Avatar billede webhest Nybegynder
29. oktober 2003 - 15:41 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Er der en der lige vil hjælpe

http://www.tele2adsl.dk/upload/terms_pdf/T2P%20vilkaar.pdf

Er der en der lige gider skrive hvad indholdet af den fil er..?
Jeg har ikke selv Acrobat Reader så jeg kan ikke læse det...
Avatar billede kapla Nybegynder
29. oktober 2003 - 15:43 #1
Abonnementsvilkår for Tele2ADSL
1. Aftalen
1.1 Tele2ADSL abonnementsvilkår er gældende
mellem parterne Tele2 A/S (efterfølgende
Tele2) og kunden. Vilkårene er gældende for
alle kunder, der modtager Internet og ADSL
ydelser og tjenester fra Tele2.
1.2 Det er en forudsætning for aftalen, at det
er muligt at levere ADSL på den pågældende
adresse. Det er en forudsætning for abonnementsaftalen,
at kunden er bosiddende i Danmark.
1.3 Forud for aftalens indgåelse forpligter kunden
sig til at give oplysninger til identifikation
og evt. kreditvurdering. Tele2 kan på baggrund
heraf indhente kreditoplysninger om kunden.
Såfremt kreditoplysningerne er negative, forbeholder
Tele2 sig ret til ikke at indgå en aftale
om levering af ADSL ydelser. Tele2 A/S registrerer
kundens navn, adresse, telefonnummer
og forbrug. Behandlingen af kundeoplysningerne
er nødvendig for opfyldelse af abonnementsaftalen.
2. Tele2ADSL forhold
2.1 Tele2ADSL kundeforholdet giver kunden
adgang til internettet via Tele2’s internettjenester
med dertil hørende funktioner og faciliteter.
Samtidig giver aftalen mulighed for at etablere
en eller flere forbindelser til Tele2’s
ADSL-tjenester og tillægstjenester, funktioner
og faciliteter, som til enhver tid udbydes i forbindelse
med den indgåede aftale.
2.2 Tele2 leverer med Tele2ADSL en sikkerhedspakke
bestående af en software firewall
og et antivirus program. Kunden må ikke lave
kopier af programmet.
Kunden kan ikke videregive licensen. Tele2
påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af
sikkerhedspakken, herunder skade på kundens
PC, tab af software og data på kundens
PC eller eksponering heraf over for uvedkommende.
Som følge af den tekniske udvikling vil
Tele2ADSL ikke kunne garantere en fuldstændig
sikkerhed med antivirusprogrammer og
firewall.
2.3 Tele2 påtager sig intet ansvar for software,
som distribueres til brug for kundens registrering
og opkobling. Anvendes anden software
og hardware end den, som udleveres fra Tele2,
kan Tele2 ikke give support eller garantere
funktionaliteten af internet-adgangen.
2.4 Tele2 er ikke ansvarlig for fejl, mangler eller
begrænsninger, der opstår på telefonnettet
mellem kunden og Tele2. Telefon-forbindelsen
etableres og betales af kunden i henhold til
gældende prisliste.
2.5 Tele2 har intet ansvar for forskydninger i
kvalitet eller hastighed uanset årsagen til dette
herunder mulig interferens på kobberforbindelser
eller distance-afhængige performancemål.
Down/upstream angives i idealforudsætningen
på centralen. Det faktiske ydelsesforhold
hos kunden kan være anderledes.
2.6 Faste IP adresser er Tele2’s ejendom, som
stilles til rådighed for kunden i den periode
abonnementet gælder. IP adresser kan ikke
overdrages til tredjemand. Flytning, omlægning
eller fejlretning kan medføre, at kunden
tildeles en ny IP adresse.
2.7 I forbindelse med aftalens indgåelse udleveres
tilhørende ADSL-udstyr til kunden (splitter,
modem og evt. router). Tele2 har ejendomsretten
til dette udstyr, og kunden kan således
ikke disponere over (sælge, udleje, pantsætte
mv.) udstyret eller foretage indgreb i dette. Ved
aftalens ophør eller hvis udstyret er defekt,
skal kunden returnere udstyret til Tele2.
Såfremt kunden ikke fremsender udstyret i
overensstemmelse hermed, forbeholder Tele2
sig ret til at opkræve et beløb svarende til værdien
af udstyret og/eller manglende løsdele.
Tele2 er berettiget til at kræve betaling i forbindelse
med servicering af defekt udstyr.
2.8 Tele2 bærer ikke ansvar for vedligeholdelse
og funktionalitet af kundens særlige udstyr,
herunder tryghedsalarmer m.v.
2.9 Kunden har mulighed for at op- og nedgradere
sin ADSL-forbindelse inden for det
produktsortiment Tele2 udbyder, såfremt dette
er teknisk muligt. En opgradering vil ske hurtigst
muligt, og en nedgradering vil ske ved udløb
af sidst fremsendte regningsperiode. Der
opkræves et administrationsgebyr på 100 kr.
for håndteringen af nedgradering af ADSL-forbindelsen.
2.10 Såfremt der foretages en opgradering af
båndbredden i bindingsperioden, vil bindingsperioden
fortsætte uændret.
2.11 En nedgradering af båndbredden kan
ikke ske i bindingsperioden.
2.12 Kunden pålægges ikke en ny bindingsperiode,
såfremt der foretages op- eller nedgradering
af båndbredden efter de 6 måneders
bindingsperiode.
2.13 Tele2 tilbyder kundeservice i forbindelse
med kundespørgsmål og help-desk til kunder
med tekniske problemer med de af Tele2 udbudte
ADSL-tjenester. Åbningstider og telefonnumre
findes på web-siden www. tele2 adsl.dk
2.14 Tele2 forpligter sig til at hurtigst muligt at
afhjælpe fejl i egne anlæg og installationer.
Fejlretning sker i almindelighed inden for normal
arbejdstid (mandag til fredag kl. 08.00 til
kl. 16.00). Såfremt kunden er årsag til unødig
fejlretning, forbeholder Tele2 sig ret til at fakturere
kunden for denne unødige fejlretning.
3. Kundens forpligtelser
3.1 Tele2ADSL aftalen er personlig, hvilket betyder
at der ikke må ske videredistribution, at
brugernavn, IP adresser og adgangskode ikke
må overdrages eller gøres tilgængelig for tredjepart
udenfor husstanden, med mindre Tele2
har givet skriftlig samtykke hertil.
3.2 Kunden skal være myndig. For umyndige
personer er forældres/værges underskrift påkrævet,
og forældre/værge hæfter for alle forpligtelser
i henhold til nærværende aftale.
3.3 Kunden er forpligtet til at meddele Tele2
ændringer i de oplysninger, der er givet i forbindelse
med aftalens indgåelse, herunder
adresseændringer, ændringer af betalingsforhold
og lignende. Såfremt kunden ikke har
meddelt adresseændring, kan Tele2 opkræve
et gebyr for fremskaffelse af ny adresse, hvortil
returpost fremsendes.
3.4 Såfremt kunden ikke meddeler flytning
m.v. indenfor den foreskrevne tid, risikerer
kunden, at kundens ADSL-tjenester benyttes
uberettiget af andre. Kunden hæfter for det
forbrug, der måtte finde sted, indtil skriftlig
meddelelse gives i henhold til pkt. 3.3
3.5 Kunden har ret til en hjemmeside og en
elektronisk postkasse med op til 5 e-mail
adresser.
3.6 Kunden er ansvarlig for, at e-mail adresser
og hjemmeside ikke krænker tredjemands rettigheder
herunder eksempelvis distribution eller
downloading uden fornøden samtykke.
3.7 I kundeforholdet indgår en elektronisk brevkasse
samt tilgang til en newsserver. Den
elektroniske brevkasse, som indgår i kundeforholdet,
gælder for en modtager. Brevkassen
må i gennemsnit indeholde 500 kilobyte data.
I undtagelsestilfælde og over en periode på
maksimalt en uge må brevkassen dog indeholde
10 megabyte data. Elektronisk post, der er
ældre end 3 måneder, slettes uden forudgående
varsel. Tele2 er ikke ansvarlig for data i den
elektroniske brevkasse, herunder ved fejl på
serveren.
3.8 I kundeforholdet indgår en gratis hjemmeside.
Hjemmesiden må maksimalt indeholde
20 megabyte data, og der må højst være 100
megabyte trafik pr. dag. Hvis disse begrænsninger
overskrides, er Tele2 berettiget til uden
forudgående varsel at lukke hjemmesiden.
3.9 Kunden er forpligtet til at give den af Tele2
anviste tekniker adgang til installationsadressen,
således at det er muligt at foretage
installering af nødvendig ADSL-stik. Netoperatøren
bestemmer den nærmeste placering af
nettermineringspunktet, dog således at placeringen
i videst muligt omfang sker efter kundens
ønske. Hvis der tidligere er etableret et
nettermineringspunkt på adressen benyttes
dette.
Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at
trække nye kabler langs husmur o. l. Installationen
vil ske på arbejdsdage i tidsrummet mellem
kl. 7.00 og 16.00. Kunden skal være på
bopælen ved installeringen.
3.10 Er det ikke muligt for kunden at være på
bopælen i det oplyste tidsrum, skal dette meddeles
til Tele2 minimum 48 timer før besøget.
Såfremt det ikke sker rettidigt, eller kunden
ikke er på adressen når teknikeren møder op,
vil kunden blive opkrævet et gebyr for forgæves
teknikerbesøg i henhold til den gældende
prisliste.
3.11 Kunden må ikke foretage indgreb i netoperatørens
udstyr og installationer.
3.12 Det udstyr, som kunden anvender til sin
Tele2ADSL opkobling, skal opfylde den til enhver
tid gældende relevante lovgivning og
eventuelle særlige henvisninger fra Tele2. Anvender
kunden udstyr i strid med denne bestemmelse,
forbeholder Tele2 sig ret til at
kræve eventuelle tab erstattet hos kunden og
til at afbryde internetforbindelsen uden forudgående
varsel.
3.13 Såfremt der fra kundens side foreligger
væsentlig misligholdelse af forpligtelser i henhold
til denne aftale, er Tele2 berettiget til øjeblikkelig
at afbryde kundens forbindelser til
ADSL-tjenester og internettet uden varsel.
4. Bindingsperiode og opsigelse
4.1 Efter tilmelding til Tele2ADSL, men før
etablering af ADSL-forbindelsen, kan aftalen
opsiges skriftligt mod indbetaling af et opsigelsesgebyr.
For Tele2ADSL abonnementet gælder en
bindingsperiode på 6 måneder gældende fra
etablering af ADSL-forbindelsen.
4.2 Abonnementet kan ikke opsiges i bindingsperioden.
Lukning af forbindelsen i bindings-
perioden vil medføre opkrævning af
abonnement for den resterende del af bindingsperioden.
4.3 Aftalen kan opsiges af Tele2 med 35 dages
skriftligt varsel.
4.4 Kunden kan 5 måneder efter aftalens indgåelse
opsige aftalen med 1 måneds skriftlig
varsel.
4.5 Opsigelsen skal sendes per brev til Tele2
A/S, Gl. Køge Landevej 55, DK-2500 Valby.
4.6 Kunden kan bestille flytning af abonnementet
indfor Danmark mod betaling af en
flytteafgift, forudsat at det er muligt at levere
ADSL på den nye adresse.
4.7 Hvis kunden flytter til udlandet, kan Tele2
uden varsel bringe aftalen til ophør.
4.8 Tele2 forbeholder sig ret til at ændre vilkår
og priser med 28 dages varsel. Såfremt ændringerne
er byrdefulde for kunden, kan kunden
skriftligt opsige aftalen med 14 dages varsel.
5. Driftsikkerhed og kapacitetshensyn
5.1 Internettets tekniske egenskaber og særlige
karakter betyder, at der kan forekomme
udsving i kommunikationshastigheden via
Tele2ADSL.
5.2 Tele2 forbeholder sig ret til i særlige tilfælde
midlertidigt at begrænse mulighederne for
anvendelse af telefoni- og internettjenesten
som følge af drift- og sikkerhedsmæssige forhold.
6. Betalingsforhold
6.1 Priserne for de ydelser, der er omfattet af
abonnementsaftalen, fastsættes af Tele2 og
fremgår af den til enhver tid gældende prisliste.
Tele2 er berettiget til at opkræve betaling
for oprettelse og ændring af abonnementsaftalen,
forbrug, services samt for supplerende
produkter, specifikke afgifter og gebyrer, ydelser
m.v.
6.2 Oprettelsesafgift og installationsafgift opkræves
i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftalen.
Tele2ADSL abonnementer
faktureres kvartalsvis forud fra etableringstidspunktet
og evt. minutforbrug opkræves
månedsvis bagud med en betalingsfrist på 15
dage. Såfremt den samlede saldo i Tele2‘s
favør på fakturerings-tidspunktet er under
300 kr. inkl. moms, kan Tele2 vælge at overføre
saldoen til næste måneds regning. Der
opkræves ved fakturering et administrationsgebyr
i henhold til gældende prisliste. Ved tilmelding
til betalingsservice (PBS) bortfalder
administrationsgebyret.
6.3 I det omfang kunden kobler op til internettet
via Tele2 PSTN, ISDN eller mobil opkræves
kunden opkaldsafgift og minuttakst i henhold
til gældende takster.
6.4 Betaling sker i danske kroner.
6.5 Ved forsinket betaling er Tele2 berettiget til
at opkræve morarenter i henhold til rentelovens
bestemmelser herom fra betalingsfristens
udløb og indtil betaling sker.
6.6 Tele2 er berettiget til på samme regning at
opkræve betaling for andre ydelser udbudt af
Tele2, og ydelser udbudt af tredjepart, hvor Tele2
står for opkrævningen på dennes vegne.
6.7 Såfremt en faktura ikke betales rettidigt
fremsendes en rykker. Efter anden rykker overdrages
sagen til inkasso, og ADSL-forbindelsen
lukkes. Kontraktlige forhold forbliver bindende.
Afbrydelse af ADSL-tjenester medfører ikke afslag
i abonnementsafgiften for den pågældende
periode. Det opkræves et rykkergebyr på
100 kr. ved fremsendelse af hver rykkerskrivelse.
Det samme gør sig gældende ved overdragelse
af sagen til inkasso samt ved genåbning
af ADSL-forbindelsen.
6.8 Såfremt kunden er helt eller delvist forsinket
med betaling i mere end 8 dage efter, at
Tele2 har fremsendt en påmindelse om betaling,
har Tele2 ret til med øjeblikkelig virkning
at bringe den pågældende abonnementsaftale
med kunden til ophør uden yderlige varsel.
6.9 Der gælder en kreditgrænse på kr. 3.000
for kundens forbrug af ADSL-tjenester, medmindre
parterne aftaler andet. Overstiger kundens
udestående med Tele2 den fastsatte kreditgrænse,
har Tele2 ret til at holde sin ADSLtjenester
tilbage. Nedbringes kreditgrænsen
ikke inden 5 dage efter, at Tele2 har anmodet
kunden herom, har Tele2 ret til med øjeblikkelig
virkning at ophæve abonnementsaftalen.
Tele2 forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt
at kræve indbetaling af depositum til sikkerhed
for enhver kredit, hvis kundens økonomiske
forhold eller trafikforbrug viser sig at
være af en sådan beskaffenhed, at kunden må
anses at ville være ude af stand til at opfylde
aftalen i rette tid.
7. Fritagelse for ansvar og
ansvarsbegrænsning
7.1 Tele2 er erstatningsansvarlig i henhold til
dansk rets almindelige regler.
7.2 Tele2 har intet ansvar for, hvilke informationer
kunden får stillet til sin rådighed via internettet.
7.3 Tele2 kan ikke drages til ansvar for forbrug,
tab af data eller økonomiske tab som skyldes
kundens utilsigtede download af opkaldsprogrammer
på internettet, virus infektion af hardware
eller software, hackning eller tilsvarende
hændelser. Kunden hæfter således for alt forbrug
som følger af foranstående hændelser.
Tele2 har intet ansvar for kundens og tredjemands
indbyrdes mellemværende.
7.4 Tele2 er ikke erstatningsansvarlig for tab,
som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer
i telenettet, ADSL tjenester eller internettjenester,
som følge af foranstaltninger, der
skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelses-
og driftsmæssige årsager.
7.5 Tele2 er ikke erstatningsansvarlige for indirekte
tab, herunder avancetab, produktionstab,
tab som følge af, at Tele2 ikke kan anvendes
som forudsat, tab som følge af en aftale
med tredjemand falder bort eller misligholdelse
og lignende.
7.6 Tele2 er ikke erstatningsansvarlig for direkte
eller indirekte tab som følge af uopfordret
eller uønsket fremsendelse af data til kunden
eller som følge af kundens tab af personlige
data eller installeret software.
7.7 Tele2 er ikke erstatningsansvarlig for tab
som følge af uvedkommendes adgang til kundens
data og/eller systemer.
7.8 Tele2’s erstatningsansvar er begrænset til
DKK 10.000 uanset omfanget af skaderne.
7.9 Kunden har ikke ret til erstatning, såfremt
afbrydelsen eller fejlen kan henføres til kundens
forhold, f.eks. ved tilslutning af fejlagtigt
udstyr eller fejlbetjening. Kunden kan ikke
kræve erstatning for eventuelle merudgifter
ved, at kunden anvender en anden operatørs
telefonitjeneste. Tele2 er ikke ansvarlig for
kundens mangelfulde eller uretmæssig installering
af internettjenester.
7.10 Tele2 er ikke ansvarlig for eventuelle
tilfælde af tredjemands uberettigede aflytning
af samtaler m.v. eller indbrud på kundens fastnetstelefon.
7.11 Tele2 er ikke forpligtet til at betale erstatning,
hvis manglende levering eller afbrydelse
m.v. skyldes force majeure. Ved force majeure
forstås forhold uden for Teles2’s kontrol herunder
eksempelvis naturkatastrofer, isvintre, oprør
eller borgerlige uroligheder, krig eller militære
operationer, nationale og lokale nødsituationer,
handlinger eller undladelser fra regeringsside,
brand, lynnedslag, eksplosioner og
strejke eller lockout.
7.12 Tele2 har ret til at ophæve aftalen med
øjeblikkelig virkning uden forudgående varsel,
såfremt kunden kommer under konkurs, eller
der åbnes for forhandlinger om tvangsakkord
for kunden, eller kunden har standset sine betalinger,
eller kundens formueforhold i øvrigt
viser sig at være sådanne, at kunden må anses
for at være ude af stand til at opfylde aftalen i
rette tid.
7.13 Har kunden misligholdt aftalen, f.eks. ved
ikke at opfylde sine betalingsforpligtelser, jf.
pkt. 6, og har Tele2 som følge heraf bragt
abonnementsaftalen til ophør, kan kunden ikke
indgå nye abonnements-aftaler med Tele2,
før gælden til Tele2 er betalt.
8. Klager og tvister
8.1 Klager indgives til Tele2. Klager behandles
af en undersøgelsesenhed, der er nedsat i
medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse
om udbud af telenet og teletjenester.
8.2 Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret
ved de almindelige domstole i Danmark.
Disse vilkår træder i kraft den 31. marts 2003.
Der tages forbehold for trykfejl. (version 1.3)
Avatar billede nordicwolf Nybegynder
29. oktober 2003 - 15:43 #2
abonomentsvilkår for ADSL Tele 2
Avatar billede staz Nybegynder
29. oktober 2003 - 15:52 #3
Omg - 150 pt for at lave noget copy-past arbejde. Hvorfor installere du ikke bare reader. Det er skam ganske gratis =)
Avatar billede foxy_lady Nybegynder
29. oktober 2003 - 16:39 #4
det var f.. 150 nemme point...
Avatar billede johnstigers Seniormester
29. oktober 2003 - 20:16 #5
Nemme point ja - men det er op til spørger hvor meget han mener han vil afsætte :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester