Avatar billede ransborg Juniormester
04. juli 2003 - 07:37 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Access forespørgsler over i Excel

Hej Alle,
Jeg håber, I kan hjælpe mig.

Jeg har en acess database med utrolig mange forespørgsler i... der er vel omkring 75

Jeg vil nu gerne have importeret samtlige forespørgsler automatisk over i et excel ark, da det er tidskrævende at køre dem enkeltvis hver måned.

De må gerne komme over på følgende måde:
Kolonne A: forespørgslensnavn
Kolonne B,C: selve resultatet af forespørgslen

Håber I kan hjælpe mig.

Pft

Mvh
Ransborg
Avatar billede keil Nybegynder
04. juli 2003 - 13:52 #1
Du må lige forklare lidt nærmere.
Er det sådan at en forspørgsel kun giver en eller 2 værdier (Kolonne B,C) ?
Forklar lige hvad det er du skal have i Excel. Der er jo intet til hinder for at læve een macro i Acces som kører hele forløbet inklusiv eksport til excel.
Men jeg skal lige forstå problemet rigtigt.
Avatar billede ransborg Juniormester
04. juli 2003 - 13:56 #2
Det er sådan,at resultatet af forespørgslerne godt kan stå i to kolonner, da den er grupperet på de forskellige kvartaler.

Jeg vil bare gerne en liste, som giver mig 1. forespørgselsnavnet, 2. kvartal titlen og 3. beløbet (resultatet)

Mvh
Ransborg
Avatar billede keil Nybegynder
04. juli 2003 - 14:48 #3
Du har godt anbragt dit spørgsmål i rubrikken Excel, men det er i Acces du skal lave det.

Du skal have dannet en tabel hvor dine tre felter er
1.    forespørgselsnavnet, 2. kvartal titlen og 3. beløbet (resultatet)

De enkelte poster er så resultatet af dine 75 forespørgsler.

Du laver først en tabeloprettelsesforespørgsel (xx1) hvor du laver tabellen af din første af de 75 forespørgsler. Og du laver de 3 felter.

Du skal herefter lave en tilføjelsesforespørgsel af de næste 74 forespørgsler.

Det er lettest at gøre på følgende måde:

Du tager en kopi af din tabeloprettelses forespørgsel (xx1) der efter giver du den navnet (xx2), og åbner den i design mode. Så ændrer du typen til en tilføjelsesforespørgsel, og du tilføjer den anden af dine 75 tabeller som input. Derefter ændrer du de 3 felters kilde til denne nye inputforespørgsel (brug ”rullegardinet”). Først derefter sletter du den første input forespørgsel, og gemmer forespørgslen.

De næste 73 tilføjelsesforespørgsler laver du på grundlag af (xx2), idet det så allerede er en tilføjelses forespørgsel. Og du blot skal tage en ny inputforespørgsel, ændre kilden, og slette den gamle, og gemme.

På den måde får du opbygget din tabel.

Når du så skal køre din månedskørsel er det lettest at lave en makro som følger.

AngivAdvarsler          Nej
ÅbnForespørgsel        xx1
ÅbnForespørgsel        xx2
ÅbnForespørgsel        xx3
.
.
.
ÅbnForespørgsel        xx75
OverførRegneark    Eksporter Excel stinavn.

Hvis du så tildeler en knap i en formular denne makro, så skal du blot trykke på knappen én gang hver måned, og det hele er overført til Excel.
Avatar billede ransborg Juniormester
05. juli 2003 - 09:29 #4
keil,
bravo må jeg sige - jeg er sikker på, du har ret i, det er den rigtige fremgangsmåde.

nu er jeg lidt i tvivl om, om jeg skal lukke spørgsmålet herinde i excel og oprette det i access (så det går rigtigt til).

Jeg har nemlig lige nogle spørgsmål til fremgangsmåden:
1. hvordan får jeg forespørgselsnavnet med i tabellen?
2. Hvordan opretter jeg den macro i formularen - jeg er ikke den største ørn til access, men jeg kan da lidt.

Mvh
Ransborg
Avatar billede keil Nybegynder
07. juli 2003 - 08:45 #5
Når man har et spørgsmål mellem to programmer er det jo svært at vide, hvor det skal anbringes, så der er vel ingen grund til at flytte det.

1. Det første felt skal jo være foresprøgselsnavnet, så det må du skrive ind. Hvis du kalder det første felt "Navn" så skal du i "felt" skrive:  Navn: "(forespøgslensnavn)".  Du skal have "erne med men ikke parentesen "erne. De er for at fortælle, at det er en tekst.

2. Selve makroen laver du ved at gå på fanen "Makro" og vælge "Ny".
I "Handling" benytter du "rullegardinet" til at finde handlingen. Når du har valgt handling "AngivAdvarsler" går du ned i bunden og vælger "Nej". Når du vælger ÅbnForespørgsel går du også ned i bunden og vælger den forespørgsel du skal have. Dér er det så en god idé at kopiere navnet og sætte det ind i "kommentar". Det gør det lidt mere overskueligt.
Når du har lavet den første "ÅbnForespørgsel" kan du kopiere denne linie 74 gange og så blot for hverlinie ændre forspørgslen.
Derefter gemmer du makroen.
For at få en knap i formularen, så åbner du formularen i design mode. Fra værktøjslinien tager du en knap og anbringer på formularen, Du skal så vælge "Diverse" og derunder "Afspil makro" tryk Næste, vælg din makro, tryk Næste. Nu kan du så bestemme, hvad der skal være på knappen tekst eller billede. Tryk Næste,lad bare systemet navngive knappen. Tryk Udfør og gem formularen. Når du åbner formularen skal du bare trykke på knappen og filen ligger i Excel.
Avatar billede ransborg Juniormester
23. august 2003 - 08:46 #6
keil,
smider du et svar, så jeg kan få lukket her?

mvh
Claus
Avatar billede keil Nybegynder
23. august 2003 - 12:51 #7
Jo, svaret er her. Jeg håber du fik det til at lykkes
Avatar billede keil Nybegynder
02. september 2003 - 15:22 #8
Hallo ! Jeg har smidt et svar
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Excel kurser for alle niveauer og behov – find det kursus, der passer til dig

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester