06. januar 2004 - 23:16Der er
5 kommentarer og 1 løsning
Problemer med boot af pc
Hejsa,
Jeg har for nylig købt forskellige dele hos forskellige leverandører til en samlet pc. Delene inkluderer:
CPU: - Athlon Thoroughbred XP 2400+ (2000MHz) - Bundkort: - ASUS A7V600 Retail motherboard - Kabinet: ATX med 300 watt strømforsyning - Samsung DDR-2700 ram - Coolermaster køler til cpu, der understøtter amd xp 2800+ processorer.
Jeg har endvidere et ATI 32 MB grafikkort installeret i maskinen.
Da alle dele var vel modtaget blev maskinen samlet (har samlet 3 pc'ere før uden problemer) og det hele var nu klar til den første boot. Jeg havde med vilje ikke tilsluttet hardisk og cdrom, men kun bundkort, cpu + køler, grafikkort og ram.
Maskinen startede som forventet, men stoppede umiddelbart efter 3 sekunder og var totalt død. Jeg havde altså ikke engang haft mulighed for at komme ind i BIOS på dette tidspunkt.
Min første tanke var at det var cpu'en der var død og denne blev hurtigt udskiftet med en DURON 700 mhz processor, og ganske rigtigt, maskinen startede op uden problemer.
Nu blev den nye cpu jeg havde købe returneret til forhandleren, men denne meldte tilbage at handlen ville gå tilbage da cpu'en efter at de havde testet den, virkede fint. Ok, så jeg købte en tilsvarende cpu af en ny forhandler og nu skulle maskinen startes op, men jeg fik desværre samme problem med den nye cpu.
Ok, måske var det bundkortet. En teknikker fra en anden forhandler forklarede mig, at hvis bundkortet havde en defekt, ville det måske kunne køre en mindre krævende cpu, men ikke den nye. Så jeg sendte bundkortet tilbage da dette i mine øjne var den sidste ting der kunne forårsage problemet (computeren virker jo fint med den ganle cpu), men desværre har leverandøren af bundkortet netop i dag meldt tilbage at de ingen problemer kunne finde på bundkortet. De har dog ikke givet mig specifikationer på de dele de har testet med.
Er der nogen der har nogen forslag fra lignende erfaringer? Dette er sgu efterhånden begyndt at blive lidt af et problem og jeg er så småt løbet tør for ideer...
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Slettet bruger
06. januar 2004 - 23:17#1
Jeg har selvfølgelig da jeg bestilte de forskellige dele undersøgt at de understøttes af hinanden, men måske har jeg overset noget???
Næh det skulle passe sammen. En bekendt har haft et lignende problem, i hans tilfælde viste det sig at grafikkortet og bundkortet ikke fungerede sammen.
Er der nogen jumper settings på sådan et ASUS bundkort, der skal foretages for at skifte FSB fra 100 (som passer til Duron) til 133 som 2400+ skal køre med. Kan der være noget der??
Jeg har lige købt samme mobo (A7V600), havde ikke helt samme problemer, for den startede dog - men var vildt ustabil, meeeeeen - efter at have skiftet PSU (var et billig magnus kabinet til kr. 399 m/PSU fra BJtrading) og alle mine cabler til floppy, CD og HD har den kørt klippe stabilt siden. Den slags ER svær, efter din beskrivelse synes kun at være PSUen tilbage, er det et af de billige til ~400 incl. PSU, så har jeg ikke for 1kr tillid til PSUen, og netop at du kunne køre en 700Mhz Duron, ja den kræver i hvert fald ikke meget, men igen - det kan være svært og er er ski' træls at pøle med den slags. Jeg havde også forbandet*/? både mobo/CPU osv. men den har ikke slået en lille prut efter dette. Jeg vil naturligvis ikke svare for FEJLEN kan ligge flere steder.
kan kun tilslutte mig zhark´s ide om det måske er PSU´en......meget ondt kan ske med en dårlig PSU.
har været uden for noget ligende engang...det var dog med et ESC bundkort hvor jeg brændte 3 CPU´er af....fordi der var en dårlig PSU....jeg brændte 2 x AMD 2000XP og 1 x AMD 2400XP af på denne måde......men under hele processen virkede en duron altid på maskinen.
det er sidste gang fra min side, at jeg spare på en PSU.
men nok der du skal finde dit problem.....så sørg for en helt ny CPU og PSU, og jeg vil skyde på dit problem er løst.
Synes godt om
Slettet bruger
08. januar 2004 - 15:55#6
Hejsa og tak for de gode input!
netpxg, da opsætningen kan køre med en Duron processor tror jeg ikke problemet hænger sammen med bundkort/grafik-kort, men den sidste løsning med hensyn til PSU lyder faktisk ikke helt forkert.
Har selv haft en mistanke om at det kunne være for dårlig strømtilførsel eller lignende, men det er rart at høre fra andre, der tilsyneladende har oplevet lignende problemer.
Jeg vil straks ile "ned" og købe et bedre kabinet (vil nok lige tale med shg.dk, der solgte mig det andet kabinet først).
Igen, takker for respons!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.