Avatar billede dd-man Nybegynder
15. marts 2004 - 01:21 Der er 19 kommentarer og
3 løsninger

Hvilken XHTML skal man bruge?

Davs,

Nu har jeg ikke lavet de største ting i XHTML osv. men jeg har læst om det, og kan godt forstå det er smart måske at finde lidt mere ud af XHTML og CSS på sider.

Jeg vil spørge om 2 ting...
Hvilken XHTML bruger man normalt? der er jo trans og strict ellerlign.

Når man laver sider i XHTML og bruger CSS til design - betyder det så at man ikke burde lave tabeller? eks. hvis nu man vil lave en kalender på en side med dage og måneder osv. - kan jeg godt se det vil være svært med hvert enkelt felt at lave i CSS...

Disse spørgsmål er taget udgangspunkt i denne artikel:
http://www.eksperten.dk/artikler/104

På forhånd tak.
Avatar billede Slettet bruger
15. marts 2004 - 08:02 #1
Hvis du kan lave siden med strict, er der ingen grund til at bruge de andre.

Der er ikke noget galt i at bruge tabeller - så længe de bruges til det rigtige, dvs. data i tabelform. En kalender vil ofte kunne forstås som data i tabelform, så du kan med god samvittighed bruge en tabel til den.

Der, hvor det er galt at bruge en tabel, er når man udelukkende bruger den til at styre layout på en side.
Avatar billede 2c Nybegynder
15. marts 2004 - 09:28 #2
Når du bruger strict kan du bruge alle html tags, men alt layout skal ligge i css, så som bagrundsfarve og bredde på tabellerne. Bruger du trans kan du godt ligge lidt layout på din side, og sammentidigt få den valideret.
Avatar billede olebole Juniormester
15. marts 2004 - 16:23 #3
<ole>

Men bruger du ikke strict, har du ingen fordele ud af at bruge XHTML - andet end at siden kan valideres uden fejl af en ligegyldig validator  :)

/mvh
</bole>
Avatar billede dd-man Nybegynder
15. marts 2004 - 19:19 #4
Dvs. at hvis man skal bruge XHTML skal man gå hele vejen og bruge strict, og bruge CSS til alt så... er det overhovedet muligt at siden virker ordenligt i alle browesere, hvis man får CSS til at styre alle størrelser m.v.?
Avatar billede olebole Juniormester
15. marts 2004 - 19:30 #5
1. Ja.
2. Det kommer jo anpå, hvad du mener med alle browsere ... Lynx er f.eks. tekstbaseret  :)
Avatar billede dd-man Nybegynder
15. marts 2004 - 19:44 #6
Med alle browsere mener jeg:
Mozilla
Internet Explorer
Netscape
Konquer
Safari

og de ovennævnte browsere på andre OS (linux/mac/windows)
Avatar billede dd-man Nybegynder
15. marts 2004 - 19:44 #7
Kender du nogle links til sider som bruger XHTML strict? vil bare lige se deres kode hvordan det er gået for dem ;-)
Avatar billede olebole Juniormester
15. marts 2004 - 19:48 #8
Det var så nogle browser-mærker - men det siger jo ikke noget om hvilke browsere, det skal virke i. Principielt virker det i alle nyere browsere - men du skal nok ikke forvente, det virker i gamle versioner.
Avatar billede dd-man Nybegynder
15. marts 2004 - 19:54 #9
Nej, jeg forventer det virker i nyere browsere af dem jeg nævnte... folk må sgu opdatere deres browser hvis de vil se sider ordenligt ;)
Avatar billede olebole Juniormester
15. marts 2004 - 22:44 #10
Om man kan forlange, folk opdaterer browsere, kommer anpå hvilke sider, man skriver. Der er mange, for hvem det er umuligt ... der er stadig mange firmaer, der kører med en antikviteret IT-politik.
Ellers burde der ikke være de store problemer med de browsere, du skriver navn på - men test altid dine sider alligevel  ;o)
/mvh
Avatar billede Slettet bruger
16. marts 2004 - 00:10 #11
En af de store fordele ved at bruge CSS er netop at siderne dermed også bliver simplere at forstå for browsere, der IKKE forstår CSS - som f.eks. Lynx, PDAer og mobiltelefoner.

Og hvis du bare laver CSSen, så den kun bliver læst af browsere, der reelt forstår CSS, kan de andre browsere bare vise dit indhold uden pynt. Det ser ikke så pænt ud, men det virker. Du kan for eksempel indlæse dit stylesheet med en CSS @import-kommando, så vil de fleste ældre browsere pænt ignorere det. Hvis du vil fortælle dem, hvad de går glip af, kan du starte siden med et afsnit i denne stil:

<p id="browsereudenstil">Denne side ser meget flottere ud med en browser, der forstår CSS, men velkommen alligevel, for selv om du ikke får al pynten at se, skulle det hele virke alligevel.</p>

I din CSS laver du så bare en regel, der siger:

#browsereudenstil { display: none; }
Avatar billede dd-man Nybegynder
16. marts 2004 - 01:37 #12
olebole: jeg har mødt folk som bruger de gamle browsere, det er dog meget meget sjældent, og oftest benytter de ikke engang computeren til at surfe på nettet. De er som regel heller ikke målgruppen for det jeg laver. Så chancen tager jeg da ;)
Men du har ret i at der er nogen derude som er meget meget konservative med hensyn til at skifte ting og sager som i deres øjne "ingen problemer er med" ;)

sandbox: Det er en god måde at komme uden om det problem du hentyder til, dog regner jeg ikke med at bruge dette, da jeg ikke har i sinde at bekymre mig og lave alle sider så de også virker i gamle browsere. Med hensyn til PDA og mobiltelefoner, vil jeg hellere lave desideret sites til dem, end at tilpasse så det kan vises "nongelunde" på dem også... deres display er meget lav og opløsning ikke så god, og det er svært at få folk med på "bølgen", se eks. firmaet: 3, som ikke har haft den success de forventede. Dog er jeg ikke i tvivl om at det er et spørgsmål om tid at det kommer - og når prisen er faldet betydeligt så det er noget hvermanseje. Men en yderst god idé du har.

Tak til jer begge, vil i venligst give et svar hver?
Avatar billede Slettet bruger
16. marts 2004 - 02:03 #13
Med den holdning, du har til gamle browsere har du slet ingen undskyldning for at bruge andet end strict. Transitional bruges nemlig kun for at kunne få lov til at sætte border="0" på billeder og den slags ting, der lige så let kan gøres med CSS.

Jeg vil forresten foreslå, at du læser http://www.eksperten.dk/artikler/223 som kan give et lille overblik over CSS-muligheder. Den handler dog kun om selectors - ikke om properties og de værdier man kan putte i dem.

Den korte udgave af artiklen er:
Mozilla og Firefox: alt understøttes
Opera: alt understøttes - bortset fra CSS3, men det er heller ikke en vedtaget standard endnu
IE6: Det vigtigste understøttes
Avatar billede dd-man Nybegynder
16. marts 2004 - 02:50 #14
Så mangler vi bare olebole ;)

Har læst den artikel ;)

IE 3: omg... held og lykke til de folk som surfer med den ;)

sandbox: Hvis man bruger strict og ikke kan bruge border="0" vil der så komme kant rundt om billeder? eller vil style="border: 0px;" virke præcis på samme måde, hvis man bruger strict?

Lige en note.. er jeg den eneste som får de IRRITERENDE popups fra eksperten fra DELL... de er RET irriterende det er hver gang man besøger en side/opdaterer, og de åbner i nyt vindue hver gang, så man har bare 10 lige pludselig... nå... tak ;)
Avatar billede olebole Juniormester
16. marts 2004 - 04:11 #15
Du bruger bare style="border: 0px;" ... det virker helt som den gamle version.

Hvad gamle brusere angår, så tror jeg TopDanmark er et af de værste firmaer - og skriver man et site for forsikringsbranchen, er de jo ikke sådan at ignorere. Jeg er ikke engang sikker på, de har opgraderet fra NS4 endnu!  :oD
/mvh
Avatar billede Slettet bruger
16. marts 2004 - 07:54 #16
IE3 er ikke så slem. Den forsørger i det mindste ikke at forstå CSS. Netscape4 er meget værre. Den prøver at bruge CSS, og crasher tit, hvis den støder på noget der ikke er helt, som den vil have det.

Den popup kommer vist kun mange gange, hvis man har blokeret for en eller anden slags cookies - tror jeg. Min browser laver ikke popups med mindre jeg beder den om det, så jeg ser den ikke. Hvis ikke CSS-artiklen kunne overbevise dig om det fornuftige i at skifte til Firefox, så vil den indbyggede popup-blokker måske virke overbevisende? (Jeg er også meget glad for Tabs.)

Hvis du generelt ikke vil have rammer om billeder skal du bare have denne lille linie en gang i dit stylesheet:

img { border: 0px;}

Den virker på alle dine billeder og fylder mindre end 2 gange border="0px"
Avatar billede olebole Juniormester
16. marts 2004 - 12:35 #17
At NS4 crasher ved noget CSS (det er nu ikke så ofte) skyldes, at den slet ikke havde CSS implementeret  ;o)
Avatar billede dd-man Nybegynder
16. marts 2004 - 12:39 #18
Tak for hjælpen.

olebole: Så må forsikringsbranchen se at åbne øjnene og opdatere ;) - det er jo lige noget arbejde for en som dig at komme ud og ordne det for dem, og score lidt lommepenge ;)

sandbox: jeg har ikke blokeret cookies. Jeg har brugt Mozilla browser og mail, men er gået tilbage til IE og Outlook (opgaver+kalender - vil gerne bruge Mozilla, hvis jeg kunne finde online opgave/kalender system gratis). IE er bare svært at slippe af med, men jeg kan rigtigt godt lide Mozilla, er flot, og har spam og popup stopper, og så har den tabs, er også lækkert ;)

For resten lige et ekstra spørgsmål... vil en side være hurtigere for browsere at loade, hvis alt layout er i CSS, og ikke i selve HTML? eller går det op i det samme...
Avatar billede olebole Juniormester
16. marts 2004 - 17:21 #19
Fordelen ved XHTML (udover, hvis du bruger XML) er, at siderne læses betydelig hurtigere i browseren - men _kun_ ved 'strict'. Skriver du 'trans', spilder du tiden  :)
/mvh
Avatar billede Slettet bruger
16. marts 2004 - 17:28 #20
Ofte vil den, af to grunde:

1: Med CSS kan du i modsætning til gammeldags kode nøjes med at skrive fælles indstillinger en gang. Der kan spares en hlens masse <font>-tags. Alle layout-tabellerne fylder også en del, og dem slipper du også for nu.

2: Man vil normalt bruge en ekstern fil til CSS. Når brugeren henter en anden side, har han allerede  CSS liggende i sin cache, så det er kun selve html, der skal hentes igen.

Der er en artikel om det her: http://www.alistapart.com/articles/slashdot/

Og, hvis du skal have flere grunde, så prøv at se på http://csszengarden.com/
Hele site-designet kan laves om, hvis man bare ændrer den ene fil.
Avatar billede dd-man Nybegynder
16. marts 2004 - 18:58 #21
Okay, tak.

Jeg kan se der er en del arbejde i det, og det vil nok for mig, tage 10-20 gange længere tid at lave tingene i, heh... men så har man vel også lov til at være ekstra tilfreds med arbejdet ;D
Avatar billede Slettet bruger
16. marts 2004 - 23:07 #22
Tjah, som med alt andet er der jo en indlæringsperiode.

En god reference til xhtml og CSS er http://www.htmldog.com/ og den side kan forresten også bruges som et eksempel på en ganske pæn side der er bygget op som rent xhtml1.1 (Og hans kode er gyldig.)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester