20. november 2003 - 21:58Der er
13 kommentarer og 1 løsning
Globale skabeloner med skiftende sidehoveder
Jeg har brug for at lave nogle globale skabeloner (således at normal.dot ikke bliver overskrevet) men med forskellige sidehoveder. De globale skabeloner skal ligge på vores server, således at jeg kun skal tilføje/rette et sted. Hver "afdeling" har sit eget sidehoved men selve skabelonen (teksten) er ens. Jeg har næsen i en bog med word/vba, men er lidt "ny" - er der nogen, som kan hjælpe mig på vej?
1. Lav en skabelon med hver afdelings navn, men gem alt koden i et fælles makrobibliotek (en .dot-fil som du ligger et fælles sted) og sæt alle brugernes startup bibliotek i Word tl at pege på det fælles sted
2. Lav 1 skabelon, der dynamisk henter de afdelingsspecifikke data og sætter dem ind i sidehovedet ved opstart af skabelonen + det fælles kodebibliotek.
rvm -> jeg er ikke helt med på det du siger, men jeg har så mange gøremål i dag, at jeg først kommer til at kigge på det lørdag. Når jeg lige selv har siddet og leget med det, så vender jeg tilbage!
Ja - det var måske ikke så tydeligt, når man ikke er inde i det *S*
Dit første problem er at identificere, hvilke afdelinger de forskellige bruger befinder sig i (og det kan selvfølgelig gøres på mange måder *S*)
1. Den lette er at indtaste afdelings navn i brugeroplysningerne og så hente forskellige data ind alt efter hvilke afdeling, der står i brugeroplysningerne.
2. Den lidt mere avancerede, men også mere "rigtig" er at lave en database med de forskellige brugere. I databasen er brugerne knyttet til afdelinger. Du kan nu som i første forslag finde den aktuelle bruger i databasen (ud fra deres windowslogin) og derudfra finde brugerens afdeling.
3. Opret en skabelon, hvor brugerne indtaster deres brugeroplysninger, der så gemme i registreringsdatabsen på computeren. Du kan så spørge ned i registreringsdatabasen og hente afdeling - og andre relevente brugeroplysninger der er taster ind i skabelonen.
Puha Jeg har selvfølgelig kodestumper til alle forslag *S*
Nu ved du så hvilke afdling brugeren kommer fra... og så skal vi til det rigtig sjove *S*
Hvis sidehovederne og sidefødderne opsætningsmæssigt er forskelligt fra afdeling til afdeling vil jeg anbefale at lave en skabelon for hver afdeling. Man kan selvfølgelig sagtens kode sig ud ag forskellene, men det er min erfaring at det er meget vedligeholdelstungt.
Hvis sidehovederne og sidefødderne opsætningsmæssigt er ens fra afdeling til afdeling, men oplysningerne bare er forskellige, så vil jeg kun lave en skabelon og så indsætte den enkelte brugers/afdelings oplysninger i bogmærker.
Nu kommer så den næste udfordring. Hvordan indsætter du de forskellige logoer? Der er mindst 2 metoder:
1. Hvis de findes som billedfiler og har samme størrelse, så kan du optage at du indsætter et af dem. Nu har du koden til indsættelse af logoet og kan så bare skifte navnet på logoet ud alt efter hvilke afdeling brugeren befinder sig i.
2. Hvis logoerne ikke har samme størrelse kan du bruge funktionen "Autotekst" til at indsætte dem. Indsæt logoet det nøjagtige sted. Marker logoet og opret det som en ny Autotekst. Nu kan du optage at du indsætter logoet som en Autotekst. Nu kan du ligesom ovenfor bare skifter navnet på autoteksten ud alt efter afdeling.
Du milde himmel - databaser, koder, makroer! Jeg var vist ikke helt klar over, hvor omfattende dette ville blive ;o) Nu vil jeg sætte mig til at kigge på det, og så tror jeg, at en ting ad gangen skal løses ellers drukner jeg vist. Og du smider med stats garanti og morgenkaffe en masse kode i hovedet på mig :o)
rvm -> Jeg har været ved at læse om globale skabeloner, men kan ikke helt fatte "projektet". De nuværende skabeloner jeg har lavet er gemt i normal.dot. Dette skal jeg gerne have lavet om på, da jeg overskriver brugernes indstillinger hver gang jeg kommer rundt med en ny version. Jeg ved hvordan jeg laver og indstiller en skabelon - men hvordan bliver den global??? for jeg kan ikke se forskellen - begge er .dot - dokumenter!
Hvis det bare er en ny skabelon, som brugerne skal kunne bruge via "Filer/Ny", gemme du den bare i Words skabelonbibliotek (Funktioner/Indstillinger Fanen "Filplacering", Punktet "Arbejdsgruppeskabeloner)
Hvis det er noget generel kode som skal bruges af alle brugerne (f.eks. med specielle værktøjslinier), så oprette du en .dot-fil. Ligger den kode du normalt ville lige i Normal.dot i den nye fil og gemme den i brugernes opstartsbibliotek (Funktioner/Indstillinger Fanen "Filplacering", Punktet "Start"). Nu er den global.
rvm -> hvis jeg gemmer noget under opstartsbibliotek, så gemmer jeg jo lokalt! Men jeg kan måske ændre opstartsbib - altså pege på et sted på serveren? Jeg skal helst have det lavet sådan, at jeg kun skal vedligeholde ét sted.
rvm -> jeg har tygget lidt på det du skrev den 21. Kan jeg ikke lave en simpel database, der så består af bynavn + et "billede" af sidehoved+fod. Derefter kalde et pop-up-vindue, når brugeren har valgt en skabelon. I vinduet skal brugeren så udvælge bynavn, klikke ok og så indsættes behørigt tilhørende sidehoved + fod. Kan dette lade sig gøre?
Jo - men så vil det være endnu lettere at lave en dialogboks (userform), hvor brugeren vælger mellem adresserne og så bare índsætte billedet, der ligger på et bestem sted på serveren eller brugerens computer.
1. Hvis de findes som billedfiler og har samme størrelse, så kan du optage at du indsætter et af dem. Nu har du koden til indsættelse af logoet og kan så bare skifte navnet på logoet ud alt efter hvilke afdeling brugeren befinder sig i.
Jeg har godt nok rodet mig ud i en større mundfuld *s* 1. alle sidehoveder og -fødder har samme størrelse 2. jeg har leget med autotekst + kopiering af sidehovedet siden du forslog autotekst. Jeg kan jo kopiere hele sidehovedet inkl. logo! 3. derfor mener jeg selv, at det letteste er at lave en skabelon af hver afdeling/sidehoved og så lave en makro der indsætter disse, hvilket minder lidt om det, du foreslog her sidst! 4. mit problem med at "genkende" bruger hænger sammen med, at bruger A godt kan befinde sig på kontor B og udføre opgaver som skal sendes via kontor/sidehoved C. Derfor kan jeg ikke på forhånd vide / angive bruger fra A skal have sidehoved A. 5. af samme årsag har jeg oprettet spørgsmålet vedr. at forespørge på flere databaser - for at gøre skabelonerne uafhængige af tid og sted. 6. jeg har lavet en lille "jobbeskrivelse" til mig selv - for at holde styr på mål og ideer og fastholde et overblik mens jeg spørger, læser og afprøver. Jeg sender den gerne til dig, hvis du synes - og ikke har mistet tålmodigheden.
Angående sidehoved, så kan du lave f.eks. 3 sidehoveder og gemme dem som autotekster. Derefter laver du en dialogboks, der spørger hvilken autotekst (afdeling), der skal stå på brevet. Nu sætter du så den autotekst(afdeling) ind i sidehovedet og/eller sidefoden som passer til afdelingen. På denne måde slipper du for alt det med databaser.
Jeg har vist ikke helt forstået hvad du vil med de forskellige databaser - Autoteksten ligger jo i skabelonen.
rvm - Jeg har endelig fundet ud af, hvordan jeg finder frem til mine gamle spørgsmål og er derfor ved at "rydde" op efter mig. Mit ovenstående spørgsmål er en del af et større projekt (det fremgår muligvis også af mine kommentarer). Derfor har jeg hidkaldt lidt ekspertbistand - ellers bliver jeg vist ikke færdig i dette årti! Du har fortjent point for indsats og interesse - tak for hjælpen og undskyld at du sådan har måttet vente på mig!!!!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.