Avatar billede ali.k Nybegynder
14. august 2003 - 13:51 Der er 13 kommentarer

ASP eller PHP?

Hej

Er der nogen der kan svar mig på hvad der er bedst af ASP og PHP og hvorfor?
Avatar billede Slettet bruger
14. august 2003 - 13:52 #1
Avatar billede roenving Novice
14. august 2003 - 14:03 #2
Som man råber i skoven får man svar !-)

Du spørger i asp-kategorien, hvilket mange asp'ere vil se (og måske svare på !-) men ikke ret mange php'ere ...

Da der er noget som ligner en religionskrig er svaret ret forudsigeligt, men kig på den liste questis giver !o]
Avatar billede mm12010 Nybegynder
14. august 2003 - 14:05 #3
Der er ingen væsentlig forskel i funktionalitet eller performance på disse serverside-teknologier. Dog er ASP som det eneste sprog reelt set bundet til Windows platformen , mens PHP har hjemme i UNIX-miljøet, men sagtens kan afvikles på en Windows-maskine.
En væsentlig ting der dog er værd at bemærke er at PHP har en lang række indbyggede funktioner, hvor man i ASP er afhængig af komponenter og objekter. Således har PHP en indbygget mail-funktion(’mail()’), hvor man i ASP er nød til at benytte et komponenter for at sende mail, blandt de mest brugte kan nævnes JMail, CDONTS, ASPmail og ASPemail. Ligeledes findes der i PHP en indbygget funktion(’move_uploaded_file()’) til upload af filer til serveren. I ASP kan denne funktion kunne benyttes efter oprettelse af et upload objekt, eksempelvis aspSmartUpload, ASPupload eller ABCUpload. Til filhåndtering skal der også oprettes et objekt i ASP, her kan man benytte det indbyggede ’Scripting.FileSystemObject’ eller en tredjepartskomponent hvis der ønskes avancerede funktioner. I PHP er der en lang række indbyggede funktioner til filbehandlig, eksempelvis ’filesize()’ og ’file_exists()’.

Hvad der vælges afhænger ofte af smag og behag (som nogle gange er tilnærmelsesvis religiøs), hvilken platform man kører på, hvilke øvrige sprog/teknologier man kender og som det evt. skal anvendes sammen med.

Diskussionen går jo et langt stykke hen ad vejen på det samme som diskussionen Windows contra Linux. I grund og bund kan de det samme. Den store forskel er, at PHP er open source.
Avatar billede c Nybegynder
14. august 2003 - 17:24 #4
vil bare lige tilføje at man vha. Chill!ASP kan få ASP til *nix systemer.
Avatar billede Slettet bruger
14. august 2003 - 17:26 #5
c>> ja eller noget tilnærmelsesvis asp ;O) for det er da ikke noget at råbe hurra for den erfaring jeg har med det.
Avatar billede eagleeye Praktikant
14. august 2003 - 17:30 #6
mm12010>> ASP kan også afvikles på en unix maskine i dag (Chili!ASP). Samt filesize() og file_exsts() også findes i ASP, dog gemmen FileSystem Objectet. Samt CDONTS er en del af ASP/IIS og derfor standart.
---

Har du en windows PC, så det let at slå IIS til så du på din egen PC kan teste lidt ASP kode.

Skal du havde et domæne er der efter hånden ikke den store forskel i prisen om man køre Window NT (ASP) til Unix server (PHP).

Du kan let finde source kode, kode eksempler til både PHP og ASP på nettet. Der findes også både tutorial og hjælpe sider til dem begge.

Har du prøvet at programmere før??
Hvis du kender til C/C++ eller Javascripter er det nok letest at starte på PHP.
Har du burgt Visual Basic, så kan du næsten automatisk bruger ASP.

Har du overvejet ASP.NET ?


Jeg kan let sige "brug ASP fordi det er let at gå til", men det er på baggrund af jeg kender meget lidt til PHP.
Avatar billede ali.k Nybegynder
17. august 2003 - 21:21 #7
Alle de stor hjemmesider jeg har set er lavet i asp
Avatar billede ali.k Nybegynder
17. august 2003 - 21:32 #8
Er det fordi asp er bedre end php?
Avatar billede Slettet bruger
17. august 2003 - 22:00 #9
ali.k>> prøv at læse de svar du har fået, der står meget klart et svar på dit fortsatte spm. endvidere hvis du havde læst nogen af de spm. jeg linkede til i første tråd, ville du vide svar på det.

og nej der er ingen væsentlig forskel på de 2 sprog, vælg det der falder dig nemmest og du er lige godt stillet lige meget hvilket du vælger.
Avatar billede coolstar Nybegynder
20. august 2003 - 14:45 #10
Jeg vil også lige bidrage i denne debat som aldrig ender, fordi php vs asp er skruen uden ende. Det er en smagssag. Det er jo indivuelt og ens behov man skal tage efter. Er man mest til linux vil php jo være logisk at foretrække men er man windows mand/kvinde så er asp jo lige så logisk at vælge...

Man skal huske på at man i realiteten ikke kan sige den ene ting er bedre end den anden. Du vil modtage mange forskellige svar som der er mennesker der koder.Alle php folk vil mene php er bedst da de generelt i de fleste tilfælde(dog ikke alle) kender mest og udelukkende til php sproget.
Er det asp folk gælder det samme grundlag, man svare ud fra ens erfaringer og viden.

Det bedste vil være at tage din egen konklusion om hvad der er bedst og gå den vej. Min egen personlige holdning er at asp er bedst, det er lidt dobbeltmoralsk at skrive men jeg synes det falder mig bedst ind. Jeg kan egentlig ikke tillade mig at skrive asp er bedst, men det er det personligt formig, nok fordi jeg kun gav php 1 dags chance og fandt det ikke interessant. 1 dag er ikke nok til at se et sprogs charme og fordele, så på den baggrund kan jeg ikke sige noget om php da jeg generelt ik kender sproget særlig godt.

Men af erfaringer ville jeg i din situation starte med asp da de fleste andre koder asp og kører windows(ms produkter generelt) men det er jo ikke sikkert du ser sådan på det...

MEN husk diskutere aldrig med 2 php mand om asp vs php I vil aldrig finde det rigtige svar, kun 2 folk's individuelle erfaringer og ekspertise på deres område. ASP manden vil mene asp er bedst fordi han kender det bedst og php manden på samme grundlag.

MEN jeg vil slutte af med at sige at vælg det sprog du har nemmest ved at få hjælp til, gennem ven, nettet eller anden form... det er lettest at komme på den rigtige vej med hjælp fra kompetente folk til at råde og vejlede...

/out of here...
Avatar billede coolstar Nybegynder
20. august 2003 - 14:47 #11
MEN husk diskutere aldrig med 2 php mand om asp vs php I vil aldrig finde det rigtige svar, kun 2 folk's individuelle erfaringer og ekspertise på deres område. ASP manden vil mene asp er bedst fordi han kender det bedst og php manden på samme grundlag.

Skal stå :

MEN husk diskutere aldrig med 2 folk om asp vs php I vil aldrig finde det rigtige svar, kun 2 folk's individuelle erfaringer og ekspertise på deres område. ASP manden vil mene asp er bedst fordi han kender det bedst og php manden på samme grundlag.
Avatar billede gustav-olsen Nybegynder
20. august 2003 - 15:06 #12
Jeg har kodet PHP et stykke tid efter hånden og har meget gode erfaringer med det. Jeg har kun prøvet ASP meget lidt så jeg vil prøve at undgå at udtale mig for meget om det.

Hvis du før har kodet java, C eller C++ vil PHP være det bedste at starte med da det minder meget om de tre sprog. Har du der imod skrevet Visual Basic eller andre MS sprog vil ASP være at foretrække.

En stor fordel ved PHP er at det er gratis og derfor understøtter næsten alle gratishosts det. ASP koster jo og derfor er der mange udbydere der ikke har råd til det.

Måske PHP's største force er dens omgang med MySQL databaser. Den fungerer perfekt. ASP har ikke indbyggede funktioner der kan gøre det så det bliver let lidt indviklet. Desuden er PHP generelt hurtigere med databaser end PHP (det er ikke noget jeg tror. det er rent faktisk dokumenteret. kan bare ikke huske hvor), det gælder stort set med alle, MySQL, PostGreSQL, Oracle osv. Dog ikke Access.

Jeg syns du skal vælge ud fra hvilke sprog du har skrevet før. Det er lettest hvis syntaxen ligner noget man kender :-)

En af de primære grunde til at jeg valgte PHP var manualen til sproget. Den kan findes på www.php.net (Det danske mirror: http://dk.php.net / http://dk2.php.net ). Jeg har ikke set en manual der er så deltajeret til dags dato. Der er udførlige beskrivelser af alle funktioner og eksempler på hvordan man bruger den. Og så er den nem at søge i; www.php.net/<søgeord>.

Jeg prøvede på at være objektiv, men jeg ved ikke hvor godt det lykkedes :-)

mvh Gustav Olsen
Avatar billede gustav-olsen Nybegynder
20. august 2003 - 17:15 #13
"Desuden er PHP generelt hurtigere med databaser end PHP" skal selvfølgelig være "Desuden er PHP generelt hurtigere med databaser end ASP" :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Kurser inden for grundlæggende programmering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester