammen på familien og gangstervirksomheden ikke vil lykkes. Ved at sætte alle kræfter ind på at beskytte familien, mister han den. Konen forlader ham, og han har kun ringe kontakt med sine to børn Mary og Tony. Michael må leve med isolationen og kulden i sin topposition som syndikatleder.
Engelsk tale, undertekster på dansk, engelsk, hollandsk, norsk, finsk og svensk samt tekstet for hørehæmmede på engelsk.
191 min. USA, 1974.
Tilladt for børn over 15 år.
The Godfather 3
15 år skulle der gå inden vi fik en logisk og perfekt afrunding på sagaen om Corleone-familien. Som de to øvrige film begynder denne med en fest. Michael Corleone's projekt med at legitimere familiens virksomhed ser ud til at lykkes. Ved festen modtager Michael en fornem pavelig orden og donerer 100 million dollars til arbejdet blandt fattige på Sicilien. Men pengene er bestikkelse af en biskop, der har begået underslæb i Vatikanets bank. Michael ransager sit liv, forsøger at finde forståelse og skrifter sine synder. Desillusioneret må Michael erkende, at det ikk er muligt at integrere sig i den legitime verden uden at bruge lyssky metoder.
Engelsk tale, undertekster på dansk, hollandsk, engelsk, norsk, finsk og svensk samt tekstet for hørehæmmede på engelsk.
163 min. USA, 1990.
Tilladt for børn over 15 år.