DI 614+ sikkerhed (WEP/MAC)
Jeg har lige anskaffet mig en D-Link 614+ trådløs router (http://www.dlink.dk/products/details.asp?Nr=215) til at få 2 stationære og en bærbar i netværk.Det er så den bærbare der skal bruge det trådløse og har til formålet et Intel PRO/Wireless LAN 2100 3B Mini PC Adapter kort.
Nu har jeg så ladet mig fortælle at jeg bør have MAC og WEP på plads, idet jeg bor i et villakvarter og ikke har lyst til at dele min ADSL forbindelse vidt og bredt.
Men når jeg kigger i manualen til produkterne, står der stort set kun 'at det er en god ide', hvilket ikke gør det meget nemmere at sætte op.
Det hele fungerer fint lige nu, men jeg har jo ikke rigtig nogen sikkerhed...
Jeg har forsøgt mig med WEP i 64 bit og taster en nøgle ind. Jeg prøver såvidt muligt at lave de samme indstillinger for den bærbare og routeren, men lige så snart jeg aktiverer det bliver den bærbare smidt af nettet.
Findes der en guide til den slags?
Hvad med MAC adressering? Fungerer det helt automatisk, eller skal jeg selv indstille noget der? Det gælder vel både for trådløs og alm. forbindelse eller hvad?
Jeg håber en eller anden lige kan give mig et hurtigt hint...
