Frank Miller har med sine værker været med til at forme moderne populærkultur både i tegneserier og i biograferne.
Men hans fortællinger som ”The Dark Knight Returns”, ”Sin City” og ”300” var i høj grad også med til at påvirke vores forestilling om, hvordan tegneserier kan fortælles, og hvordan helte og skurke ofte lever i den samme moralske gråzone.
Det fortæller han meget levende om i sin selvbiografi ”Push the Wall: My Life, Writing, Drawing, and the Art of Storytelling”, som udkom for nylig.
Som tegneserieskaber udfordrede Frank Miller konventionerne og satte nye standarder for, hvordan en tegneserie var skruet sammen.
Derfor er det måske ikke så overraskende, at han også har valgt at bygge sin selvbiografi op på en anderledes måde.
Bogen består således af 16 ”lektioner” til folk, der gerne vil lære at fortælle historier, men det skal man bestemt ikke lade sig afskrække af, for Push the Wall er primært en personlig fortælling om livet bag værkerne.
Selve undervisningen er nemlig en ramme, som Frank Miller bruger til at fortælle om sit eget liv og de kunstneriske oplevelser og valg, han traf undervejs.
Så når han understreger, hvor vigtigt miljøet er for en god historie, er det hans mulighed for at fortælle om barndommens Vermont og den verden, der formede ham.
Men han begynder bogen med at skrive et brev til sit yngre selv i vinteren 1976 i New York, hvor han gik rundt i byen på tyndslidte skosåler, konstant sulten og bekymret for, om han kunne betale huslejen.
New Yorks forfald og byens kriminalitet skræmte ham, men dens neonlys, de regnvåde gader, skumle mennesker og lurvede bygninger tiltrak ham. Hans opfattelse af New York kom på den måde til at præge hans tegneserier og kunstneriske sprog.
Frank Miller slog for alvor igennem, da han begyndte at tegne ”Daredevil” for Marvel Comics i slutningen af 1970’erne.
Han forvandlede i høj grad serien om den blinde advokat Matt Murdock til et langt mere dystert drama i bedste noir-stil og tilføjede blandt andet japansk kampkunst til opgørene med den kriminelle underverden.
I Push the Wall fortæller Frank Miller, hvor hans inspiration kom fra, og hvordan tegneserieskaberen Neal Adams blev hans mentor.
Men han deler også sine egne perspektiver på livet. For eksempel understreger han, at man skal tage kritik personligt, selv om vi ofte får besked på, at kritik af et værk, et projekt eller en løsning netop ikke er personlig.
”Take it damn seriously. Let it hurt. That will make you remember it. That will make you learn from it. Humiliation can make you crumple, yes, but it can also make you tough,” skriver han således.
Frank Miller fortæller også om sin indflydelse på filmatiseringerne af sine værker, blandt andet Sin City og 300.
Bogen giver også plads til Frank Millers frustrationer over, at hans banebrydende fortolkning af Batman er blevet en ny konvention, som mange prøver at efterligne i stedet for at udfordre.
Da Frank Miller udgav ”The Dark Knight Returns” i 1986, var han med til for altid at ændre vores forestilling om Batman.
Push the Wall giver mulighed for at komme bag masken på en af de mest indflydelsesrige nulevende tegneserieskabere og få nye perspektiver på moderne populærkultur, og det er ganske inspirerende.
