Avatar billede lenasl Nybegynder
23. juli 2003 - 13:36 Der er 10 kommentarer og
2 løsninger

Brugerprofiler og installation af programmer

Jeg ville gerne installere nogle børnespil på min søns begrænsede brugerprofil - de skal kun være tilgængelige for ham og omvendt skal han ikke have adgang til andet så han ikke piller og roder (han er 3år). Det er ok at startmenuen er tilgængelig - den kan jeg bare skjule.

Jeg har forsøgt at installere spillene via hans egen konto og via administrator kontoen. Når jeg installerer via hans konto kan han ikke få lov at starte spillet efter installation -kun hvis 'han' kører spillet som administrator - hvilket er ret bøvlet og hele fidusen er så røget sig en tur...
Hvis jeg installerer via administrator kontoen er resultatet det samme.

Jeg har forsøgt at sætte fluebenet i boksen mht. "Kør med nye legitimations-rettigheder" - med det resultat at hver gang spillet aktiveres via en genvej på skrivebordet så kan jeg/han vælge om jeg vil køre spillet som begrænset bruger/dvs min søn eller som administrator.
Det er netop dette led jeg gerne ville springe over - evt kunne det være fint, hvis indsillingerne blev 'husket' så jeg kun skulle logge på som administrator én gang pr spil og han så kunne spille derfra..

Hjææælp hvad gør jeg - jeg er ikke vild med at han skal ind via min egen konto - og det er for bøvlet at jeg skal logge på for ham hver eneste gang han skal spille et spil fra hans skrivebord..

Der er garanteret et trick eller to - men kan bare ikke lige gennemskue hvad det er
Avatar billede bufferzone Praktikant
23. juli 2003 - 13:38 #1
Jeg vil tro at du lettest kan styre dette med NTFS rettigheder. Installer spillet som administrator og sæt så rettighederne på filer og mapper, så kun dun søn kan køre spillet
Avatar billede lenasl Nybegynder
23. juli 2003 - 13:45 #2
Det må jeg teste derhjemme..men jeg tror i så fald at jeg får problemer, da de fleste af spillene installeres på en måde så en genvej placeres på skrivebordet og peger på .exe filen på en CD-rom.

Der må da være en måde så administatoren kan installere programmet - og derefter give brugeren de nødvendige rettigheder til at eksekvere filerne?
Avatar billede lordhead Nybegynder
23. juli 2003 - 13:50 #3
DU kan vel bare instalere spillet som administrator, på et fælles drev, og lægge en genvej på sønnens bruger - så kommer sønnen ikke til at pille ved forkerte ting, hvis du samtidigt fjerner startmenuen, og proceslinjen!
Avatar billede hojben Novice
23. juli 2003 - 13:54 #4
buffer er inde på det rigtige... spillet vil sikkert skrive til en fil i mappen hvor spillet ligger men da din søn ikke har fuld kontrol får han ikke lov til det.
Avatar billede lenasl Nybegynder
23. juli 2003 - 14:01 #5
Jeg har kun ét drev C: drevet - og alle spillene bliver automatisk gemt dér - både hvis jeg installerer fra adm kontoen eller den begrænsede brugerkonto.

Kan det være fordi spillene skal installeres i en 'fælles' bruger mappe? Jeg har siddet og rodet med de forskellige genveje på de to skriveborde - det er godt nok en jungle..
Avatar billede lordhead Nybegynder
23. juli 2003 - 14:04 #6
Hvis din søn ikke skulle kunne rode ved noget, er det vel bare at instalere spillet her: C:\\programmer\

På sønnens skrivebord, fjerne du bare proceslinjen, og sætter en genvej til spillet, som følger den overstående sti.
Avatar billede jpvj Nybegynder
23. juli 2003 - 14:04 #7
lenasl> Enig.

Find mappen hvor selve spillet er installeret, og giv everyone full persmission på mappen og alle undermapper.

Det kan også være fordi den vil skrive til en nøgle i HKLM\ hiven - men det er lidt svært at afgøre nu.

Alternativt kan du kontakte firmaet og høre hvad der skal til for at en ikke administrator kan afvikle programmet.
Det ses desværre ofte, at software ikke overholder MS' retningslinier for programmer.
Avatar billede lordhead Nybegynder
23. juli 2003 - 14:07 #8
og selvfølgelig give alle adgang til spillets mappe og undermapper!
Avatar billede lenasl Nybegynder
23. juli 2003 - 14:21 #9
lordhead> er det det samme som Bufferzone foreslog med at sætte NTFS rettigheder på filer og mapper?

Jeg vil prøve at teste jeres forslag. Så vil jeg lige vende tilbage
Avatar billede lordhead Nybegynder
23. juli 2003 - 14:25 #10
Ja, det er korrekt
Avatar billede nmh Nybegynder
24. juli 2003 - 00:46 #11
Nogle af installationsproblemer løses ved at sætte passende ntfs-rettigheder, men der er sikkert tale om programmer, som ikke er udviklet til at køre under win xp. Jeg har været ude for ældre programmer, hvor vi måtte opgive at få dem til at køre for brugere, der ikke havde administratorrettigheder på maskinen. Det er muligt der havde været en udvej, men vi valgte at lade være med at bruge disse programmer.

En løsning ville være at skabe endnu et drev i maskinen, og så installere en speciel version af win xp til sønnen. Det kan gøres ved at bruge programmet Partition Magic, og det vil ikke ændre din egen installation. Det vil selvfølgelig tage lidt plads fra din harddisk(sønnen kan dog nok nøjes med 3-4 GByte).. De to "maskiner" kan ikke se hinanden, og man vælger i en menu, hvilken man vil starte.
Avatar billede lenasl Nybegynder
28. juli 2003 - 16:51 #12
Hej igen,
Jeg har nu forsøgt forskellige løsningsmuligheder.

Jeg synes ikke rigtigt at jeg havde nogen mulighed for at tildele rettigheder  på mapperne?? I windows help - stod der noget om at oprette superbrugere, men når jeg vil oprette en brugerkonto, får jeg kun mulighed for at oprette en begrænset bruger eller en computer administrator???

Nuvel - ingen af løsningerne virkede og da jeg ikke har mod på at lave en partition til min søn alene, har jeg givet hans konto administrator rettigheder. Han har nu adgang til alt, men jeg har kun lagt nogle få genveje på hans skrivebord til hans spil og skjult proceslinien m. startmenu (kan den fjernes helt??).

Jeg tror vi prøver det indtil videre....

Mht til pointfordelingen - så vil jeg sige tak for hjælpen til jer allesammen - og så kan I jo dele points'ne.

mvh Lena
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester