Avatar billede m_skau Nybegynder
06. november 2003 - 10:47 Der er 5 kommentarer

Sælger søges til program til analyse af digitale billeder

Programmet:
Ideen med programmet er at analysere digitale billeder, og i let forståelig tekst forklare brugeren, om billedet er anvendeligt til det formål man angiver, samt hvilke parametre man med fordel kan regulere. Programmet giver også brugeren mulighed for at udføre de anbefalede ændringer. Det er ikke lykkedes mig at finde et eksisterende tilsvarende produkt.

Udviklingsstatus:
Programmet er funktionelt færdigudviklet i version 1, og foreligger i en fuld version og en demoversion. Der er endnu ingen brugervejledning, men anvendelsen er i vid udstrækning selvforklarende. Programmet er 100% udviklet af mig. Udviklet i Microsoft .NET, til installation på PC.

Marked:
Der er 2 forskellige åbenlyse målgrupper. Programmet kan let versioneres mod hver af dem. Programmet kan også let oversættes til engelsk (jeg har kompetencen). Nærmere oplysnigner om marked, og programmets funktioner i detaljer gives til dem jeg finder seriøst interesserede.

Mig:
36 år, første programmørjob i 87, universitetsuddannet, IT chef i 5 år, international softwareprojektleder i 4 år, medstifter af organisationsanalysefirma, pt. selvstændig udvikler.

Dig:
Du har blikket for afsætningskanalen, eller modet til at involvere dig og ærligt trække dig tilbage, hvis du bedømmer at konceptet alligevel ikke er holdbart. Du kan enten selv afsætte "bokse", eller du ved hvordan man afsætter hele konceptet til f.eks. et eksisterende softwarehus.

Aftalegrundlag:
Jeg forestiller mig en forhandlet procentfordeling af en evt. fortjeneste. Jeg har ikke noget markedsføringsbudget. Hvis din strategi nødvendiggør dette, så må du bære udgiften, og få tilsvarende højere andel af fortjenesten (min investering er udviklingen). Eller der må findes en investor.

Interesseret:
Meld dig her på tråden, eller mail til martin@resonans.dk
Avatar billede locturian Nybegynder
06. november 2003 - 14:36 #1
Kom med et link til download af demo så vi kan se hvad det er for noget ?
Avatar billede janemil Nybegynder
06. november 2003 - 15:02 #2
Jeg vil gerne se den info@webmasteren.dk
Jeg har mange hit på mine fotosider
Dansk www.fotoportal.dk
Evt kunne denne side bruges som afsæt, hvis programmet er spændende.
Avatar billede m_skau Nybegynder
06. november 2003 - 15:05 #3
>> Locturian:
Jeg forstår dit ønske, men som jeg skrev:
"Nærmere oplysnigner om marked, og programmets funktioner i detaljer gives til dem jeg finder seriøst interesserede" - herunder også en demo :)
- mao. jeg er ikke så interesseret i at poste demolinks i et offentligt forum. Jeg kan huske at jeg har læst dine poster før, og jeg mindes dig som fornuftig. Mail til mig, så kan vi finde ud af det.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
07. november 2003 - 13:23 #4
Det lyder spændende. Formoder programmet primært er henvendt til alle dem, der køber digitalkameraer op til mellem-klassen og lignende, da det oftest er det segment, som ikke helt har styr på fx. opløsning, printstørrelser osv? Det er bare et gæt...

Har du overvejet at kontakte www.dpreview.com, for at høre om de muligvis kunne have interesse i det? Det ville være oplagt at reklamere for det dér, der er både nybegyndere og trænede fotografer.

Prøv også eventuelt at kontakte www.freeimagebrowser.com - manden bag programmet er dansk, jeg læste en artikel om ham i en avis for nylig. Der kunne måske være en gensidig interesse, jeg skal ikke kunne sige det.

Ved ikke om du kan bruge mine forslag, det var bare det første der faldt mig ind og det jeg umiddelbart selv ville gøre.

Jeg har stor respekt for folk der tør følge deres drømme, så du har et stort ønske om held og lykke med projektet, fra min side.
Avatar billede m_skau Nybegynder
07. november 2003 - 14:10 #5
Tak Holmgaard4. Dit gæt på målgruppen er helt rigtigt. Jeg checker dine linkforslag.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester