12. november 2003 - 22:10
#1
Nudansk Leksikon:
subst. verdenskrigen, verdenskrige, verdenskrigene
1. en krig som mange lande over hele jorden er indblandet i.
første verdenskrig krigen 1914-1918.
1. verdenskrig stod mellem Centralmagterne Tyskland, Østrig-Ungarn, Tyrkiet (fra november 1914) og Bulgarien (fra 1915) på den ene side og på den anden side de allierede Serbien, Ententemagterne Rusland, Frankrig og Storbritannien med dominions og kolonier samt Belgien, Montenegro, Japan, Italien (fra 1915), Portugal (fra 1916), Rumænien (fra 1916), Grækenland (fra 1916), USA (fra 1917), Siam (nuv. Thailand), Kina, Brasilien og en række andre latinamerikanske stater. Den direkte årsag til krigsudbruddet var forholdene på Balkan hvor Rusland og Østrig-Ungarn konkurrerede om indflydelse, og hvor Serbiens mål var at skabe et nyt Storserbien.
1914
Den østrigfjendske G. Princip myrdede den østrig-ungarnske tronfølger Franz Ferdinand hvilket førte til en optrapning af konflikten og til at Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. Hurtigt blev andre nationer inddraget i krigen; Rusland som Serbiens beskytter, Tyskland som Østrig-Ungarns allierede og Frankrig som Ruslands allierede. Da Tyskland for at nå Frankrig besatte Belgien, trådte Storbritannien som Belgiens allierede også ind i krigen mod Tyskland. I Frankrig udviklede den tyske offensiv sig til en skyttegravskrig hvor fronten strakte sig fra Nordsøen til den schweiziske grænse. På østfronten lykkedes det tyskerne at tilintetgøre de russiske invasionsstyrker.
1915
På vestfronten fortsatte skyttegravskrigen. Fly blev mest brugt til rekognoscering, tyskerne brugte zeppelinere mod England. Giftgas blev brugt for første gang af tyskerne i Flandern. På østfronten erobrede tyskerne Polen og Litauen, og mod syd blev efterhånden også dele af Balkan erobret af Centralmagterne.
1916
På vestfronten satte den tyske hærledelse en langvarig storoffensiv i gang mod fæstningen Verdun som kostede store tab på begge sider uden at det ændrede væsentligt på stillingen. De allierede åbnede en modoffensiv på Sommefronten med samme resultat. Under Sommeoffensiven præsenterede briterne for første gang et nyt angrebsvåben: den såkaldte tank. Krigens største søslag, Jyllandsslaget, fandt sted 31. maj 1916. Briterne led de største tab.
1917
1. februar iværksatte tyskerne en ubådskrig uden at skelne mellem fjendtlige og neutrale magter. Dette førte til en øget modvilje mod Tyskland og fik USA og visse latinamerikanske lande til at gå ind i krigen på de allieredes side. Rusland brød efterhånden sammen under tysk pres og pga. revolutionen. Det førte til våbenhvile mellem Rusland og Centralmagterne og i 1918 til en fredstraktat hvorved Finland, de baltiske stater, Polen og Ukraine blev selvstændige.
1918
Tyskland var trængt pga. udmattelse, uro i landet og de allieredes styrke med USA i ryggen. På vestfronten indledte de allierede en modoffensiv som efterhånden tvang Tyskland til at kapitulere, og der blev sluttet våbenhvile.
28. juni 1919 blev fredsaftalen i Versailles underskrevet; den tvang Centralmagterne til bl.a. at afstå store landområder. Aftalen var hård ved krigens tabere og bliver derfor af nogle anset for at være en af årsagerne til 2. verdenskrigs udbrud. Tabet af menneskeliv under første verdenskrig var stort, omkring 10 mio. mennesker mistede livet. Krigens gru gav nogle steder næring til pacifistiske bevægelser, andre steder til opblomstring af fascistiske bevægelser.
anden verdenskrig krigen 1939-1945.
2. verdenskrig stod mellem på den ene siden aksemagterne Tyskland og Italien (1940-43), Bulgarien, Finland, Rumænien, Ungarn (alle fire 1941-44) og deres støtter Japan (1941-45) og Thailand (1942-45) og på den anden side de allierede Polen (fra 1939), Storbritannien (fra 1939) med Commonwealth og kolonier, Frankrig (fra 1939), Norge, Belgien og Holland (alle tre fra 1940), Jugoslavien, Grækenland, Sovjetunionen og USA (alle fire fra 1941), Tyrkiet (1945) samt Kina; desuden en række lande i Asien, Afrika og Latinamerika. Krigen var en reaktion på aksemagternes ekspansionspolitik. Udbruddet i 1939 kom efter at Tyskland havde annekteret bl.a. Østrig og Tjekkoslovakiet 1938-39 og gjort krav på polsk territorium. Den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt 1939 gav Hitler frie hænder mod Polen.
1939
1. september gik Tyskland til angreb på Polen hvorefter Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig.
1940
9. april kom det tyske angreb på Danmark og Norge. Danmark blev besat uden modstand. I maj invaderede tyskerne Belgien og Holland for at nå til Frankrig, og i juni rykkede tyskerne ind i Paris hvorefter Frankrig kapitulerede. I Frankrig blev der efter kapitulationen dannet en regering med sæde i Vichy, og for at forhindre denne regering i at udlevere den franske flåde til tyskerne sænkede briterne de franske flådefartøjer. Görings Luftwaffe stod i august bag blitzen mod Storbritannien som kostede mange liv. Italienerne rykkede frem i Britisk Somaliland og ind i Egypten, og i oktober angreb de Grækenland. De blev dog drevet tilbage alle steder. Også det østlige Balkan blev involveret i krigen, bl.a. måtte Rumænien afstå Bessarabien.
1941
Tyskland fik efterhånden magten over hele Balkan. I Østafrika kapitulerede italienerne til briterne som derved fik fri passage gennem Det Røde Hav. Den tyske bombning af britiske byer fortsatte, bl.a. ødelagdes Coventry. I juni blev det tyske storangreb på Sovjetunionen indledt med militær støtte af Finland og Rumænien. I december gennemførte japanerne et ødelæggende angreb mod den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii hvorefter USA og Storbritannien erklærede Japan krig; herefter erklærede Tyskland og Italien USA krig, og dermed var den europæiske krig blevet en verdenskrig.
1942
Russerne fik efterhånden overtaget på østfronten og lukkede over 270.000 tyskere inde i ruinerne af Stalingrad. Efterhånden fik briterne og amerikanerne kontrollen i de nordafrikanske områder. I Østen fortsatte japanerne deres fremmarch. I V-Europa øgedes bombningen af tyske byer, bl.a. gennemførte briterne det første raid med over 1000 fly mod Köln.
1943
På østfronten endte slaget om Stalingrad med tysk kapitulation. I Nordafrika gik det også frem for de allierede som nu kunne sætte ind i Europa med større styrke. Italien blev angrebet og kapitulerede. Tyskerne svarede med øjeblikkelig afvæbning af hele den italienske hær hvorefter Italien erklærede Tyskland krig.
1944
Efterhånden var tyskerne drevet ud fra det meste af Sovjetunionens territorium, og nye offensiver tvang Tysklands forbundsfæller i nord og syd til kapitulation. I Italien fortsatte tyskerne deres tilbagetrækning. De allieredes landgang i Normandiet 6. juni (D-dag) brød efter nogen kamp tyskernes linjer, og i august blev Paris befriet. Senere befriedes resten af landet og desuden Belgien. Tyskland var i opløsning og Hitler blev udsat for attentat.
1945
Sovjetstyrkerne indtog flere byer, bl.a. Berlin. På vestfronten rykkede allierede styrker og amerikanerne frem og erobrede bl.a. Köln. I maj kapitulerede de tyske styrker. I Østen fortsatte nedkæmpelsen af de japanske styrker, bl.a. med atombomber over Hiroshima og Nagasaki hvilket førte til japansk kapitulation. På konferencerne på Jalta og i Potsdam fastlagde de allierede inddelingen af bl.a. Tyskland.
Fredsaftaler med Bulgarien, Finland, Italien, Rumænien og Ungarn blev underskrevet i Paris 10. februar 1947. En fredsaftale mellem vestmagterne og Japan blev indgået i 1951, men blev ikke godkendt af Moskva og Beijing.
Krigen antages at have kostet omkring 50 mio. mennesker livet, heraf over 20 mio. i Sovjetunionen og ca. 6 mio. jøder. Som en følge af krigen blev Tyskland, Berlin og den vestlige verden delt i en østblok og en vestblok, det såkaldte jerntæppe gik ned og delte Europa. 2. verdenskrig kan siges at være fortsat i den kolde krig mellem de to blokkes supermagter indtil jerntæppets fald i 1989-90.