Avatar billede taskmgr Nybegynder
26. juli 2003 - 11:47 Der er 1 løsning

Deaktivering på Chart.dk

Hejsa eksperter

Et par kammerater og jeg selv, har haft et website kørende i 3-4 måneder. Fra starten har vi brugt Chart.dk's counter-system - både for at kunne holde øje med hvor mange besøgende vi har, men efterhånden som siden er blevet mere populær, er målet blevet at komme på top-10 listen i vores kategori.

Indtil for en uges tid siden, har vores besøgssnit pr. dag ligget på omkring de 70. Men den 18. blev der lagt nogle links til vores side i 3-4 store fora, og det resulterede i over 800 besøg den dag. Vi blev dagen efter fjernet fra listen, og en mail dukkede op i min "postkasse":

/*
Ved overvågning af jeres website, har vi observeret et helt usædvanligt trafikmønster, fordelt på døgnets 24 timer.

Et usædvanligt trafikmønster, som afviger mere end normalt fra gennemsnittet, er typisk et resultat af "købt trafik" som leveres via markedsføringssystemer på Internettet (Fastfreeway, autohits mf.), "404 trafik", kontrolleret og tidsbestemt køb af "exit trafic" m.m.

Websites der benytter sådanne fremstød for at skabe kunstige besøgstal på deres website, er ikke interessante for Chart.dk og er kun til ren chikane for de tilbageværende ærlige webmasters.

Vi har derfor idag valgt at deaktivere jeres website fra Chart.dk
*/

Umiddelbart herefter skrev jeg tilbage, og forklarede at deres teori ikke var rigtig.
Først igår fik jeg svar, og de skrev, at nu var vores "trafik boost" stoppet, så siden kom således på listen igen.

Det blev nu alligevel en kort fornøjelse... I nat blev der lagt et link på forsiden af et 'halvstort' erotisk site, og det har indtil videre idag, resulteret i over 2200 besøg. Igen fik jeg den samme mail fra chart-supporten, som tilsyneladende er en "robot" - Deaktiveret igen.

Som besøgstallene er lige p.t., så ville vi have ligget som nr. 1 på top-listen i vores ketagori, men den fornøjelse må vi åbenbart ikke ha' glæde af.

Jeg ved godt at Chart.dk er en gratis service, og vi har da også været godt tilfredse - indtil nu. Jeg forstår udemærket at de vil af med websites der bruger eks. "Fastfreeway", men man kan godt blive lidt irriteret af at blive beskyldt gang på gang, uden at der er grundlag for det.

Skriv din mening hvis du har én :)

// taskmgr aka. Mikkel Rostved
Avatar billede taskmgr Nybegynder
19. august 2003 - 15:54 #1
Luk
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester