Stykke en lille server sammen - hvordan?
Hej alle eksperter!Jeg har et lille problem: Jeg vil gerne have en server stående derhjemme, men jeg har ikke så megen plads at give af. Den må højest være 40 cm dyb, 50 cm høj og 38 cm bred (Dette er målene på det skab den skal passes ind i). Fordi den skal stå inde i et skab må den ikke udvikle for meget varme. Skabet vil dog være "åbent" bagpå med ca 15 cm til væggen, så den får da luft - bare ikke helt så meget som hvis den stod frit. Serveren skal afvikle dynamiske hjemmesider, og skal derfor også være processorstærk. Derudover skal den have et grafikkort med video-ud og et nogenlunde lydkort, så den også kan bruges som mediestation for musik og film. OS vil være Linux. Jeg vil give mellem 5.000 og 10.000 for det hele (uden skærm). Igen - den må gerne være forholdsvist lille.
Indtil videre har jeg kigget på en toptunet Asus Pundit: http://uk.asus.com/products/desktop/pundit/overview.htm men jeg vil gerne høre alle mulige forskellige slags forslag - håber nogen kan og vil hjælpe! :o)
-Erik
