det er utrolig nemt at lave sin egen musik på computeren, men det kræver at du bruger en del penge, hvis du virkelig vil gøre det ordentligt - her er en lille oversigt over hvad du skal bruge/kan få brug for:
1 - din computer skal være forholdsvis kraftig (jeg vil sige minimum 1,5Ghz, 512mb ddr-ram, en brænder, og gerne en 40-120gb harddisk hvor du kun opbevarer dine audiofiler - derudover skal du have en ledig slot til et nyt lydkort). En mindre computer vil i de fleste tilfælde hakke i det, hvis du bruger mange spor og effekter.
2 - du skal bruge et lydkort, og her kan du få en masse forskellige typer til meget vekslende priser - jeg kan varmt anbefale hoontech's DSP2000 til 3.800kr, som jeg selv bruger, men du kan også finde billigere kort. Da jeg ikke kender disse personligt, vil jeg anbefale, at du kigger lidt på
www.ke-musik.dk eller
www.aage.dk og evt spørger dem til råds. Jeg ved, at mærker som m-Audio og Emagic laver nogle vist nok udmærkede kort i 1000-2000 kroners klassen.
3 - du skal bruge et program eller to til at optage din musik på computeren. Her er store/dyre programmer som Logic, Cubase Nuendo og Protools populære (ligger omkring de 10.000 for hovedparten), men hvis du vil have en udmærket 'billig' pakke, så kan jeg anbefale Steinberg Studio Case til 1.985 kroner. Her får du nemlig både selve optageprogrammet Cubase, dog i en lettere skrabet udgave, samt et samplerprogram, der hedder Halion. Og det er netop med Halion at du kan lave dine egne trommespor, såfremt du ikke har nogen trommeslager, eller du bare foretrækker at sidde stille og roligt på dit værelse og lege med tingene.
altså, hvis du har en 5-6.000 kroner kan du få et rigtig godt line-up til at indspille med.
spørg løs, hvis du vil vide mere